Danmark er én stor middelklasse

Af | @MichaelBraemer

Danskerne trives med lighed og følelsen af at tilhøre den brede middelklasse. Ny undersøgelse viser, at hvis man beder befolkningen om at dele sig i tre lige store grupper i et socialt hierarki, så melder tre ud af fire sig i midtergruppen. Socialt udsattes talsmand frygter, at trængslen på midten er udtryk for en distancering til de nødlidende i samfundets udkant.

MIDDELMÅDIG Grundtvig ville have haft tårer i øjnene. »Og da har i rigdom vi drevet det vidt, når få har for meget og færre for lidt,« skrev han i 1820. Og det er lige præcis det, vi har gjort her små 200 år senere. I hvert fald ifølge danskernes selvforståelse, som den kommer til udtryk i en ny undersøgelse, som Zapera har foretaget for Ugebrevet A4.

Med besked om at indplacere sig selv i en ud af tre lige store grupper i et socialt hierarki: Toppen, midten og bunden melder tre ud af fire sig i midtergruppen, selv om den i sagens natur kun skulle indeholde en tredjedel. De få, der rager op i toppen, udgør 13 procent, og de færre, der skraber bunden, udgør 10 procent.

Middelklasse er simpelthen en national ­bevidsthed, der har vundet frem overalt. Man kan godt droppe klicheerne om arbejder- og elitære partier, for middelklassen troner i samtlige partiers vælgerkorps. Mest fremherskende hos Socialdemokraterne og mindst hos Det Radikale Venstre, men spændet går kun fra 78 til 69 ­procent.

Fagforbundene kan også med tilfredshed konstatere, at den faglige kamp har nyttet og løftet medlemmerne op i den trygge middelklasse. De ubemidlede og undertrykte masser er fjern historie. I de ufaglærtes forbund Fagligt Fælles Forbund (3F) føler hele 80 procent af medlemmerne, at de hører til i midten af samfundshierarkiet.

Henning Hansen, konsulent i Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA), mener, at det er en cadeau til den danske velfærdsstat og dens indbyggede sociale sikkerhed. Bag tallene kan han godt genkende en befolkning, der trives med lighed og følelsen af at tilhøre den brede midte.

»Som det også fremhæves internationalt, er Danmark og de øvrige skandinaviske lande præget af store, brede middelklasser, som skaber stor sammenhængskraft og tillid i befolkningen og får tingene til at fungere,« siger han.

Klassebevidsthed mangler

Undersøgelsen er internetbaseret, og dermed har en del med naturlig plads i bunden af samfundet været afskåret fra at tilkendegive deres tilhørsforhold simpelthen på grund af manglende internetadgang. Det kan forklare en del af det store spænd fra 10 til 33 procent, som den nederste tredjedel af samfundshierarkiet i sagens natur burde rumme.

Men derudover er det velkendt, at folk placerer sig højere i samfundshierarkiet, end de objektive kendsgerninger berettiger til, fortæller den pensionerede professor og mangeårige forsker i ulighed Erik Jørgen Hansen.

Han henviser til en tidligere undersøgelse, hvor befolkningen skulle indplacere sig i henholdsvis overklasse, middelklasse og arbejderklasse, og hvor en langt mindre del ifølge deres egen opfattelse tilhørte arbejderklassen, end det rent faktisk var tilfældet.

»Der er i vide kredse en mangel på det, Karl Marx kaldte klassebevidsthed, og det forklarer også den politiske udvikling, hvor mange arbejderstemmer er gået til Dansk Folkeparti og andre borgerlige partier,« siger Erik Jørgen Hansen.

Henrik Dahl, sociolog og forfatter, ser også trængslen i midtergruppen som en naturlig følge af, at man beder folk om at indplacere sig selv. Det er fuldstændig parallelt med en undersøgelse, der har vist, at 8 ud af 10 mænd mener, at deres færdigheder som bilister ligger over gennemsnittet. Men oplevelsen af at tilhøre en middelklasse er reel nok i et land med så stor indkomstudjævning som Danmark, mener han.

»3F’eren tjener måske 25.000-30.000 kroner om måneden. Det er ikke til guldbelagte vandhaner, men betyder heller ikke et liv i vanærende fattigdom. Han tænker, at han har sit på det tørre, og at der helt klart er nogle, der har det meget værre end ham. Men også nogle, der har sygt meget mere end ham. Derfor placerer han sig naturligt i midtergruppen,« siger Henrik Dahl.

Afstand til bunden

Preben Brandt, formand for Rådet for Socialt Udsatte, frygter, at trængslen i midten af det mentale samfundshierarki er udtryk for en distancering til den sociale nød, der findes i bunden af samfundet. Den efterlader de nødlidende i isolation, og de er ikke i stand til selv at gøre opmærksom på deres behov. På bunden er der nemlig ingen klar erkendelse af, at man tilhører en særlig gruppe, som ikke har grund til at være tilfreds, mener han.

Det understøttes af A4’s undersøgelse, der viser, at pengene skal være virkelig små, før man føler sig fattig og del af den nederste tredjedel af samfundshierarkiet. Mindre end en fjerdedel af dem med en husstandsindkomst under 200.000 kroner om året føler sig fattige. Kun hver tredje i gruppen mener, at de hører til i den nederste tredjedel af samfundshierarkiet, mens flertallet mener, de hører til i midten.

»Det er noget skidt socialpolitisk, for jeg hører til dem, der mener, at de særlige, nedsatte sociale ydelser skal væk, fordi de gør folk fattige. Men når beskæftigelsesministeren, som jo næsten er ham, der fører socialpolitikken, ser tallene, så skærer han lidt mere på ydelserne for at få folk i arbejde,« siger Preben Brandt.

Han erkender, at han tilhører en gruppe, der kan bebrejdes, at den opererer på et falsk grundlag, når den råber op på de udsattes vegne. Men han accepterer ikke kritikken.

»Folk er sådan indrettet, at de er tilbøjelige til at synes, at det ikke er så galt, selv om de objektivt set har det skidt. De indretter sig og overlever på afsavn, billige tilbud og små glæder. Men fattigdom er andet, end hvad man føler sig som. At have så få penge indebærer også, at man ikke har en uddannelse, at ens børn heller ikke får en uddannelse og så videre,« siger Preben Brandt.

Sociolog Henrik Dahl mener ikke, at Preben Brandt har grund til at frygte for solidariteten med de udsatte i udkanten af samfundet, selv om langt hovedparten af befolkningen mentalt befinder sig et helt andet sted.

»Det er en gylden mulighed, at der er en klar forståelse i befolkningen for, hvem der er værdigt trængende. 3F’eren, der siger, at han har sit på det tørre, har dermed også sagt, at han ikke er værdigt trængende, og det giver os mulighed for at koncentrere os om dem, der virkelig har behov. Jeg tror, de fleste vil sige, at det er dem, vi skal gøre noget for,« siger Henrik Dahl.

Han er i øvrigt ikke overrasket over, at så få føler sig fattige uanset deres økonomi:

»Fattigdom er også psykologi. Fattigdom er ikke lig med et begrænset antal kroner, men med et begrænset antal kroner plus perspektiv- og håbløshed. Studerende er for eksempel også fattige økonomisk set, men sådan føler de det ikke, fordi de har udsigt til noget andet, mens den virkelig fattige har givet op.«