SOVEPUDE

Danmark sakker bagud i uddannelseskapløbet

Af | @MichaelBraemer

Danmark klarer sig dårligere end det internationale gennemsnit, når der måles på voksne, der er bedre uddannet end deres forældre. Og vi er over gennemsnittet med borgere, der er dårligere uddannede end forældrene, viser nye OECD-tal. Vi er faldet bagud i uddannelseskapløbet, konstaterer professor.

Vi har hvilet for meget på laurbærrene, mener eksperter. Derfor sakker vi nu bagud i det globale uddannelseskapløb. 

Vi har hvilet for meget på laurbærrene, mener eksperter. Derfor sakker vi nu bagud i det globale uddannelseskapløb. 

Foto: Thomas Borberg/Polfoto

’Mere og længere uddannelser’ er det krav, danskerne vågner op til hver morgen på linje med seks stykker frugt og en halv times pulsforøgende aktivitet om dagen. For globaliseringen er på spil, og udviklingslande befolket af uddannelsesfanatiske millioner ånder os i nakken.

Men mange danskere har taget opfordringen til at prioritere uddannelse lige så let som rådet om den daglige joggingtur.

Vi sakker nemlig godt og grundigt bagud i forhold til de fleste andre lande, når det gælder om at løfte vores uddannelsesniveau.

Hver sjette voksne dansker, der er i aldersgruppen 25-64 år og har forladt uddannelsessystemet, har ikke engang samme uddannelsesniveau som deres forældre. Det gælder kun hver ottende i et gennemsnit af OECD-lande. Og helt ned til hver tyvende i de lande, der spurter forrest i uddannelseskapløbet.

Voksne der er bedre uddannede end deres forældre(andel i procent)
Kilde: OECD: ’Education at a glance 2014’. Tabellen er lavet på baggrund af en opgørelse (2012-tal) af 25-64 årige, ikke uddannelsessøgendes uddannelsesniveau i forhold til deres forældre. Hvis forældrene har forskelligt uddannelsesniveau, er der brugt et gennemsnit som målestok.

Generelt er der sket et løft af uddannelsesniveauet i den nuværende voksengeneration. På positivsiden har 36 procent af danskerne løftet deres uddannelser i forhold til deres forældres.

Det er bare for intet at regne i forhold til højdespringerne i OECD’s sammenligning, der indgår i den nye rapport ’Education at a glance 2014’. I de tre bedste lande, Rusland, Korea og Finland, er op mod 60 procent af de 25-64 årige bedre uddannede end deres forældre. Og den danske udvikling ligger samtidig under OECD-gennemsnittet på 39 procent.

Professor på Sociologisk Institut ved Københavns Universitet Anders Holm har taget en mellemtid, der ikke lover godt for fremtiden.

»Vi er faldet bagud i uddannelseskapløbet,« konstaterer han.

Andre spurtede, mens vi stod stille

Anders Holms bekymring deles af direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Lars Andersen:

»Den kraftige fornyelse af arbejdsstyrken, som vi så i 80’erne og 90’erne, hvor hver ny generation var bedre uddannet end den, der gik på pension, er ikke så markant mere. Der er ikke den samme fornyelse mere, og indtil for nylig så vi også en stagnation i unges uddannelsesvalg. Det er da bekymrende,« siger han.

OECD’s undersøgelse er baseret på tal fra 2012, og den enkeltes uddannelsesniveau er holdt op mod gennemsnittet af forældrenes uddannelser.

Det er kun en lille trøst for Lars Andersen, at Norge og Sverige har tal, der ligner de danske, og at vores i forvejen høje uddannelsesniveau kan være med til at forklare, hvorfor vi ikke vokser så meget som i lande med vækstøkonomier.

»Det bliver mere kompliceret at hæve uddannelsesniveauet, når man i forvejen er højt oppe. Men vi skal passe på, at det ikke bliver en sovepude. Og det har det måske været i nullerne, hvor vi gik rundt og bekræftede hinanden i, hvor fantastisk veluddannede og dygtige vi var. Imens spurtede de andre derudaf, og vi stod stille,« påpeger han.

Det er helt uacceptabelt, at op mod hver sjette, der kommer ud af folkeskolen, ikke har grundlæggende kvalifikationer, der er gode nok til videregående uddannelse. Henrik Bach Mortensen, direktør, DA

Finland, Belgien, Frankrig, Irland og Holland er også beviserne på, at det kan lade sig gøre fortsat at hæve uddannelsesniveauet markant, selv om udgangspunktet i forvejen er højt.

Alle landene ligger over OECD-gennemsnittet med voksne, der er bedre uddannet end forældrene, og under gennemsnittet for så vidt angår voksne, der er dårligere uddannet end forældrene.

Problemet starter i folkeskolen

Henrik Bach Mortensen, direktør i Dansk Arbejdsgiverforening, er også dybt bekymret over tallene. Han mener heller ikke, at vi i Danmark kan stille os tilfreds med, at vi i forvejen er forholdsvis velkvalificerede.

»Vi har brug for yderligere vækst og yderligere fremgang. Det vil sige, at stadig flere skal have bedre uddannelser,« understreger han.

Henrik Bach Mortensen mener, at vi taber uddannelseskapløbet allerede i folkeskolen.

»Det er helt uacceptabelt, at op mod hver sjette, der kommer ud af folkeskolen, ikke har grundlæggende kvalifikationer, der er gode nok til videregående uddannelse, hvad enten den er gymnasial eller erhvervsmæssig,« påpeger han.

Hvis Danmark skal følge med i uddannelseskapløbet, ligger den klart største udfordring derfor i at få folkeskolen til at ruste børn og unge bedre til de krav, der vil blive stillet til dem, når de forlader skolen, mener DA.

»Vi så gerne, at kommunerne blev holdt økonomisk ansvarlige, indtil de unge har de helt basale kvalifikationer, der sætter dem i stand til at komme videre med en uddannelse,« siger Henrik Bach Mortensen.

Uddannelse er en gave

Faglig sekretær i LO Ejner K. Holst er heller ikke stolt over de danske bedrifter på uddannelsesfronten. Men LO-sekretæren betoner, at succes aldrig må måles i akademiske grader.

»Det er ingen sejr, at vi får gjort alle til kandidater i tibetansk lingvistik. Det vigtige er, at vi får uddannet unge på alle de områder, hvor der er brug for arbejdskraft. Derfor er det vigtigt at kunne give uddannelsesgaranti på erhvervsuddannelsesområdet, og det er vi pænt i gang med,« siger han.

Ejner K. Holst mener også, at fundamentet for et godt uddannelsessystem støbes i folkeskolen, og at den havde ’mistet pusten’, som han siger.

Til dem, der siger, at det da er synd, at de unge mennesker skal være så længe i skole, er der kun at sige: Gu’ er det da ej synd! Dét at tage en uddannelse er da en gave. Ejner K. Holst, faglig sekretær, LO

Med folkeskolereformen mener han imidlertid, at der er begrundet håb om, at de kommende generationer af unge vil stå bedre rustet til at tage kampen op med mere uddannelsesivrige lande.

»Det er fint, at vi nu tager fat i folkeskolen. Og til dem, der siger, at det da er synd, at de unge mennesker skal være så længe i skole, er der kun at sige: Gu’ er det da ej synd! Dét at tage en uddannelse er da en gave. Det er også hårdt arbejde, men man er nødt til at forstå, at resultatet af en uddannelse er talent gange indsats,« påpeger Ejner K. Holst.

Umuligt valg

Men når danskerne ikke i samme omfang som tidligere stiller sig på skuldrene af deres forældre uddannelsesmæssigt, skal problemet ikke findes i folkeskolen.

Det skyldes nemlig, at det danske uddannelsessystem er meget specialiseret og stiller krav til de unge om at vælge karriere på et alt for tidligt tidspunkt af deres liv. Og det får mange til helt at afholde sig fra at vælge, fordi de frygter at vælge forkert.

Jo mere specialiseret du gør en uddannelse, desto mere uattraktiv gør du den for dem, der skal vælge den. Anders Holm, professor, Københavns Universitet

Det mener i hvert fald professor ved Københavns Universitet Anders Holm.

»Jo mere specialiseret du gør en uddannelse, desto mere uattraktiv gør du den for dem, der skal vælge den,« mener han.

De ’gode’ lande i OECD’s tal er ifølge professoren alle kendetegnet ved ikke at have professionsuddannelser i samme omfang som os.

»I de fremadstormende økonomier har man kopieret den angelsaksiske uddannelsesmodel og går på universitetet, uanset hvad man vil læse. Det er en bred indgang, hvor man får lov til at snuse til det hele. Og hvor man har et arbejdsmarked, der er meget mere parat til at opsuge arbejdskraften på deres generelle kvalifikationer og ikke efterspørger specialisering. Arbejdsmarkedet former selv de unge,« påpeger han.

Også erhvervsuddannelsessystemet virker hæmmende på unges uddannelseslyst, fordi det ud over at kræve et tidligt og snævert karrierevalg også fungerer som en stopklods i forhold til videre uddannelse, mener Anders Holm.

De unge skal ikke skånes

Den kritik af det danske uddannelsessystem bliver imidlertid blankt afvist af både lønmodtager- og arbejdsgiverrepræsentanter.

»Når vores unge begynder på en erhvervsuddannelse, kan det jo føre til masser af ting. Det er også det, der ligger i erhvervsuddannelsesreformen: Vi giver de unge det dobbelte valg – både en uddannelse med efterfølgende arbejde og oven i dét muligheden for videreuddannelse,« påpeger Ejner K. Holst fra LO.

Han har også svært ved at se, hvorfor det skulle være forkert at stille unge over for et valg.

»Når vi jagter seniorerne rundt på arbejdsmarkedet og siger, at de skal blive der længere, skulle vi så samtidig bare lade de unge gå rundt og blive ældre, før vi stiller krav til dem? Vel kan det da være svært at vælge, men det er da bedre at vælge forkert end slet ikke at vælge,« mener han.

Henrik Bach Mortensen mener heller ikke, at det kan være for hårde krav til de unge, der forklarer opbremsningen i det danske uddannelsesløft.

»Generelt er unge mennesker jo meget længe om at tage og færdiggøre en uddannelse. Jeg synes ikke, man kan sige, at unge danskere tvinges til at tage uoprettelige valg på et tidligt tidspunkt. Tværtimod. Vi bruger jo alt for lang tid i uddannelsessystemet i Danmark i forhold til andre europæiske lande,« mener han.

Mænd er særligt problematiske

Særlig mændene har mange problemer med at leve op til deres forældres uddannelsesniveau ifølge OECD’s tal.

Blandt 25-34 årige danskere uden for uddannelsessystemet er 20 procent af mændene dårligere uddannet end deres forældre, mens det gælder 15 procent af kvinderne.

En lidt større andel af mændene – 23 procent – er trods alt bedre uddannede end forældrene. Til gengæld gælder det hele 33 procent af kvinderne.

Man ser det samme skæve mønster i de øvrige lande i OECD’s opgørelse. Fænomenet er kendt, men foreløbig uden videnskabelig forklaring, fortæller Anders Holm fra Københavns Universitet.

»Mænd taber uddannelseskapløbet. Hvis man så på dem isoleret, ville udviklingen i uddannelse være stoppet for længst, og der ville være tilbagegang i flere lande. Men jeg tror ikke, at nogen har en god forklaring på, hvorfor det er sådan,« siger han.