Danmark går glip af kinesisk guld

Af
Mai-Britt Amsler

Europa halter langt bag Afrika og Latinamerika, når det handler om at tiltrække kinesiske milliarder. De nyeste tal fra EU’s statistikkontor viser nemlig, at kineserne har opkøbt for mindre end én milliard af europæiske virksomheder i 2009. Vender det ikke, går EU – og Danmark – glip af væksten og de nye arbejdspladser, siger eksperter.

NI HAO Kinesiske forretningsfolk med milliarder af kroner på lommen har blikket stift rettet mod udlandet efter lukrative forretninger at investere i. De seneste år har kineserne oprustet massivt i forhold til investeringer uden for Kina – investeringer, som dansk erhvervsliv hellere end gerne vil have fingrene i.

Men de nyeste tal fra Eurostat, EU’s statistiske kontor, viser, at der tilsyneladende er lang vej fra Kina til Danmark. I 2009 investerede kineserne et beløb i dansk erhvervsliv, der svarer til købesummen for fodboldlandsholdets målmand Anders Lindegaard. Eller helt præcis 30 millioner kroner.

Det lyder ikke af meget, og i Nationalbankens statistiske materiale optræder beløbet også som et kuglerundt nul. Her gør man nemlig kun direkte investeringer op i milliarder. I alt løb de udenlandske investeringer i Danmark op på 25 milliarder kroner i 2009. Men de kinesiske milliarder suser direkte uden om Danmark – og uden om Europa.

Spørger man en række af Danmarks førende eksperter i kinesisk og dansk økonomi, er det dårligt nyt. Som lektor i international politik Clemens Stubbe Østergaard fra statskundskab på Aarhus Universitet siger:

»Det er vigtigt for dansk økonomi at få investeringer. Kapital er altid vigtigt, og den har kineserne meget af. Især i en kapitalknap tid er det utrolig vigtigt. Derfor synes jeg, det er kedeligt at være for meget uden for trafikken. Vi skal da helt klart have fat i de kinesiske investeringer, for det giver større gensidigt kendskab og tillid mellem den kinesiske og den danske økonomi.«

Kina overtog for nyligt Japans plads som verdens næststørste økonomi efter USA, og med et marked, der gennem de seneste 10 år er vokset eksplosivt, er Kina blevet et land, der ikke er til at overse. Hos Invest in Denmark – en statsfinansieret organisation, som har til formål at tiltrække flere udenlandske investeringer til Danmark – så man også gerne, at kineserne lagde flere investeringsprojekter i dansk erhvervsliv.

»Set fra et europæisk og et dansk synspunkt bidrager kinesiske investeringer til at styrke os i global økonomi. Der kan være kommercielle eller strategiske grunde til, at investeringerne går uden om EU og Danmark for tiden. Men med det investeringspotentiale, der er i Kina, så bør og skal EU have større andel af de kinesiske investeringer,« siger Ole Frijs-Madsen, direktør for Invest in Denmark.

Under en milliard til EU

I 2009 udgjorde de direkte investeringer i udlandet fra Kina godt 300 milliarder kroner, men andelen af de direkte kinesiske investeringer i EU’s 27 medlemslande er forsvindende lille. I kroner og øre er der tale om opkøb af virksomheder, etablering af kinesiske firmaer eller etablering af datterselskaber til et beløb på bare 675 millioner kroner i hele EU i 2009. I flere lande har kineserne sågar solgt deres investeringer fra igen, så der i opgørelsen fra Eurostat er tale om minustal.

I BRF Kredit hæfter seniorøkonom Mikkel Høegh sig også ved andelen af direkte investeringer i Europa, som udgør »næsten ingenting«. Men han understreger, at man skal have to forskellige tendenser for øje, når man taler om kinesiske investeringer.

»Tallene fra Eurostat viser de udenlandske direkte investeringer. Det er tal, som for eksempel afspejler, når en kinesisk virksomhed beslutter at åbne et firma i Danmark, eller hvis de køber hele kontrollen af et firma. Tallene afspejler ikke, når de køber aktier. Og kineserne køber i stigende grad aktier og obligationer og placerer deres formuer i vores del af verden,« siger han.

Men har man vækst og nye arbejdspladser for øje, er det de direkte investeringer fra udlandet, som er interessante. Når kineserne – og andre nationaliteter – vælger at etablere kontorer eller datterselskaber i Danmark, så afføder det nye arbejdspladser, forklarer generalsekretær Tom Jensen fra Danish-Chinese Business Forum – en uafhængig interesseorganisation, der arbejder for at styrke handelsrelationerne mellem Danmark og Kina.

»Danmark har skabt mange arbejdspladser i Kina, idet vores mere end 465 danske virksomheder i Kina beskæftiger flere tusinde kinesere. Vi ser gerne det samme ske i Danmark, så derfor vil vi tiltrække flere kinesiske virksomheder til Danmark med henblik på at bruge Danmark som base for disse virksomheders aktiviteter i Nordeuropa,« siger Tom Jensen.

Potentialet er stort

Ifølge Invest in Denmark gav udenlandske investeringer 865 nye danske arbejdspladser i 2010, og cirka halvdelen af dem blev skabt af asiatiske investeringer. Hvor mange af dem, der var skabt af kinesiske investeringer, vides ikke. Men potentialet ligger ifølge Carsten Boyer Thøgersen, tidligere kontorchef i Udenrigsministeriets Kina Task Force og dansk generalkonsul i Shanghai, i den nærmeste fremtid.

»I dag er det kun cirka fem procent af kinesernes oversøiske investeringer, der lander i Europa, så foreløbig er det ikke særlig meget. Men alle har en meget stor forventning om, at der kommer flere investeringer til Europa fremover. Vi har ikke engang set begyndelsen endnu,« siger Carsten Boyer Thøgersen og understreger:

»Nu er en spekulation om, hvad der sker i fremtiden, jo altid behæftet med den usikkerhed, der er ved forudsigelser, men forventningerne går på, at der kommer rigtig mange investeringer fremover fra Kina, og de kommer drypvis. Det, de gør, er typisk at gå ind med mindre investeringer, hvor de kommer inden for i firmaerne og ser, hvordan de fungerer med henblik på at lære.«

Indtil nu har kineserne satset mere på helt andre kontinenter end Europa. Jagten på billig arbejdskraft, ressourcer og råstoffer til den gigantiske, kinesiske industri har sendt de kinesiske virksomheder til Afrika og Latinamerika, hvor de i stor stil har etableret sig. Men inden for den nærmeste fremtid vil der opstå et behov for adgang til mere viden og ikke mindst vestlige brands. Den hastigt voksende kinesiske mellemklasse efterspørger nemlig varer, der dufter af vestlig eksklusivitet. Et eksempel på den nye tendens er det kinesiske opkøb af den svenske bilfabrikant, Volvo, forklarer Karl Malling Granov, markedsudviklingskonsulent fra Dansk Industri (DI) med speciale i Asien.

Sidste år købte kineserne Volvo til den nette sum af 1,8 milliarder kroner. En hæderkronet gammel bilfabrikant, der ifølge Karl Malling Granov er blevet opkøbt for sit kendte brand, som kineserne skal bruge til at sælge luksusbiler på det kinesiske hjemmemarked.

»Opkøb af stærke, globale brands er en tendens vi vil se mere af. Nu skal Volvo til at producere luksusbiler igen, og det er helt klart møntet på det det kinesiske hjemmemarked. De fastholder den internationale del af koncernen, for det de køber er viden om hvordan man fastholder et globalt brand. De fleste mennesker ved jo ikke, at Volvo nu er kinesisk,« siger Karl Malling Granov.

Sverige er de bedste

Og måske er det ikke tilfældigt at det seneste eksempel på den tendens, man forventer, vil brede sig over de kommende år, skal findes i Sverige. Her har man nemlig ydet en særdeles målrettet og intensiv indsats for at tiltrække kinesiske investeringer, opkøbere og handelspartnere siden 2002.

»Kinesiske virksomheder har etableret sig i stor stil i Sverige. Vi ved, der er over hundrede der, mens vi i Danmark har omkring 20 kinesiske virksomheder. Svenskerne er ekstremt gode til at tiltrække udenlandske investeringer,« siger Karl Malling Granov fra DI.

Rundt om i verden konkurrerer hen ved hundrede statslige organisationer om at tiltrække investeringer til netop deres hjemland. I Danmark har Udenrigsministeriet enheden ’Invest in Denmark’ og i Sverige har de ’Invest Sweden’. Og her er selvtilliden i højsædet.

»Vi er de bedste, og vi har faktisk ingen konkurrence i Nordeuropa,« siger Sören Pettersson fra Invest Sweden med ansvar for investeringer fra Kina og uddyber:

»Siden vi begyndte i 2002, har vi tiltrukket 240 kinesiske investeringer til Sverige. Det er blandt andet store kinesiske firmaer inden for bilindustri og teleindustri. Alene ét kinesisk teleselskab beskæftiger mere end 600 svenske medarbejdere i dag.«

Hos den danske konkurrent, Invest in Denmark, ærgrer man sig dog ikke.

»Det er vigtigt, at det er de rigtige investeringer, vi tiltrækker. Det er indtil videre relativt få investeringer fra Kina, men det er dog stigende. Og det er positivt, at det er de videnstunge investeringer, vi får i Danmark,« siger direktør Ole Frijs-Madsen og tilføjer:

»Set fra et samfundsøkonomisk synspunkt er det afgørende, at danske firmaer er velfungerende og velfinansierede, at de fastholder arbejdspladser i Danmark i det omfang, det er muligt, og at de står rustet til den stigende globalisering. For at sikre det er Kina vigtig både som marked og investor. Men det er ikke sådan, at vi går ud med bred markedsføring af Danmark og siger: Kom og køb Tivoli.«

Ifølge Ole Frijs-Madsen fokuserer Invest in Denmark derimod på de »nørdede« sektorer som for eksempel akustikteknologi.

»Der har danske virksomheder nemlig nogle unikke kompetencer, og derfor siger vi til kinesiske og amerikanske investorer, at hvis I vil styrke jeres produktion på det her område, så giver det mening at etablere jer i Danmark. Der har vi virkelig noget at byde på,« forklarer han og tilføjer biotech og clean­tech som nogle af de særlige danske kompetenceområder.

Målet er, at Invest in Denmark i løbet af 2011 skaffer 1.050 nye arbejdspladser i Danmark via de udenlandske investeringer. Om målet er inden for rækkevidde, tør ingen spå om, men indtil videre lader de kinesiske investeringer vente på sig. Spørger man industrien, skal danskerne op på lakridserne for at få andel i de kinesiske investeringer. Direktør i den kinesiske afdeling af Grundfos Humphrey Lau siger:

»Danmark er for dyrt og for lille, og så er det ikke et naturligt valg at investere hos os frem for Tyskland eller England. Så vi skal oppe os rigtig meget for at blive interessante, og det er vi slet ikke nået til i Danmark, hvor vi stadig bare sidder og er bange for, at kineserne kommer.«

Humphrey Lau understreger, at vi skal passe på, vi ikke bliver hægtet af den vækstbølge, som kineserne rider på.

»De fleste tror, at hvis vi ikke gør noget, så beholder vi bare status quo. Men sådan er det ikke, for hvis andre bliver meget rigere og stærkere, så bliver vi uundgåeligt relativt set svagere og fattigere.«