FORSKEL PÅ FORSKNING

Danmark halter efter vores naboer i forskning

Af | @IHoumark

Svenskerne, tyskerne og nordmændene investerer forholdsvis flere skattekroner i forskning end os ifølge ny analyse fra tænketanken Cevea. Regeringen kritiseres af en række store organisationer for at være uambitiøs.

De hvidkitlede mænd og kvinder i vores nabolande kan fejre, at de får flere offentlige penge at forske for end deres danske kolleger, viser ny analyse. 

De hvidkitlede mænd og kvinder i vores nabolande kan fejre, at de får flere offentlige penge at forske for end deres danske kolleger, viser ny analyse. 

Foto: Peter Hove Olesen/Polfoto

I nabolandene Sverige, Norge og Tyskland bruger man forholdsvis flere skattekroner på forskning, end vi gør i Danmark, viser en ny analyse fra tænketanken Cevea.

Nabolande bruger mere på forskning end os
Kilde: Cevea på baggrund af tal fra Eurostat

Det er bekymrende og giver os ikke de bedste odds i den drønhårde, globale konkurrence om vellønnede, videnstunge job. Sådan lyder det fra flere sider. Videnskabsministeren anfægter analysen og mener, at Danmark ’ligger jævnt hen ret godt i internationale sammenligninger’.

Nabolandenes overhaling af Danmark er en dårlig udvikling. Det mener direktøren for Cevea, Kristian Weise.

»Det er bekymrende, at Danmark halter bagud på forskning og udvikling sammenlignet med nabolandene. Især når man tager i betragtning, at vi som samfund skal overleve på viden,« siger Kristian Weise.

Cevea bruger i sin analyse tal fra EU’s statistiske kontor, Eurostat. I analysen måles udgifterne til forskning op i forhold til indbyggertallet i det pågældende land.

Sverige og Tyskland slår osSamlede investeringer i forskning og udvikling
Kilde: Cevea på baggrund af tal fra Eurostat. Note: Priserne er i euro per indbygger - 2005-priser

Her viser det sig, at i 2011 brugte Sverige 274 euro pr. indbygger (omregnet til 2005-priser) på skattefinansieret forskning. Norge brugte 303 euro, Tyskland 250 euro, og Danmark 234 euro.

Klik her for at læse mere om undersøgelsen

Direktør Kristian Weise gør opmærksom på, at Danmark var et af de første lande, der levede op til målsætningen for alle EU-lande om at investere tre procent af bruttonationalproduktet (BNP) i forskning og udvikling.

»I og med at vi lever op til målsætningen om tre procent, er der nok en generel opfattelse herhjemme af, at vi er godt med inden for forskningen,« siger Kristian Weise.

En af erhvervslivets mest magtfulde organisationer – Dansk Industri (DI) – er også frustreret over Danmarks placering i den nye opgørelse. Det fortæller Charlotte Rønhof, som er underdirektør i DI med ansvar for forskning, uddannelse og mangfoldighed.

»Som nation er vi langt fremme i feltet, når det gælder forskning inden for noget af det, der globalt set er stigende efterspørgsel på: vand, materialer og energi. De gode positioner bør vi udnytte ved at investere mere i forskningen på netop de områder, så det bliver endnu mere attraktivt – også for multinationale koncerner – at lægge forskning her i Danmark,« siger Charlotte Rønhof.

DI ønsker – sammen med Danske Universiteter og hovedorganisationen Akademikerne (tidligere AC) – at staten med tiden øger investeringerne i forskning. Som det er nu, svarer statens bevillinger til rundt regnet 1 procent af BNP. I penge drejer det sig i år om cirka 16,5 milliarder kroner.

De tre organisationer vil have investeringerne i forskning sat op til 1,5 procent af BNP. Det vil sige – omregnet for i år – et beløb på ikke mindre end omkring 24 milliarder kroner.

Finansiering står i stampe

Blandt forskerne er man heller ikke tilfreds med Danmarks placering i opgørelsen over statslige donationer til forskning. En af de markante personer inden for bevillinger til forskning er professor ved Aarhus Universitet Peter Munk Christiansen. Han er formand for bestyrelsen for Det Frie Forskningsråd, der i 2013 uddelte 1,2 milliarder kroner til forskning.

»Hvor der før var en pæn vækst i de offentlige investeringer i forskning, står investeringerne nu i stampe.  Det dur ikke i et samfund som vores, der i høj grad skal leve af videnstunge job,« siger Peter Munk Christiansen.

Der er ingen grund til at skælde ud over størrelsen af de offentlige investeringer i forskning. Det mener uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen (R).

Der er vel ikke den forskningsminister i verden, som ikke godt kunne tænke sig, at der bliver investeret endnu mere i forskning. Sofie Carsten Nielsen (R), Uddannelses- og forskningsminister

»Vores investeringer i forskning og udvikling er steget markant over de seneste ti år, og i modsætning til en del andre lande har vi også under krisen bevaret et højt niveau,« siger Sofie Carsten Nielsen og fortsætter:

»Vi ligger jævnt hen ret godt i internationale sammenligninger. Hvis man bruger en anden – og meget mere gængs – målemetode end Ceveas, ligger vi foran Norge og Tyskland og kun lidt bagud i forhold til Finland og Sverige.«

Med regeringens målemetode – forskningsudgifter i forhold til BNP – er det korrekt, at Danmark ligger foran Tyskland og Norge. Bruger man derimod Ceveas målestok – forskningsudgifter i forhold til antallet af indbyggere – så tegner der sig som nævnt et andet billede.

Adspurgt, om niveauet for offentligt betalt forskning skal sættes op, siger Sofie Carsten Nielsen:

»Der er vel ikke den forskningsminister i verden, som ikke godt kunne tænke sig, at der bliver investeret endnu mere i forskning. Og jeg vil gerne understrege at målet – om at offentlige investeringer i forskning og udvikling skal udgøre én procent af BNP – er et gulv og ikke et loft.«

»Jeg synes, at vi hidtil har ramt den rigtige balance med forskningsmidler, fordi vi er et af de få lande, hvor man på trods af krise fortsat har investeret i forskning og udvikling og ikke har sparet.«

Ræs mod bunden

Direktør Kristian Weise fra Cevea fastholder sin efterlysning af flere forskningsmidler og gør opmærksom på, hvor stor betydning forskning har for den generelle udvikling i Danmark.

»Det her handler ikke om at få flere mennesker ansat i hvide kitler på universiteterne eller andre steder. Det handler om at forskning er med til at generere gode, vidensintensive job. For eksempel til metalarbejdere og andre inden for industrien,« siger Kristian Weise.

Regeringen risikerer at bruge skattekroner på at deltage i et ræs mod bunden snarere end et kapløb mod toppen. Kristian Weise, direktør, Cevea

Han undrer sig over, at regeringen ikke er mere ambitiøs i sin forskningspolitik.

»Regeringen risikerer at bruge skattekroner på at deltage i et ræs mod bunden snarere end et kapløb mod toppen,« siger Kristian Weise og uddyber:

»Det skal forstå forstås sådan, at regeringen bruger penge på eksempelvis at sænke selskabsskatterne og – som i den seneste vækstpakke – afgifterne på forurening. Frem for at investere offensivt i forskning og udvikling, der kan bringe os frem i førerfeltet.«

Uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen afviser kritikken.

»For mig at se er det ikke et spørgsmål om enten bedre rammebetingelser for erhvervslivet eller flere penge til forskning. Der er tale om et ’både og’,« siger hun og uddyber:

»I den globale konkurrence skal vi sikre, at vi ikke med skatter og afgifter blandt andet på forskning og forskere kvæler danske og udenlandske virksomheders lyst til at investere her. Samtidig skal vi investere offensivt i forskning og udvikling.«

Pæn placering

Mens Danmark som nævnt halter bagud i forhold til nabolandene, når det gælder skattekroner til forskning, ser billedet anderledes ud, når man ser på de samlede beløb til forskning og udvikling. Inddrager man virksomheder, fonde og investeringer fra udlandet, ligger Danmark pænt.

Målt på den samlede finansiering til forskning overhaler Danmark Norge og Holland, mens Tyskland, Sverige og Finland ligger foran Danmark.

Blandt 29 industrialiserede lande ligger Danmark ifølge Cevea på en pæn 8. plads, når det gælder samlede investeringer i forskning og udvikling.

Kristian Weise anerkender, at Danmark placerer sig pænt målt på de samlede udgifter til forskning, men det bør ikke blive en sovepude.

»Danmark er bestemt ikke helt til rotterne, når det gælder forskning. Men vi bør kunne gøre det bedre,« siger Kristian Weise og fortsætter:

»Selv Anders Fogh Rasmussen sagde i sin tid som statsminister, at ’vi skal ikke være billigere end konkurrenterne, men bedre’. En af måderne at blive bedre på er at investere mere i forskning.«

Private midler står i stampe

Kigger man på Danmarks samlede investeringer i forskning, fremgår det tydeligt, at private virksomheders forskningsindsats med tiden er kommet til at fylde mere og mere i det samlede billede. Opgjort på Ceveas måde finansierede virksomhederne 42 procent af al forskning i 1981, mens andelen i 2012 var 60 procent.

Firmaer spytter mest i kassenForbrug på R&D i euro opdelt efter udførende sektor og kilde til finansiering
Kilde: Eurostat. euro per indbygger 2005-priser.

Efter at krisen satte ind i 2009, er virksomhedernes forskningsbudgetter dog blevet barberet, fremgår det af analysen fra Cevea. Det er ret naturligt, mener Finn R. Larsen, som er formand for hovedorganisationen Akademikerne (tidligere AC).

»Virksomhederne tænker i en vis udstrækning kortsigtet, og derfor er det naturligt, at de nedprioriterer forskningen, når der er økonomisk afmatning. Nu er der imidlertid positive tendenser i økonomien, hvor virksomhederne vil investere mere i forskning, hvilket bør følges op af flere offentlige forskningskroner,« siger Finn R. Larsen.

Her kan du læse hele analysen fra Cevea.

Vores naboer investerer mere i forskning og udvikling Analyse fra Cevea