Danmark mangler plan for at overleve

Af | @GitteRedder
| @MichaelBraemer

Regeringen kritiseres for at lade danske arbejdspladser sive til lavtlønslande uden at bekymre sig om, hvad Danmark skal leve af i fremtiden. Der er brug for en national strategi for at overleve, lyder kravet. LO-formand Hans Jensen foreslår globaliseringsudvalg i Folketinget.

Strategi Globaliseringen stiller det danske arbejdsmarked over for kæmpe udfordringer. I takt med, at flere og flere jobfunktioner outsources, og produktion flyttes til lavtlønslande, vokser behovet for, at vi udvikler nye kompetencer og finder andre områder at skabe vækst og arbejdspladser på. Alligevel mangler regeringen visioner og initiativer, lyder kritikken.

Professor på Handelshøjskolen i København Torben Pedersen er en af dem, der efterlyser en national strategi for, hvordan vi klarer os:

»Vi har brug for at forstå, hvordan Danmark passer ind i det globale puslespil, så vi bruger vores ressourcer bedst muligt. En opgradering af arbejdskraften og en massiv uddannelsesindsats er, hvad Danmark har brug for. Vi skal kunne klare de vidensintensive og kreative jobfunktioner om 10 og 20 år, og derfor skal vi allerede nu sætte ind med en målrettet uddannelsesplan.«

Også LO-formand Hans Jensen mener, at regeringens passivitet er kritisabel – især i betragtning af, at statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) i sin nytårstale gjorde et stort nummer ud af netop uddannelse og opkvalificering herhjemme.

»Man siger ét, men gør noget andet. Eller rettere: Gør slet ikke noget. Globaliseringen handler jo ikke kun om at hytte vores eget, men også om international solidaritet og om at sikre ordentlige løn- og arbejdsvilkår for de mennesker, der overtager vores arbejde i mindre udviklede lande. I virkeligheden er der brug for et globaliseringsudvalg i Folketinget, hvor man samtænker de forskellige politikområder, der er relevante i forhold til globaliseringen,« mener Hans Jensen.

Et globaliseringsseminar var egentlig planlagt i marts, hvor både Erhvervsministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Udenrigsministeriet og Socialministeriet skulle deltage for at diskutere en ny ILO-rapport, der kortlægger konsekvenserne af globaliseringen. Men meget symptomatisk er seminaret aflyst. Interessen fra ministerierne var simpelthen for lille. Det beklager sekretariatschef i Det Økonomiske Råd Peder Andersen:

»Det var et yderst relevant seminar, hvor der havde været mulighed for at diskutere behovet for en opkvalificeringsstrategi i lyset af globaliseringen og udflytningen af arbejdspladser. Danmark har brug for uddannelsespolitiske initiativer også fra regeringens side.«

citationstegnVi har brug for at forstå, hvordan Danmark passer ind i det globale puslespil, så vi bruger vores ressourcer bedst muligt. En opgradering af arbejdskraften og en massiv uddannelsesindsats er, hvad Danmark har brug for. Torben Pedersen, professor ved Handelshøjskolen i København

Peder Andersen henviser til flere internationale undersøgelser, der de seneste år har peget på, at Danmark mister terræn både på grundskolerne og de højere uddannelser.

»De har ikke samme relative styrke som tidligere. Det skal der rettes op på, og derfor bør man fra politisk side sætte fuld styrke på en uddannelsesstrategi i lyset af globaliseringen. Det gør politikerne ikke i dag,« beklager han.

Fagbevægelsen har en vigtig rolle

Både Peder Andersen og partner i rådgivningsfirmaet Kontrapunkt Rasmus Bech Hansen mener, at vi er på vej ind i en ny fase af globaliseringen, som også vil gøre ondt på veluddannede danskere. Tidligere er især ufaglærte blevet ramt, men efterhånden som globaliseringen accelererer, risikerer både højtuddannedes, mellemuddannedes og uuddannedes jobfunktioner at forsvinde. Rasmus Bech Hansen siger:

»Vi står over for et nyt ryk i udflytning af arbejdspladser, som kommer til at berøre en helt ny gruppe. Hidtidige erfaringer har vist, at langt flere jobfunktioner kan udflyttes, end man først regnede med. Et konsulentfirma har for eksempel flyttet hele sit powerpoint-design til Indien, og Sygehuset på Bornholm får lavet røntgenbilleder østpå. Bare arbejdet er præget af en grad af rutine, vil virksomhederne overveje udflytning.«

Rasmus Bech Hansen peger som eksempel på medicinalvirksomheder, der har ph.d.'er til at grundforske herhjemme. De kan spare voldsomt mange omkostninger ved at flytte den del til Indien, hvor den kvalificerede arbejdskraft kan fås til under en femtedel af en dansk løn.

Udviklingen viser, at planløs uddannelse og opkvalificering ikke vil skabe flere arbejdspladser i Danmark, mener Rasmus Bech Hansen:

»Skal vi have succes, skal vi være meget mere fokuserede og udpege områder, hvor vi har kompetence og et vækstpotentiale.«

Han kritiserer regeringen for at være svævende og upræcis i målsætningen med den foreslåede forskningsfond på 16 milliarder kroner.

Også fagbevægelsen har en vigtig rolle at spille i forbindelse med globaliseringen, mener han.

Hvor dens interesse for at bevare Danmarks konkurrencedygtighed tidligere udmøntede sig i løntilbageholdenhed, må der andre ting til nu, hvor vi ikke længere konkurrerer på pris: Offensive bud på, hvor Danmark skal konkurrere.

»Her er der baggrund for et samarbejde mellem organisationer, for problemet vedrører ikke længere kun LO, men for eksempel også akademikernes samt juristernes og økonomernes organisation, selv om jeg er bange for, at de endnu ikke er opmærksomme på truslen. Det er uheldigt, for det er først, når man for alvor erkender udfordringen, at der kan ske noget. Som da syerskernes og skibsværftsarbejderne arbejdspladser forsvandt, og man satte ind med en fokuseret og succesfuld opkvalificering. Noget lignende er ikke på tapetet i dag,« beklager han.

Behovet er akut

Behovet for en indsats mod den arbejdsløshed, som udflytningen af danske arbejdspladser skaber herhjemme, er akut, vurderer konsulent Christian Christensen fra firmaet Munk, Andersen & Feilberg, der som rådgiver for danske virksomheder med ønske om at etablere sig i Ukraine har føling med erhvervslivets udlængsel.

Han mener, at meget tyder på en såkaldt ketchupeffekt, der i løbet af de kommende 5-10 år vil afindustrialisere Danmark og flytte mellem 50.000 og 75.000 arbejdspladser til Østeuropa eller Asien. At han som praktisk hjælper er medvirkende i den proces, får ham imidlertid ikke til at ligge søvnløs om natten.

»Der forsvinder ikke job i Danmark på grund af udflytningen, men på grund af den internationale konkurrence. Jeg ved fra min kontakt med de danske virksomhedsledere, at det er et meget tungt skridt at tage og forbundet med store bekymringer for, hvad der skal ske med medarbejderne derhjemme. Det gør man først, når alternativet er at dreje nøglen om.«

Selv kan han godt have svært ved at se, hvordan Danmark skal opretholde sin levestandard, når man i Ukraine kan få faglært arbejdskraft til 600-700 kroner om måneden.

»Det er i hvert fald åbenbart, at vi bliver nødt til at tænke i en beskæftigelsesstrategi, og at der burde være større politisk fokus på området.«