Danmark kan lære af de amerikanske primærvalg

Af Kristian Madsen

Det danske politiske system trænger til ny luft. De amerikanske primærvalg giver – trods TV-reklamer og spindoktorer – et bud på, hvordan menige partimedlemmer i højere grad kan blive engagerede i partiernes valgkampe.

24Vil man vælges til noget i USA, skal man bruge penge – mange penge. I amerikanske valgkampe, og især når Det Hvide Hus er på spil, ruller millionerne i et tempo, som ville tømme selv Venstres velspækkede valgkasse på et par dage. For at have en chance er det nødvendigt at bruge formuer på TV-reklamer betalt af lobbyister og interessegrupper, og samtidig anvender de amerikanske valgmaskiner fokusgrupper og meningsmålinger i en grad, der får Anders Fogh Rasmussens spindoktorer til at ligne lallende amatører.

Men på trods af professionalismen, lobbyorganisationerne og den stramme styring af de politiske budskaber, er der også en anden side af amerikanske valgkampe og af primærvalgenes hektiske kapløb.

For når kandidaterne skal findes og politikerne vælges, er det ikke blot et projekt for en lukket kreds i partitoppen, men et projekt, som involverer hele partiet og tusindvis af mennesker. Det giver et engagement, som vi kan lære meget af i Danmark.

I Danmark er de brede, folkelige partier ved at afgå ved en stille død. Medlemsskaren bliver ældre og ældre, politiske møder tiltrækker efterhånden kun Tordenskjolds soldater og på trods af ungdomspartiernes stigende tilslutning, så er det et fåtal, som vælger at engagere sig aktivt i politik.

I de seneste fjorten dage har jeg været i New Hampshire for at følge de amerikanske primærvalg, og her foregår tingene på en ganske anden måde. Når man har set, hvor få der kommer til danske politiske møder, er det et kulturchok at se stuvende fulde forsamlingshuse, hvor flere hundrede mennesker må gå forgæves. Når man ved, hvor vanskeligt det er at engagere unge mennesker i politik, er det fantastisk at opleve hundredvis af unge frivillige føre valgkamp i 25 graders frost for deres foretrukne kandidat.

Vi skal ikke amerikanisere det danske folkestyre, men måske er det en overvejelse værd, om ikke de danske politiske partier kunne tage dele af systemet til sig?

Tænk, hvis statsministerkandidaterne for Venstre og Socialdemokraterne ikke blev valgt på lukkede partikongresser eller gennem aftalte arvefølger, men i en slags primærvalg, hvor ganske almindelige mennesker havde muligheden for at stemme på og arbejde for en kandidat. Det ville betyde, at kandidaterne ikke skulle handle tingene af i snævre, lukkede cirkler, men ud og forklare almindelige mennesker, hvorfor netop de vil være partiets bedste bud på en statsminister.

Jeg tror ikke, at primærvalg vil splitte partierne og føre til flere interne kampe. Tværtimod. I USA er tendensen klar. Når de indledende runder er overstået og  kandidaten valgt, samler partierne sig bag den valgte frontfigur og begynder sammen kampen om præsidentposten.

Jeg tror også, at primærvalgene giver en anden type folkevalgte ledere. Har man vundet magten ved at tale med almindelige mennesker på cafeer og værtshuse, på uddannelsesinstitutioner og plejehjem og på gader og stræder, så er man bedre til at bevare sit fokus på almindelige mennesker – også efter valgkampen er overstået.

Jeg tror, at vi er nødt til at åbne vores politiske system mere op. På den måde kan vi skabe nye muligheder for at engagere mennesker i den politiske proces og give de unge troen på, at det nytter – at man kan få reel politisk indflydelse ved at melde sig ind og engagere sig i partierne.
Den tro mangler vi i dag.