Danmark på konkurs-kurs

Af

Aldrig før har så mange danskere mistet jobbet på grund af konkurser. Virksomheder lukker på stribe i hovedstadsområdet og i Jylland, mens Sydsjælland og Lolland Falster går fri, viser ny kortlægning. Det tager lang tid, før konkursbølgen aftager, lyder spådommen fra flere eksperter.

FALLIT OG FRITSTILLET Sterling gik konkurs. Totempo gik konkurs, og Biva kastede også håndklædet i ringen. 31.252 lønmodtagere mistede i 2009 jobbet, da deres virksomhed gik nedenom og hjem. I alt måtte 5.710 virksomheder lade livet, og det er ifølge Danmarks Statistik det højeste antal konkurser i landet nogensinde.

Konkurserne ramte meget forskelligt i landet. Værst så det ud for folk, der arbejdede i bestemte kommuner i hovedstadsområdet og i Jylland. I Tårnby Kommune på Amager mistede 1.698 personer jobbet, da blandt andre Sterling gik konkurs. Kommunen er dermed nummer ét på konkursernes Danmarkskort. Samlet set forsvandt så mange arbejdspladser, at det svarer til, at 68 ud af 1.000 personer i den erhvervsaktive alder mistede jobbet.

Hvidovre vest for København får en kedelig andenplads i konkurser. Her mistede 1.868 ansatte jobbet, hvilket svarer til, at 61 ud af 1.000 borgere blev fyret. På tredjepladsen kommer nordvestjyske Morsø Kommune, hvor den store møbelvirksomhed Bodilsen lukkede. Det viser en kortlægning af alle konkurser i 2009, som Ugebrevet A4 har foretaget på baggrund af tal fra Lønmodtagernes Garantifond.

De mange konkurser i Hvidovre giver den socialdemokratiske borgmester Milton Graff Pedersen panderynker.

»Arbejdsløsheden rammer Hvidovre særligt hårdt, fordi kommunen har mange virksomheder inden for transport, byggeri og service, som mærker krisen. Det, der bekymrer mig mest, er arbejdsløsheden blandt de unge. Vi risikerer at tabe en generation på gulvet, og det er især de ufaglærte, som det går ud over,« fortæller Milton Graff Pedersen.

Morsø Kommune har haft flere små og en enkelt stor konkurs i fjor. 430 mand blev med et slag fyret, da møbelvirksomheden Bodilsen lukkede. Borgmester på Mors, Lauge Larsen (S), siger:

»Antallet af konkurser i Morsø får ikke de røde lamper til at blinke, for det er stort set koncentreret til en virksomhed. De fleste fra Bodilsen har fundet job andre steder. Kommunen har til gengæld en langsigtet udfordring med, at arbejdspladserne i produktionsvirksomhederne forsvinder. Vi skal sætte gang i iværksætterne, så der kommer nye former for erhvervsliv.«

De mange konkurser sætter kommunernes økonomi under pres. Dels forsvinder skatteindtægterne, og samtidig stiger de sociale udgifter og udgifter til arbejdsløse.

Bedst med konkurs i hovedstaden

Kigger man på konkurskortet træder Tårnby, Hvidovre, Greve og Allerød frem, men også København er mærket. Her blev 2.644 personer fyret på grund af konkurs, og en stor del af virksomhedslukningerne skete inden for handel. HK’s formand for Handel i København, Per Tønnesen, oplyser, at detailhandelen klumper sig sammen i hovedstadsområdet. Og når folk fra resten af Sjælland, Skåne og krydstogtsskibene holder igen med at købe ind i hovedstaden, mister de butiksansatte jobbet.

Selvom mange virksomheder bliver udraderet, er der dog ikke grund til at være særligt bekymret for Storkøbenhavn, fastslår Henning Bunzel, docent på Institut for Økonomi, Aarhus Universitet, med speciale i arbejdsmarkedsøkonomi.

»Der er meget økonomisk aktivitet i hovedstadsområdet. Det betyder, at der bliver oprettet flere nye virksomheder i storkøbenhavn end i resten af landet - og nedlagt flere,« siger han.

Når folk mister deres job i hovedstaden, er der ofte mange andre stillinger at søge.

Situationen er mere alvorlig for jyske kommuner som Hjørring, Brønderslev og Morsø, der ligeledes er plaget af konkurser, mener Frederik I. Pedersen, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

»Når virksomheder lukker i udkantsområderne, er det ikke sikkert, at der opstår nye virksomheder, der kan erstatte dem. Jylland er særligt ramt, fordi der er mange ufaglærte, som har større risiko for ledighed,« konkluderer han.

Hovsakonkurser forskrækker

Medarbejderne oplever to former for nedlukning, fortæller John Larsen, formand for Byggegruppen i 3F: De stille konkurser og ’hovsakonkurserne’. De stille konkurser er, når ordrerne forsvinder, men kommunikationen mellem medarbejdere og ledelse er god. Folk får klar besked om, at økonomien er stram og siver væk. Den anden type konkurser er, hvor ledelsen ikke informerer om økonomien.

»Konkursen kommer listende som en tyv om natten. Vi har set, at medarbejdere gang på gang ikke mærker, hvad der sker,« fortæller John Larsen.

Jørgen Aarestrup Jensen, næstformand i 3F´s Transportgruppe, fortæller, at medarbejderne ofte bliver forskrækkede, når de endelig får besked om en konkurs. Hvis folk har været på arbejdspladsen i årevis, kan de have svært ved at overskue situationen.

»Udsigten til ledighed kan få det sociale liv til at falde sammen. En konkurs er drastisk, fordi arbejdet forsvinder fra den ene dag til den anden. Hvis man bliver fyret af andre årsager, har man et opsigelsesvarsel og længere tid til at finde et andet arbejde,« siger han.

På MidtVest Avisen i Holstebro kom konkursen som en overraskelse for medarbejderne. Beskeden faldt den sidste dag i maj. Om formiddagen havde journalisterne travlt med at skrive artikler og grafikerne satte avisen op, da der blev indkaldt til møde. Alle medarbejdere blev fyret. Regionalavisen, der udkom første gang i 2004, var gået konkurs. Post Danmark, som var kreditor, ville ikke bevare avisen.

Blandt de fyrede fra MidtVest Avisen er Villy Ager, som arbejdede med salg og teknik. Han lægger ikke skjul på, at konkursen gik under huden.

»Jeg blev ked af beskeden. Når man har været med fra starten, føles det sørgeligt. Vi har været en lille familie. Det er værst med de unge medarbejdere, der har hus, ægtefæller og børn. Det er aldrig sjovt,« fortæller Villy Ager. Han overvejer nu at gå på efterløn, men vil helst finde et nyt arbejde.

Betal ikke regninger

Der kan være flere tegn på, at virksomheden rammer bunden. Et faresignal er, når underleverandører ringer og brokker sig over, at de mangler at få betaling. En anden klassiker er, at lønnen bliver forsinket nogle dage. Senere kommer brevet, der fortæller, at virksomheden mangler at indbetale til pension. I netop den type sager oplever 3F´s transportgruppe for tiden en kraftig stigning.

»Firmaerne forsøger at forlænge eksistensen ved ikke at indbetale pension og bruge pengene som kassekredit,« oplyser Jørgen Aarestrup Jensen.

Lønmodtagernes Garantifond betaler løn til lønmodtagere, når virksomheden bukker under, så det svarer til en normal fyring. Medarbejderne får også penge af garantifonden, hvis de kan dokumentere, at de har krav på akkordoverskud eller betaling for overarbejde. Arbejder man derimod på flekstid og har en afspadseringspukkel, er der ingen erstatning.

Nogle medarbejdere får et ekstra økonomisk smæk over fingrene, fordi de har lagt ud for virksomheden inden konkursen. Befordringsgodtgørelse og overnatning bliver ikke dækket. Flere chauffører har også tabt penge, når lastbilen løb tør for benzin syd for grænsen. Virksomhedens benzinkort var pludseligt spærret, og for at komme hjem fyldte chaufførerne benzin på tanken for egen regning. De penge bliver aldrig refunderet.

To brancher hårdt ramt

I første fase af finanskrisen var det især byggeriet og industrien, der var ramt af konkurser. Men i 2009 fik transportsektoren den største øretæve. 1.677 virksomheder inden for tranport og handel måtte lade livet. I Padborg stod en overgang 5.000 lastbiler og trailere parkeret, fordi vognmændene manglede opgaver. I dag er mange af lastbilerne solgt videre til blandt andet Polen og Rusland.

Arbejdsmarkedsøkonom Henning Bunzel fra Aarhus Universitet forklarer, at transportsektoren er meget følsom over for kriser.

»Transportbranchen er afhængig af at transportere gods til byggeriet og industrien. Når ordrene falder voldsomt i de brancher, er det ikke overraskende, at så mange transportvirksomheder går konkurs,« siger han.

Byggeriet vakler stadig og havde sidste år 980 konkurser. Ifølge John Larsen, formand for Byggegruppen i 3F, er der dog tegn på, at erhvervet er ved at genvinde fodfæstet.

»De nystartede virksomheder, som ikke havde nogen polstring, er lynhurtigt forsvundet,« oplyser han og mener, at de virksomheder, som er tilbage, er mere solide.

Serviceerhvervene og detailhandelen hører også til de brancher, som ligger i top på konkursstatistikken

Træk ikke pinen i langdrag

Hvis virksomhedens økonomi begynder at skrante faretruende, gælder det om at sige stop i tide. Sådan lyder rådet fra Jan Jensen, der som tidligere direktør har oplevet, at virksomheden ’Fremtidens Vinduer og Døre’ i Aars blev fortid. Danske Bank begyndte at nedskrive kassekreditten, og i flere måneder forsøgte Jan Jensen forgæves at finde likviditet. Kreditorerne rykkede konstant for penge.

To dage før sin fyrre års fødselsdag kørte Jan Jensen til Skifteretten og meddelte, at virksomheden gik konkurs. 50 mand på fabrikken fik en øl eller sodavand og besked på, at de var fritstillet.

»Mange virksomheder håber på solskin og gang i hjulene og trækker stregen for langt. Man hæfter personligt mere, hvis man kører ud over kanten. Der er ingen, som bliver gladere af at udskyde beslutningen. Det er en vigtig anerkendelse at komme frem til, at man har gjort, hvad man kunne,« siger han.

Konkursen har givet Jan Jensen en kæmpe gæld, men han har fået lov til at beholde huset. Banken har samtidig tilladt ham at samle stumper af virksomheden op, som fortsætter under navnet Mejan Vinduer.

Ifølge abejdsmarkedsøkonom Henning Bunzel kendetegner det Danmark, at folk ikke bliver slået ud økonomisk af en konkurs. Flere betaler lærepenge og får lov til at starte virksomhed igen.

Strømmen af konkurser fortsætter i 2010. Fra januar til maj har der i gennemsnit været 536 konkurser hver eneste måned. I 2009 var der til sammenligning 456 per måned. Det eneste lysglimt er, at det nu hovedsageligt er mindre virksomheder, der lukker. Tal fra Lønmodtagernes Garantifond viser, at knap 10.000 lønmodtagere i årets fem første måneder har mistet jobbet på grund af en konkurs, mens tallet var 13.000 i fjor.

»Normalt er der en stor dødelighed for små, nystartede virksomheder. Firmaerne bruger deres formue de første leveår, og så må de lukke. Det er ikke alarmerende, at mindre nystartede virksomheder går konkurs. Folk er optimister, og nye virksomheder starter igen i morgen. Det væsentlige er, at de nye kan finansiere deres start,« fastslår Henning Bunzel fra Aarhus Universitet.

Chefanalytiker i AE, Frederik I. Pedersen vurderer, at konkursbølgen fortsætter et pænt stykke tid endnu.

»Der er stadig en række brancher, som er underdrejet. Selvom økonomien har rejst sig lidt, så er det stadig hårde tider. Der er lang vej igen, før økonomien er lige så god, som da krisen satte ind,« siger han.