»Danmark skal blive klar til en mandlig ligestillingsminister«

Af | @GitteRedder

Globalt hjernekapløb betyder, at Danmark ikke skal smide guld på gaden. Og det gør vi, hvis der ikke kommer flere kvinder til tops i både erhvervsliv og universitetsverden. For Danmarks nye ligestillingsminister Lykke Friis (V) handler ligestilling ikke om kvoter, men om at få kvinder til at droppe blåmejsementaliteten og bruge deres talent.

INTERVIEW Piger og drenge er født lige vakse, og derfor er der tale om et eklatant talentspild, hvis vi ikke får mere ligestilling, får flere kvinder i ledelse og i toppositioner på universiteterne«.
Lykke Friis er vaks med mundtøjet, og selv om hun ikke har nogen fiks og færdig programerklæring, får hun lynhurtigt kredset ind, hvor hun som Danmarks nye ligestillingsminister vil have sin politiske opmærksomhed rettet hen. Nemlig mod kvinder i ledelse, kvinder i toppen, kvinder der kan klare sig i det globale hjernekapløb.
Kort sagt er hun elitens ligestillingsminister mere end pædagogmedhjælpernes og sosu’ernes ligestillingsminister. Men lad nu det ligge.
Lykønskningerne er væltet ind over klima- og energiminister Lykke Friis, siden hun for knap to uger siden også blev udpeget til minister for ligestilling. Blomsterbuketter, mails i indbakken og jubel fra organisationer i medierne. Lettelsen over, at statsministeren har sat beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) fra bestillingen og i stedet har udpeget den energiske Lykke Friis er stor.
Ligestillingsområdet har været decideret nødlidende de seneste år, konstaterer Dansk Magisterforenings formand Ingrid Stage i aviserne og satser på, at Lykke Friis sætter gang i en proaktiv ligestillingsindsats. Også HK’s næstformand Mette Kindberg gratulerer i diverse dagblade og udtrykker håb om politisk handlekraft. I stedet for blot at vente på, at tingene løser sig af sig selv og ad frivillighedens vej.
Lykke Friis er da også selv rigtig glad for forfremmelsen. Ikke mindst fordi posten kom lige før fejringen af 100 året for Kvindernes Internationale Kampdag 8. marts. Og den jubilæumsfest vil Lykke Friis gerne deltage i.
»Jeg har altid været klar til 8. marts og altid fremført synspunkter til fremme af ligestilling. Uanset hvor jeg har været henne, er jeg den, som har protesteret, hvis der ikke har været kvinder i et panel. Ligestilling er noget, som konsekvent har lagt mig på sinde.«
Forgængeren Inger Støjberg mente, at der er opnået ligestilling, og hun fremhævede, at stort set kun indvandrerkvinder har problemer med ligestilling herhjemme. Den liberale partifælle Lykke Friis mener derimod, at der er store udfordringer på ligestillingsområdet, og indvandrerkvinder begynder hun først at tale om på opfordring.
Hvor langt er vi nået i kampen for ligestilling?
»Der er da ingen tvivl om, at vi er kommet langt, og det er vigtigt at kvittere for den lange indsats, der har været i de sidste 100 år. Man kan vel sige, at vi har formel ligestilling i Danmark, men vi må også konstatere, at reelt har vi stadig problemer – eller udfordringer.«
Når Lykke Friis skal konkretisere, hvor udfordringerne ligger, tager hun udgangspunkt i den universitetsverden, hun selv er gået ud og ind ad i to årtier. Først som studerende, siden som forsker på Dansk Udenrigspolitisk Institut, europapolitisk chef i Dansk Industri og prorektor på Københavns Universitet.
»På universitetsområdet og i ledelse generelt er der problemer. Jo længere op ad karrierestigen, jo færre kvinder er der. Især hvis du kommer helt op i toppen, er der ret tomt – og der er god plads på dametoilettet, for nu at tage den poppede udgave. Igen vil jeg fremhæve mit grundsynspunkt om, at piger og drenge er født lige vakse, og så er der tale om et talentspild.«
»Danmark er en del af et hjernekapløb, og der har vi ikke råd til at smide guld på gaden. Vi skal trække på hele talentmassen for at klare os, og så må vi se på de normer og uskrevne spilleregler, der bremser kvinderne,« siger hun.
»Hele det her talentkapløb handler også om at komme op ad karrierestigen; vi lever i en global verden, og har man ikke globale kompetencer, så skiller man sig selv fra i det her udskilningsløb. Min klare opfordring til kvinder er, at de melder sig mere på den banehalvdel, der er international,« siger ministeren og understreger, at hun i tæt samarbejde med videnskabsministeren vil plædere for, at kvindelige talenter ikke går tabt i forsknings- og universitetsmiljøer.

Andre redskaber end kvoter

På Københavns Universitet var Lykke Friis med til at initiere et helt nyt program for at få flere kvindelige professorer. Simpelthen ved at belønne de fakulteter, der ansatte kvindelige forskere på topposterne.
»Vi brugte økonomiske incitamenter for at få kvinder frem i lyset. Ved at tage en rigtig skarp lommelygte fandt vi de kvindelige talenter og fik dem ansat – vel at mærke efter akademiske standarder. Vi satte ikke overliggeren ned. Det er et eksempel på, at man med tiltag godt kan gøre noget ved de snubletråde, der er for kvinder. Og sådanne tiltag vil jeg gerne bidrage med.«
I Norge har lovgivning rettet op på kønsbalancen i børsnoterede selskabers bestyrelser, så der i dag sidder mindst 40 procent kvinder i bestyrelserne. Vil du lade dig inspirere af den norske model, når du mener, at det er så vigtigt med kvinder i ledelse?
»Jeg vil ikke spille på den bane, der hedder kvoter. Det vil jeg mene vil være et tilbageskridt. Og jeg vil heller ikke ind i en debat, hvor ligestilling betyder, at det er 50-50. Jeg vil have en debat om kompetencer, talent og mangfoldighed. At få talenter frem er min ledetråd i det her arbejde.«
»I universitetssektoren vil jeg meget gerne sende det signal, at der skal ske noget, at det kan lade sig gøre, hvis man tager lommelygten frem og tager tiltag, der får de kvindelige talenter frem. Der er meget imellem kvoter og gøre ingenting. På Københavns Universitet blev jeg overbevist om, at det rent faktisk er muligt at få kvinder frem i lyset ved at kreere en ny værktøjskasse.«
Hvor ligger de ligestillingsmæssige udfordringer på arbejdsmarkedet?
»Du tænker på ligeløn? Det er da helt klart, at det er en ting, der skal ses på. Lovgivningen ligger hos beskæftigelsesministeren og er til serviceeftersyn. Men vi skal selvfølgelig finde lommelygten frem og se på lønforskellen, og især den forskel som ikke kan forklares«.
Du vil gå ind i ligelønskampen?
»Jeg ved ikke, om jeg vil gå ind i kampen, men jeg vil selvfølgelig diskutere det med beskæftigelsesministeren. Vi kommer ikke udenom at skulle have fokus på ligeløn. Hvad der ikke kan forklares, kan ikke forsvares, sagde en klog mand engang.«
Lykke Friis fremhæver, at der ikke findes lette løsninger på ligestillingsområdet, og at en bevidstgørende debat om normer vil være hjælpsom:
»Hvordan kan man få en god balance mellem arbejdsliv og familieliv er helt centralt. Når man spørger landets nyudnævnte udenrigsminister (Lene Espersen (K), red.): ’Hvordan vil du få det til at hænge sammen på hjemmefronten?’, skyldes det, at der er en klar norm omkring, at det kan kvinder ikke. Som kvinde skal du helt klart være derhjemme og har et problem, som du ikke ville have som mandlig udenrigsminister.«
»Jeg vil ikke gøre mig til overdommer og blande mig i familiernes valg, men det er vigtigt at sætte spot på normerne. Jeg kender kvinder, der ikke bliver tilbudt lederstillinger, fordi chefen siger: ’Der var ikke nogen grund til at spørge, for du har to små børn derhjemme’. Det er ikke rimeligt. Du skal have lov til at træffe valget og organisere dig på hjemmebanen, og der har jeg fuld tillid til, at det er den enkelte kvinde selv i stand til. Ligestillingen starter jo derhjemme og ikke på Christiansborg, og ligestilling starter jo ved valg af ægtefælle,« siger hun og understreger, at selv om kærligheden driver kvinder ind i ægteskaber, må de også have øje for at aftale en lige arbejdsdeling, der giver lige muligheder på arbejdsmarkedet.
Ugebrevet A4 har netop offentliggjort tal, der viser, at hver tredje kvinde i den offentlige sektor er på deltid. Anser du det for et ligestillingsproblem?
»Jamen, der vender jeg tilbage til mit hjernekapløb. Vi skal i Danmark trække på alle kompetente kræfter og hænder. Men så må man også sige, at man kan ikke alt i livet – man kan ikke være på deltid og gøre stor karriere på samme tid. Det er også en opfordring til kvinder om, at vil man ind i en bestyrelse, vil man gøre karriere, kræver det naturligvis også noget. Når man er fri foran mål, har man også en forpligtelse til at prøve at score.«

Blåmejsementalitet

Lykke Friis mener, at mange kvinder ikke bringer deres evner i spil. Og derfor har hun tre klokkeklare råd: Brug dine evner. Sørg for at få internationale kompetencer. Skab og brug netværk.
Rådene er nok mere møntet på højtuddannede kvinder i erhvervsliv og universitetsmiljøer end rengøringsassistenterne og sygeplejerskerne på deltid i den offentlige sektor. Men blåmejsementaliteten har kvinderne til fælles på tværs af sektor og uddannelse, fremfører hun.
»Det, at man tager sine duelighedstegn og syer dem på ærmet og sidder klar til forfremmelsen. Spejderlederen ser alle duelighedstegnene og rykker dig højere op i spejderhierakiet. Sådan fungerer det bare ikke altid i den virkelige verden. Jeg bryder mig ikke meget om at generalisere – men når vi taler om at få flere kvinder frem, synes jeg godt, at man kan tale om lidt for meget blåmejsementalitet. Kvinder skulle have lidt mere frækhed og lidt mere gåpåmod.«
Senest i november 2011 skal vi til folketingsvalg, og dermed risikerer du kun at skulle være minister for ligestilling i halvandet år. Hvad vil du nå af politiske resultater på den korte tid?
»Flere kvinder i bestyrelser. Universitetsområdet vil jeg satse på, for vi skal have flere kvindelige professorer og institutledere og flere kvinder i forskerverdenen. Jeg vil mindske talentspildet.«
»Og så vil jeg gerne have opnået det, at vi er kommet lidt op ad siloen ved, at mænd i stigende grad deltager i ligestillingsdebatten. Du vinder ikke en samfundsdebat, hvis det kun er den ene del af samfundet, der diskuterer. De gange, jeg har deltaget i ligestillingsarrangementer, har der stort set kun været kvinder i lokalet, men det her er også værdipolitik og en væsentlig samfundsdebat.«
Du taler slet ikke om ligestilling for indvandrerkvinder, som dine forgængere har gjort. Hvorfor ikke?
»Igen vil jeg understrege, at for mig er det her et spørgsmål om ikke at smide guld på gaden og undgå talentspild. Jeg vil se ligestillingen som en samlet problemstilling, og som overskrift på den dagsorden skal stå med flammeskrift: TALENT. Og så vil jeg ikke se så meget på, om det er kvinder eller mænd, eller hvor folk måtte komme fra.«
Er Danmark klar til en kvindelig statsminister?
»Danmark skal blive klar til en mandlig ligestillingsminister. Det er den næste bastion, der skal falde. Det har vi nemlig aldrig haft.«