BUFF

Danmark flexer pæne EU-muskler

Af | @andreasbay

Danmark bokser forsat over sin vægtklasse, når det gælder om at få tunge poster i EU-systemet. Men der har været bedre tider.

Danmark viser pæne politiske muskler i EU-systemet. Her er det Mikkel Kessler, der demonstrerer sine.

Danmark viser pæne politiske muskler i EU-systemet. Her er det Mikkel Kessler, der demonstrerer sine.

Foto: Scanpix

Danmark 'bokser over sin vægtklasse', lød de rosende ord (igen) fra Barack Obama, da Helle Thorning Schmidt i 2012 besøgte den amerikanske præsident i Washington, D.C.

Det er en kompliment, Obama gladeligt uddeler til mindre nationer, der nok godt kan lide at høre den slags.

Men fokuserer man på EU-systemet er der dog noget om snakken.

EU-nørderne i Bruxelles-tænketanken Bruegel har kigget på fordelingen af tunge poster i EU-institutionerne.

Her ligger Danmark - vores størrelse taget i betragtning - rimelig pænt.

Sammenhold følgende med, at danskere udgør 1,1 procent af EU's samlede befolkning, og at Danmark dermed ligger nummer 17 ud af de 28 EU-lande målt på befolkningsstørrelse.

Nummer 11
Nummer 11

Danmark er i dag nummer 11 når det gælder fordelingen af udvalgte tunge poster i EU-systemet (Kilde: Bruegels beregninger på baggrund af EU's personaledatabase)

Du kan også se, at der har været endnu bedre tider for Danmark, når det gælder topposter.

Svundne tider
Svundne tider

I forhold til 1999 og 2009 er Danmark gledet lidt bagud. I 1999 holdt vi knap 4 procent af posterne, hvilket steg til 7 procent i 2009. I dag er vi nede på under 3 procent. (Kilde: Bruegels beregninger på baggrund af EU's personaledatabase)

Det bør tilføjes, at den tidligere danske EU-ambassadør Jeppe Tranholm-Mikkelsen, netop er blevet udpeget til generalsekretær for ministerrådet - en stor post, som ikke er medtaget i ovenstående.

Hvis vi kigger ud over vores egen næsetip, kan man finde symptomer på skiftende magtbalancer i EU.

Storbritannien har således mistet mange betydningsfulde poster siden 1999, mens Tysklands styrke fortsat er stor og relativt set voksende.

Ovenstående er dog blot én af mange måder at måle 'muskler' på og andre metoder kan muligvis give andre resultater.

Du kan læse Bruegels fulde gennemgang her:

LÆS MERE: Measuring Political Muscle in European Union Institutions

Dette er en ekstern historie, som Ugebrevet A4 vurderer som interessant for vores læsere. Vi har ikke foretaget egen research af betydning, men opfordrer til, at den oprindelige kilde opsøges.

Historien er bragt på Ugebrevet A4's EU-portal 'Nyt om EU', der er støttet af Europa-Nævnet.