STRUKTURREFORM 10 ÅR

'Danmark er ikke større, end at vi burde have et fælles niveau på handicapområdet'

Af | @MichaelBraemer

Interview: Fagfolk bør arbejde mere på tværs af kommunegrænser, og flere handicappede skal have uddannelse og job. Det siger formanden for Det Centrale Handicapråd. Hun mener modsat mange kritikere, at det var rigtigt at gøre handicap-området til et kommunalt anliggende.

Ideen om at få handicappede ud af de store amtslige institutioner og hjem i kommunerne var god nok, mener formanden for Det Centrale Handicapråd, Anette Laigaard.

Ideen om at få handicappede ud af de store amtslige institutioner og hjem i kommunerne var god nok, mener formanden for Det Centrale Handicapråd, Anette Laigaard.

Foto: Foto: Det Centrale Handicapråd

Handicappede må aldrig føle sig som en vare, der prissættes og handles med. Hvis de i den lokale presse og debat skal se sig selv udstillet som dem, der er skyld i, at der ikke er flere penge til skolen eller ældreplejen, så har lokaldemokratiet fejlet.

Det mener Anette Laigaard, formand for Det Centrale Handicapråd, der rådgiver regeringen i handicapspørgsmål og blandt andet overvåger, hvordan handicappede har det i samfundet, og om Danmark overholder FN’s handicapkonvention.

Der er talt meget om økonomi og meget lidt om faglighed på handicapområdet de seneste år, og det skal der gøres noget ved.

Hun giver de kritikere ret, der i Ugebrevet A4 er kommet med kritik af, at handicappede i nogle kommuner er blevet ofre for den kommunalreform, som trådte i kraft for 10 år siden, og overdrog amternes ansvar for det specialiserede socialområde til kommunerne. Derved gik der en stor mængde specialviden tabt, som det siden har vist sig svært at erstatte, påpeger hun.

»Der er talt meget om økonomi og meget lidt om faglighed og livskvalitet på handicapområdet de seneste år, og det skal der gøres noget ved,« siger Anette Laigaard.

Reformen var god nok

Men modsat andre kritikere mener hun stadig, at tanken bag kommunalreformen var rigtig, og at arbejdet med mennesker med handicap ligger bedst i kommunerne. Det er udmøntningen af kommunalreformen, den er gal med, vurderer hun.

»I amternes tid var der også meget snak om økonomi mellem amter og kommuner. Udgifterne har altid skullet prioriteres meget omhyggeligt. Det var derfor, vi skulle have så store kommuner, at de var i stand til at påtage sig de amtslige opgaver og også kunne foretage prioriteringerne. Men den proces er skredet dér, hvor vi hører, at borgere med handicap skal sidde med følelsen af, at det er på grund af udgifter til dem, at budgettet skrider. Så klemmer skoen for meget i kommunerne,« siger Anette Laigaard.

Den holdning, at det handlede om at få de handicappede så tæt på det normale liv som muligt, var fostret længe før kommunalreformen.

Tanken om at få de handicappede ud af de store amtslige specialinstitutioner var imidlertid god nok, understreger hun.

»Den holdning, at det handlede om at få mennesker med handicap så tæt på det normale liv som muligt, var fostret længe før kommunalreformen. Og den er stadigvæk gældende. På den måde undgår man også de problematikker, hvor det nogle gange er svært at finde ud af, om en situation eller begrænsning hos en person skyldes et handicap, eller at man har været så beskyttet i en institution, at man har glemt hvad det normale liv går ud på,« påpeger Anette Laigaard.

Specialviden gik tabt

Mange kommuner har gjort meget for at skabe et aktivt liv for borgere med handicap, mener Det Centrale Handicapråds formand. Hun erkender dog samtidig, at den specialiserede tilgang til de forskellige handicapgrupper i vid udstrækning er gået tabt i flytningen.

Det er en udfordring for både stat, Kommunernes Landsforening (KL) og også kommunerne selv at få rettet op på den mangel, påpeger hun. For 10 år efter kommunalreformen er der i nogle kommuner opbygget rigtig meget viden om handicap, som bare trænger til at blive delt. 

»I nogle kommuner kniber det med viden om, hvad et givent handicap betyder, hvis der ikke er mange af samme slags. Det stiller krav til staten, til KL og til kommunale samarbejder, for det, vi har brug for, er overlevering af viden. Det er vi som land ikke gode nok til. Vi har masser af viden og gode eksempler men er ikke dygtige nok til at få løftet den viden op fra den enkelte kommune og spredt. Danmark er ikke større, end at vi burde have et fælles niveau på handicapområdet i kommunerne,« mener hun.  

God økonomi i handicappedes livskvalitet

Nogle kommuner har ifølge Anette Laigaard allerede indset, at det er nødvendigt at arbejde tværkommunalt på handicapområdet. Og samtidig erfaret, at der ud over de faglige gevinster også er god økonomi i det.

»Den indsats, borgerne skal have, skal helst ske med henblik på at skabe en højere livskvalitet hos personer med hancicap. Men får de den, bliver de også mindre syge og så videre og så videre. Der er afledte gevinster ved trivsel og høj livskvalitet,« påpeger hun.

Der ligger også store økonomiske gevinster i, at personer med handicap tager en uddannelse og får et job i langt højere grad, end det finder sted nu, mener Anette Laigaard. Der er flere handicappede, som er interesserede i at arbejde end dem, der får muligheden i dag, understreger hun.

Hvis flere kom ud på arbejdsmarkedet, ville det alt andet lige give nogle penge, som kan bruges til noget andet.

»Det handler om en tidlig, helhedsorienteret indsats, hvor man allerede i folkeskolen tager stilling til, hvad der skal til, for at en elev med handicap kan komme videre med uddannelse og arbejde. Det er ikke alle med handicap, der skal i arbejde. Men der er flere, der kan, end der får lov i dag. Og hvis flere kom ud på arbejdsmarkedet, ville det alt andet lige give nogle penge, som kan bruges til noget andet,« siger Det Centrale Handicapråds formand.   

Brug for økonomiske incitamenter

Anette Laigaard tror, at det kan være nødvendigt med mere direkte økonomiske incitamenter for at sikre, at alle kommuner kommer til at bidrage til et fælles løft af handicapområdet. Hun mener for eksempel, at det ville være en god ide med fælleskommunale handicapcentre, som rummede den ekspertise, som tidligere fandtes i amterne.

Men modsat den amtslige model skulle det ikke være centre, som de handicappede kom til, men som kom ud til borgere med handicap i kommunerne.

Jeg synes, der bruges rigtig mange penge på handicapområdet i dag.

»Jeg ved ikke helt præcis, hvordan økonomien i en sådan ordning skal skrues sammen for at være attraktiv for kommunerne. Jeg tænker, at det ville være en god ide, at både staten og KL kom ind over i forhold til de økonomiske modeller. For noget skal der gøres. Som det er nu, ender vi tit med en førtidspension, hvor der i virkeligheden var mulighed for, at en person med handicap fik en uddannelse og arbejde, og det kan ingen jo være interesseret i,« mener Anette Laigaard.

Der mangler ikke penge

Hun synes, det er trist, hvis økonomiske hensyn er begrundelsen for, at indsatsen for borgere med handicap mange steder er dårligere, end den burde være. For i det store samfundsregnskab er det ikke flere penge, hun efterlyser for at give området det nødvendige løft.

»Jeg synes, der bruges rigtig mange penge på handicapområdet i dag. Det handler mere om at bruge pengene på den rigtige måde,« mener Anette Laigaard.

Fakta: Strukturreformen

Til nytår er det ti år siden, at Strukturreformen ændrede det kommunal Danmarkskort. Ugebrevet A4 sætter i en række artikler fokus på reformens konsekvenser.

Med reformen blev antallet af kommuner reduceret fra 271 til 98. De daværende 13 amter nedlagt, og der blev i stedet oprettet fem regioner, som skulle tage sig af sygehusvæsenet og dele af den kollektive trafik.

Udover hospitalsområdet blev blandt andet beskæftigelsesområdet og det specialiserede socialområde ændret med strukturreformen.

Mange af de specialiserede opgaver på socialområdet, som tidligere lå i amterne, overgik til kommunerne. Det gjaldt blandt andet indsatsen for børn med handicap, sindslidende og unge kriminelle.

På beskæftigelsesområdet blev indsatsen for forsikrede ledige flyttet fra den regionale arbejdsformidling og lagt sammen med indsatsen for ikke-forsikrede ledige i nye, kommunalt baserede jobcentre.

Strukturreformen blev noget usædvanligt for så store reformer vedtaget med et snævert flertal bestående af den daværende VK-regering og Dansk Folkeparti.