INDKOMSTKLØFT

Danmark knækker: Mere end 10 millioner kr. skiller langelænder fra nordsjællænder

Af | @MichaelBraemer

For første gang er en hel generation blevet fulgt fra den var 30 år, til den blev 60. På den tid lykkedes det den gennemsnitlige beboer i Hørsholm at tjene 10 millioner kroner mere end den gennemsnitlige langelænder. Samfundet brækker mere og mere over geografisk, fastslår direktør for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Hørsholm-borgere har landets højeste indkomst og derudover - hvad analysen ikke tager højde for - særdeles høje ejendomsformuer. 

Hørsholm-borgere har landets højeste indkomst og derudover - hvad analysen ikke tager højde for - særdeles høje ejendomsformuer. 

Foto: Erik Refner, Scanpix

De mødte op i 1. klasse samtidig omkring 1960 og har sikkert haft de samme drømme om at dygtiggøre sig til indholds- og fremgangsrige liv.

Men dem, der havde pakket skoletasken i Danmarks land- og udkantsområder, skulle måske allerede på det tidspunkt have haft besked på, at de godt kunne berede sig på at skrue de økonomiske forventninger ned eller søge lykken i et af de store byområder. 

For gør man regnestykket op som 60-årig, så er der kæmpe forskel på, hvad man i kroner og ører har fået ud af livet alt afhængig af, hvor i landet man bor. På Langeland, Lolland, Morsø og Bornholm begrænser den gennemsnitlige livsindkomst sig til rundt regnet 12 millioner kroner. Gennemsnitsborgeren i de nordsjællandske kommuner Hørsholm og Gentofte har tjent 10 millioner mere.

Vi taler om mennesker, der er født samtidig med formelt de samme muligheder, og så er det bare næsten dobbelt op i nogle kommuner i forhold til andre. Lars Andersen, direktør, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Det er Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), der har regnet på den geografisk ulighed i Danmark. Og for første gang i den slags beregninger er der ikke brugt konstruerede modeller, men set på rigtige menneskers livsforløb.

Samfundet brækker over

AE har anvendt Danmarks Statistiks registrere til at opgøre, hvad generationerne født i 1950-1954 har tjent sammenlagt fra de var 30 år, til de blev 60 år. Og den spredning mellem land og by, der kom frem, da livsindkomsterne blev brudt ned på kommuner, gør direktør i AE Lars Andersen stærkt bekymret.

»Samfundet brækker mere og mere over geografisk. Her er der ikke tale om tal for et enkelt år, der kan tilbagevises med, at det kun viser et øjebliksbillede af mennesker i forskellige livsfaser. Vi taler om mennesker, der er født samtidig med formelt de samme muligheder, og så er det bare næsten dobbelt op i nogle kommuner i forhold til andre,« siger han.

Læs også: Jobvækst går uden om 28 kommuner

Og så afspejler tallene ifølge Lars Andersen endda ikke engang den fulde ulighed mellem borgerne i henholdsvis udkantskommunerne og de nordsjællandske kommuner. Gevinsterne af de boligpriser, der er på himmelflugt nord for København, men i bedste fald står i stampe i udkanten, indgår nemlig ikke i beregningerne.

»De 60-årige i de rige kommuner har fået både i pose og i sæk. For hvis de har haft ejerbolig i de 30 år, har de også nogle kapitalgevinster, som bare siger spar to, fordi pengene gror hurtigere end græsset i Nordsjælland,« siger AE-direktøren.

Hvor pengene ikke gror

På klippeøen Bornholm er der mange steder, hvor græsset ikke kan gro, og penge vokser der under ingen omstændigheder. Bornholmerne er med en gennemsnitlig livsindskomt på 12,4 millioner kroner fjerdesidst på kommunelisten, kun 0,7 millioner kroner over livsindkomsten i bundskraberen Langeland.

To tredjedele af en ungdomsårgang flytter fra os for at uddanne sig og kommer ikke tilbage, fordi der ikke er noget, de kan bruge deres uddannelser til. Winni Grosbøll, borgmester (S), Bornholm

Borgmester på Bornholm Winni Grosbøll (S) behøver imidlertid ikke AE’s tal for at indse, at hendes borgere ikke sidder på samfundets grønneste gren.

»Det er jo det, vi kæmper med hvert år, når vi lægger budget. Vi er en kommune med lave skatteindtægter og høje udgifter, og det er ikke nogen vanvittig god cocktail. Men det mest trættende er, at vi altid får at vide, at hvis vi bare var lige så effektive som Hørsholm, så var alting meget bedre. Der er bare en verden til forskel på at drive en kommune som vores og så en kommune, der omvendt har høje indtægter og lave udgifter,« siger hun.

Fattigdom avler problemer

Bornholm er ifølge Winni Grosbøl et af de steder i landet, hvor der er de højeste udgifter til sundhed og sociale opgaver. På landsplan er hvert tyvende barn ’en sag’ i det kommunale familiecenter – på Bornholm er det hver tiende.

»Det er ikke nødvendigvis sådan, at hvis du har en lav indtægt, så har du også sociale problemer. Men vi kan bare se, at der er en statistisk sammenhæng. Vi mangler det øverste lag af samfundet - dem, der har de lange uddannelser og høje indtægter,« siger borgmesteren.

Problemet er ifølge Winnie Grosbøl strukturelt og skyldes mangel på uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder på øen.

»To tredjedele af en ungdomsårgang flytter fra os for at uddanne sig og kommer ikke tilbage, fordi der ikke er noget, de kan bruge deres uddannelser til. Og en stor del af dem, der bliver tilbage, er måske knap så mobile, ressourcestærke og har ikke den samme tro på livet,« siger hun.

Velfærden er under pres

Magnus Heunicke, landdistrikts- og øordfører i Socialdemokraterne, mener, at der skal gøres en massiv indsats for at få uddannelser og arbejdspladser til landdistrikterne. Den indkomstudvikling, der har været de seneste 30 år, er ifølge ham helt uacceptabel skævvridende, og udviklingen truer med at gøre kløften mellem rige og fattige kommuner endnu større, påpeger han.

»Vi skal have set på det kommunale udligningssystem, men udligning kan i sig selv ikke løse det her problem. Der skal skaffes arbejdspladser, og der skal skaffes uddannelser, så de truede områder kan blive selvbærende,« mener han.

Magnus Heunicke ser det som sin fornemste opgave at sikre, at børn får de samme muligheder for at forme det gode liv, uanset om de er født på Langeland, Lolland eller i Gentofte.

Den dårlige økonomi hamrer ned gennem det hele og gør folk til tilskuere til de andres gode liv. Karsten Hønge, landdistrikts- og øordfører (SF)

»Det er også det velfærdssystem, som skulle være med til at bryde den negative sociale og geografiske arv, der er under pres. I dag har vi kommuner med så lille et skattegrundlag, at de har svært ved at udføre velfærden og levere de lovpligtige ydelser. Jeg har vanskeligt ved at se, hvordan vi som samfund skulle have glæde af, at der er så store indkomstforskelle inden for et begrænset geografisk område, som Danmark trods alt er,« siger Magnus Heunicke.

For lidt prestige i at løfte underklassen

Karsten Hønge, landdistrikts- og øordfører i SF, er selv opvokset på Mors, hvor borgerne ifølge AE’s beregninger har landets tredjelaveste livsindkomst. Han kommer der stadig og ved, at det er problem, der drejer sig om meget andet end penge.

»Én ting er, at man er fattigere, men man får også en ringere uddannelse, har dårligere helbred og lever kortere. Man har job med mindre indflydelse på sin egen situation og mindre sandsynlighed for demokratisk deltagelse. Det har så mange effekter, der også går videre til børnene, som får mindre selvværd og færre og dårligere uddannelser. Den dårlige økonomi hamrer ned gennem det hele og gør folk til tilskuere til de andres gode liv,« siger SF’eren.

Det er en stor og udfordrende opgave at gøre op med skævheden og få skabt et Danmark, der hænger sammen, mener Karsten Hønge. Det kræver en indsats, der går på tværs af social, uddannelses og beskæftigelsespolitik, påpeger SF-ordføreren, der imidlertid oplever vanskeligheder ved at få sine folketingskolleger til at se alvoren i udfordringen.

»Der er en enorm fokus på dem, der i forvejen godt kan klare sig, og alt for lidt prestige politisk i at diskutere, hvordan vi får løftet underklassen og dem, der falder igennem,« siger han.  

Bare man kan flytte sig

Det er i hvert fald en kendsgerning, at Liberal Alliances erhvervs- og beskæftigelsesordfører, Joachim B. Olsen, ikke lader sig alarmere af den geografiske ulighed, som AE dokumenterer i sin analyse.

»Man viser, at folk har større indkomster i Hørsholm end på Lolland, hvilket er almindelig kendt. Men ikke noget om, hvorvidt der er dynamik i samfundet, og om folk flytter fra Hørsholm til Lolland og fra Lolland til Hørsholm,« påpeger han.  

Alla lande har forskelle i indkomster mellem forskellige områder, men det er først et problem, hvis man ikke kan flytte sig. Joachim B. Olsen, erhvervs- og beskæftigelsesordfører (LA)

Holger Schou Rasmussen, socialdemokratisk borgmester på netop Lolland, har over for Ugebrevet A4 klaget over, at han på grund af prisudviklingen på boliger i hovedstadsområdet modtager hundredvis af borgere på overførselsindkomst årligt, der er tiltrukket af øens lave boligpriser.

Samtidig begræder borgmesteren tabet af unge borgere, der tager væk for at uddanne sig, fordi det medvirker til en mere og mere problematisk befolkningssammensætning.

For Joachim B. Olsen er det kun beviset for, at dynamikken i samfundet og den enkeltes muligheder er intakte.

»Hvis man er født på Lolland, er man altså ikke dømt til et liv på lav indkomst. Dynamikken er der. Og som udgangspunkt er det jo godt, at folk kan finde steder, hvor de kan leve og bo på en måde, der passer til indtægten. Alla lande har forskelle i indkomster mellem forskellige områder, men det er først et problem, hvis man ikke kan flytte sig,« siger Joachim B. Olsen,

Han kan dog godt forstå Lollands frustrationer over de strukturelle problemer, der har givet øen problemer.

»Gentofte og Hørsholm skabte nogle muligheder, som gjorde det attraktivt at bo og etablere sig omkring vandet, før der blev indført restriktioner på den slags. Det bliver Lolland forhindret i, og det er en ulighed, der er værd at tale om,« mener LA-ordføreren.

I hele samfundets interesse

Landdistrikternes Fællesråd går også ind for at lempe Planloven i landzoner og kystnære områder, hvis det kan være med til at skabe udvikling og sikre vækst i yderområderne. Men der er brug for en bredere indsats for at løfte landdistrikterne, og den burde hele samfundet være interesseret i, mener fællesrådets formand, Steffen Damsgaard.

»Vi har brug for en erhvervsstruktur, der er bred og mangfoldig i hele landet. Vi skal tage hele landet i brug - ikke bare for landdistrikternes skyld, men til gavn for hele landet, fordi det det vil skæppe i kassen og gavne velfærden,« siger han.

Landdistrikternes Fællesråd har været glad for regeringens beslutning om udflytning af statslige arbejdspladser, fordi offentlige arbejdspladser er et solidt værn i krisetider. Men selv om de er mere konjunkturfølsomme, er der også brug for private arbejdspladser. Og samtidig bedre muligheder for pendling mellem landsdelene til gavn for yderområderne, betoner Steffen Damsgaard.

Pengene manglede

S og SF kritiserer i den forbindelse regeringen for at have slagtet togfonden, som skulle reducere transporten mellem de store byer i Danmark til en time og dermed have bundet landet bedre sammen.

»Hvis formålet er at spare sammen til skattelettelser itl Nordsjælland, så er det altså ikke noget, der binder Danmark bedre sammen,« lyder kritikken fra Magnus Heunicke.

Carl Holst, kommunal og indenrigsordfører for regeringspartiet Venstre, erkender, at togfonden ville have været en gevinst, men afviser, at den er blevet taget af bordet for at skaffe skattelettelser til dem, der ifølge den aktuelle undersøgelse er forgyldte i forvejen.

 »Timemodellen blev opfundet af en Lars Løkke-regering, men hvad hjalp det, når det kapitalgrundlag, som den foregående regering lagde til grund for den, ikke fandtes?,« spørger han.

Regnestykket er mere kompliceret

Venstre arbejder for et Danmark i balance og har som målsætning at skabe vækst i hele landet, betoner Carl Holst. Det er også det, udflytningen af arbejdspladser er utryk for, påpeger han.

AE’s tal for den geografiske ulighed gør hverken fra eller til i den sammenhæng ifølge Carl Holst.

»Folk tjener mere i Hørsholm end på Langeland, men til gengæld er husene dyrere og omkostningerne højere i Hørsholm end på Langeland. Så det er ikke et én-til-én-regnestykke,« siger han.