Danmark på Løkkes vægt

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) vil i 2020 have et Danmark, der er et af de stærkeste, sundeste og rigeste lande i verden målt på 10 faste parametre. Ugebrevet A4 tjekker Løkkes 10 mål og undersøger, hvor langt vi er nået, siden regeringen tiltrådte i 2001.

NUMMER ET Rigdom, sikkerhed, højt uddannelsesniveau, lang levetid og rent klima er drømmen om Danmark i 2020, hvis det står til statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) – og formodentlig et helt overvejende flertal af danskerne. Ifølge statsministeren kan hans drøm indfries ved at forfølge 10 faste mål, som Lars Løkke Rasmussen formulerede i en tale til Venstres landsmøde sidste weekend.

Mål som eksempelvis »i 2020 skal Danmark have mindst ét universitet i top 10 i Europa«. Og »i 2020 skal den danske middellevetid være blandt de 10 højeste i verden«.

Men hvor langt fra eller tæt på er vi egentlig i forhold til at indfri de mål?

Ugebrevet A4 gør status for målene for den periode regeringen har haft magten – og dermed muligheden for at påvirke udviklingen i den retning, som Lars Løkke Rasmussen ønsker.

For 5 af de 10 mål er udviklingen med Lars Løkke. Både hvad angår sundhed, energi, uddannelse, folkeskole og integration står Danmark bedre i statistikkerne sammenlignet med andre lande i dag end vi gjorde for otte år siden, da VK-regeringen tiltrådte.

På de tre mål der omhandler en stærk økonomi, rigdom og arbejdsudbud er udviklingen gået den forkerte vej. For eksempel er Danmark sakket bagud i forhold til rigdom. Hvor vi i 2000 indtog en plads som den syvende rigeste nation i verden målt ved bruttonationalprodukt per indbygger, var Danmark dalet til en 13. plads i 2008.

Ugebrevet A4 spørger også ni af Danmarks fremmeste eksperter i økonomi, kriminologi, sociologi og samfundsforhold om statsministerens mål er realistiske og om regeringen har indflydelse på om målene kan nås eller ej.

Gennemgående er holdningen blandt eksperterne en blandet landhandel. Mens nogle af målene synes inden for rækkevidde, hvis Løkke tør bakke udviklingen op med upopulære reformer, er andre mål bestemt af faktorer, som Lars Løkke har minimal indflydelse på, og derfor er det helt uforudsigeligt om de kan nås inden 2020. Desuden er der mål, som eksperterne finder så uambitiøse, som eksempelvis målene for vedvarende energi, at de stort set allerede er indfriet på nuværende tidspunkt.

Og så er der eksperter, der mener omkostningerne ved at indfri nogle af målene, er for store. Som for eksempel økonomiprofessor Michael Møller fra Copenhagen Business School (CBS), der siger:

»Hvis vi kun holder fri to uger om året, så ville vores BNP nok være højere, men den menneskelige lykke – som egentlig er det vi må stræbe efter – ville være lavere.«

På de følgende sider kan du se hvilke mål Lars Løkke Rasmussen kan sætte grønne pile ved, fordi Danmark allerede er på rette vej, og hvor han må notere sig røde pile fordi udviklingen går tilbage for Danmark. De gule cirkler indikerer et status quo.



Professor i økonomi Torben M. Andersen fra Aarhus Universitet, tidligere formand for Velfærdskommissionen:

»Når man måler på en størrelse som BNP, er der mange lande i verden, der ligger meget tæt. Når man sammenligner deres BNP, så kan det om et land går mange pladser frem eller tilbage sagtens skyldes målefejl. Men når det så er sagt, så har vi mistet terræn, og det hænger sammen med, at der er andre der løber stærkere, mens vi ikke har øget tempoet så meget som de andre.«

Hvad skal der til, for at nå målet i 2020?

»Egentlig synes jeg, det er en dum måde at formulere sådan et mål, for man kan ikke gøre meget fra eller til. Størrelsen af BNP påvirkes af så mange faktorer, der er uden for politisk rækkevidde.«

»BNP er dels udtryk for hvor mange timer vi som nation arbejder, og dels udtryk for vores evne til at skabe værdi per time, vi arbejder. For at få højere BNP kan man så enten arbejde flere timer, eller bliver dygtigere. Det første er nemmest, og kan løses ved at øge arbejdsudbuddet. For eksempel ved at vedtage en senere tilbagetrækningsalder.«

»Men det vil også batte noget, hvis vi bliver dygtigere – og på sigt er dét det mest interessante. For er der egentlig noget ved at være verdens rigeste land, hvis vi knokler hele tiden og ikke kan nyde frugterne af det arbejde?«




Professor Michael Møller fra Copenhagen Business School:

»Det kan godt være, vi er på rette vej mod målet, men jeg anser målet for at være problematisk. Antallet af vækstiværksættere er et ekstremt upræcist mål for, hvordan det faktisk går. Man kan oven i købet løbe ind i det paradoks, at selv om tingene går ad helvede til, så kommer det mål til at se bedre ud. Hvis vi for eksempel lukker de 30 største virksomheder i landet, så er der ingen tvivl om, at det ville skabe grundlag for en hel masse nye små virksomheder, der ville blive vækstiværksættere. Men det ville jo være en meget trist baggrund at opnå flere vækstiværksættere på.«

Hvad bør man måle på i stedet for?

»I virkeligheden tror jeg, at realindkomst og gennemsnitlig levealder er nogle af de mere overordnede mål, der bedst beskriver det, vi gerne vil have i vores samfund. Paradokset er dog, at vil man have høj indkomst, som mål, så nås det lettest ved, at vi knokler som gale. Men fritid er også et mål, og jeg anser det faktisk for god fornuft og en god prioritering, at danskerne også holder fri. Hvis vi kun holdt fri to uger om året, så ville vores BNP nok være højere, men den menneskelige lykke – som egentlig er det vi må stræbe efter – ville være lavere.«




Direktør for Socialforskningsinstituttet (SFI), Jørgen Søndergaard, tidligere formand for Arbejdsmarkedskommissionen:

»At øge arbejdsudbuddet er en afgørende forudsætning, hvis vi skal være et af verdens rigeste lande. Når det er særligt vigtigt for Danmark, er det fordi vi har den store skattebetalte velfærdsmodel. Der er bestemt noget at arbejde på.«

»Arbejdsudbuddet er et af de områder, hvor politik og reform er helt afgørende. Det er ikke noget, økonomien løser af sig selv. De vilkår, der er omkring arbejdsmarkedet er helt afgørende for, hvor stort det samlede arbejdsudbud bliver. Og der snakker vi både skat, pension, efterløn og dagpengesystem. Hvis regeringen vil, kan den realisere denne målsætning.«

»Vi ved fra Arbejdsmarkedskommissionen, at der virkelig er noget at hente på tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet. Man kan fase efterlønnen ud, men man kan også fremrykke opreguleringen af efterløn og pension til tidligere. Efterlønsalderen er 62 år i 2019, det vil sige, at der sker en gradvis opgradering fra 60 år til 62 år. Pensionen stiger til 67 år efter samme model. Hellere igang i dag end i morgen.«




Professor Carsten Elbro fra Center for Læseforskning på Københavns Universitet:

»Det er gået klart fremad med skolebørns læsning. Danske børn i 3. klasse læser i dag som de gjorde i 4. klasse for ti år siden, og det er ret bemærkelsesværdigt, at vi på så kort tid har vundet et år. Tilbage i 1992 lå vi nummer 27 ud af 30 lande, og det var en brat opvågning. Det har ændret sig, og først og fremmest er det godt for børnene.«

»Jeg ved ikke, hvor sjovt det er at sammenligne os med andre lande, for det allervigtigste er, at børnene kan bruge deres læsning til noget. Børn får mere ud af de andre fag, når de er gode læsere. At de er blevet bedre til at læse er heller ikke gået ud over deres lyst til at gå i skole. Vi har velkvalificerede lærere og gode skoler, så det er realistisk, at vi i 2020 ligger i top. Men det beror også på, hvad andre lande gør, og hvis de andre også går frem, hvor er vi så henne?«




Professor Linda Nielsen, tidligere rektor for Københavns Universitet:

»Det bliver noget af en opgave at komme blandt de ti bedste i Europa. Det er en optimistisk målsætning, må jeg sige.«

»Det er ikke noget, hvor regeringen bare lige kan sige, at nu når vi det - og så indenfor et halvt år, er målet nået.«

»Man skal blive ved med at arbejde på at give gode vilkår til universiteterne, som så opfylder de ting, man måler på.«

»Det betyder noget at være oppe blandt de bedste. Om det lige skal være blandt de ti bedste eller i top 15, kan man diskutere. Men i forhold til vores omverden betyder det noget i forhold til, hvor gerne de ’vil lege med os’.«

»Det med, at vi er med i den klub, hvor Oxford, Cambridge og Yale befinder sig, betyder, at vi kommer med, hvor det sner. Det betyder noget for vores forskning og innovation.«

»Jeg havde ikke troet, Lars Løkke ville lægge vægt på universiteterne, men det er glædeligt. Nu har vi lige haft globaliseringsrunden, og jeg troede, man lagde vægt på noget andet. Men det er dejligt.«




Forskningsdirektør for Anvendt KommunalForskning, AKF, Mette Wier. Tidligere formand for Forebyggelseskommissionen:

»Vi er på rette vej, fordi den gennemsnitlige levetid stiger. Men hvis vi ser på forebyggelse, som kommer til at betyde mere og mere fremover, er vi slet ikke på rette vej. Der sakker vi bagud i forhold til de andre lande, og vi sakker særligt bagud i forhold til den sociale ulighed i sundhed.«

»Regeringen er gået systematisk uden om de forslag fra Forebyggelseskommissionen, der virker. Man har ønsket at basere forebyggelsesindsatsen i Danmark på information og tilbud om vejledning. Det er der intet galt med, men det appellerer mest til de ressourcestærke, og appellerer ikke til dem med et lavere uddannelsesniveau. Hvis man bruger strukturelle virkemidler, som for eksempel rygelovgivning, gør det dyrere at spise usundt eller ryge, og samtidig laver flere cykelstier og flere bevægelsesfremmende miljøer, så får man fat i alle.«

Har regeringen nogen indflydelse på danskernes levetid?

»Ja, regeringen har helt afgørende betydning. Danskernes liv ligger faktisk i politikernes hænder. Hvert år dør mindst 20.000 danskere af livsstilssygdomme. Der er benhård evidens for at det virker at gøre det usunde dyrere og mindre tilgængeligt. Når man endnu intet har gjort, handler det om, at de er bange for, at befolkningen ikke er klar. Men det er befolkningen faktisk.«




Martin Lidegaard, formand for den uafhængige grønne tænketank CONCITO:

»Vi kan sagtens nå begge mål og være blandt de tre mest energieffektive lande i verden og også have en høj andel af vedvarende energi. Vi er der nemlig allerede, så det er ikke særlig ambitiøse målsætninger. Det havde været langt mere interessant, hvis han havde været konkret med nogle mål på, hvad vores CO2-udslip skal være i 2020. Det mangler vi at få svar på, og det er skuffende, at en dansk statsminister få uger før FN’s klimatopmøde ikke har større ambitioner.«

»Spørgsmålet er om vi bliver ved med at være i top tre. Det går rigtig stærkt, fordi hele verden går i grøn retning, og hvis ikke regeringen snart beslutter sig for nogle konkrete virkemidler for at sikre, at vi er med, kan vi sagtens nå at blive overhalet inden 2020.«

»Regeringen kommer ikke udenom at bruge afgifts- og skattepolitikken til at sikre energieffektivitet, og der er også brug for en intelligent energiplan, der konkretiserer hvad der skal ske med infrastruktur, volumen af el-biler og så videre. I 1980’erne og 90’erne havde vi energiplaner, men vi har ingen haft i 2000 og frem. Nu må statsministeren lancere en tiltrængt ny energiplan.«




Forskningsleder Anders Rosdahl fra Socialforskningsinstituttet (SFI):

»Beskæftigelsen er steget, så på den måde, er vi på rette vej. Men en del af udviklingen er konjunkturbestemt. Alle undersøgelser viser, at jo længere tid folk har opholdt sig i et land, jo mere integrerer de sig. Muligheden for at lære sprog og lære de sociale normer at kende, øges med tiden, og dermed øges chancen for at få job. Så tiden arbejder for Lars Løkke Rasmussens mål.«

Har regeringen nogen indflydelse på at nå det mål?

»Hvis man vil forstærke udviklingen, så er uddannelse vejen frem. Man kan klare sig bedre med en uddannelse, så jo flere indvandrere man kan få igennem en uddannelse, jo bedre. Og netop uddannelse, er noget, man som regering har mulighed for at rykke på, fordi det er det offentlige, der primært står for uddannelse.«

»Man kan også påvirke indvandreres mulighed for at komme i beskæftigelse, ved at man ikke tager flere ind i landet. Men det er nu ikke et råd, som jeg vil råde nogen til at følge politisk.«




Lektor i kriminologi Anette Storgaard fra Aarhus Universitet:

»Vi har ikke rykket os væk fra femte-pladsen. Men kriminalitet stiger ikke i Danmark for tiden. Og eftersom den kriminelle aktivitet falder allerede fra de 18 år, og i og med ungdomskriminaliteten ikke er stigende, så er der en rimelig god chance for, at Lars Løkke Rasmussen kan få sig en succes, hvis man måler udviklingen i Danmark. Men man kan jo ikke vide, hvad der sker i de andre lande.«

Hvor stor indflydelse har regeringen på at nå sådan et mål her?

»På den længere bane betyder det noget, hvis vi har en regering, der over lang tid er mere forebyggelsesindstillet og bruger flere ressourcer på forebyggelse. Men resultaterne er ikke noget der ses fra i dag til i morgen.«

Hvad skal der til for at nå målet?

»I dag sætter man jo mere ind med straf end forebyggelse. Det er ingen sandsynlighed for, at straf i sig selv har kriminalitetsdæmpende effekt. Derimod vil større opmærksomhed fra skole og forældre, samt flere ressourcer til skoler og institutioner have en effekt på den lange bane. Det handler om flere voksne i de unges hverdag – generelt.«




Professor i økonomi Torben M. Andersen fra Aarhus Universitet, tidligere formand for Velfærdskommissionen:

»Før finanskrisen blev vi ofte fremhævet som mønstereleven. Blandt andet fordi vi har meget godt styr på budgetunderskud og arbejdsløshed. Det er ret godt klaret for en lille økonomi.«

»Men de her mål er også fyldt med problemer. Hvis regeringen for eksempel lancerer en politik, hvor man investerer massivt i forskning, uddannelse og ny teknologi, så vil det med ret stor sandsynlighed belaste betalingsbalancen. Men når der er brug for investeringer, ville det være forkert at sige, at det udgør et problem. Det svarer til du får at vide, at en person skylder en million kroner til banken. Der er jo pokkers til forskel på at få at vide om han er arbejdsløs eller få at vide, om han er i gang med at starte en ny virksomhed, når man skal vurdere om gælden på en million er et problem for hans økonomi.«

Hvad skal der til for at nå målet?

»Hvis man skal nå målet, skal der økonomiske reformer til. Vi ved, at de offentlige finanser er belastet af krisen og arbejdsløshed. Og vi er sakket bagud på BNP, så vi kan ikke læne os tilbage og lade være at gøre noget. Nogle af tingene har politikere kontrol over, men de er ikke nødvendigvis nemme at gennemføre i forhold til befolkningen.«