Danmark er en Tea Party-bevægelse

Af

Vi er meget mere skeptiske over for indvandrere fra Mellemøsten end over for indvandrere fra Sydasien, viser ny undersøgelse. Ifølge en amerikansk professor minder danskernes holdninger om dem, man finder i den amerikanske Tea Party-bevægelse. Og det kan betyde, at Danmark får svært ved tiltrække udenlandsk arbejdskraft, advarer flere eksperter.

Foto: Foto: Lars Bahl, Scanpix

TEA PARTY-LAND Danskernes holdninger til indvandrere minder om noget, man finder i den ultra-konservative Tea Party-bevægelse fra USA. Det mener professor i statskundskab på Stanford University i Californien Shanto Iyengar. På baggrund af en ny international undersøgelse har han sammenlignet danskernes og amerikanernes holdninger til indvandrere.

Bag den danske del af undersøgelsen står analyseinstituttet YouGov, som har gennemført undersøgelsen for Ugebrevet A4 i samarbejde med professor i statskundskab Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet.

I undersøgelsen stilles en række spørgsmål om holdninger til indvandrere fra forskellige verdensdele. Og især danskernes holdning til indvandrere fra Mellemøsten er kritisk.

Undersøgelsen viser blandt andet, at 59 procent af danskerne mener, at betegnelsen ’religiøse fanatikere’ passer godt på indvandrere fra Mellemøsten. I USA er det kun 37 af befolkningen, der har det syn. I Norge, som også har deltaget i undersøgelsen, svarer 47 procent, at betegnelsen passer godt på indvandrere fra Mellemøsten.

Modstand mod muslimer

Professor Shanto Iyengar, som har stået i spidsen for den amerikanske del af undersøgelsen, er overrasket over danskernes skepsis over for indvandrere fra Mellemøsten.

»Vi skal helt tilbage til tiden efter 9/11 (terrorangrebet mod USA 11. september 2001, red.) for at finde lignende modstand mod muslimer i USA. De holdninger man ser i Danmark, minder meget om dem, vi ser hos Tea Party-bevægelsen i USA,« siger han.

Kasper Møller Hansen, som står i spidsen for den danske del af undersøgelsen, mener dog ikke, at de danske holdninger skyldes terrorangrebet i New York.  

»De holdninger, vi ser i undersøgelsen, skyldes en generel holdning, som er opstået i kølvandet på det fokus, der har været på indvandrere fra Mellemøsten op igennem nullerne,« siger han.

Kasper Møller Hansen pointerer i den sammenhæng, at de danske holdninger ikke kommer til udtryk ved voldelige handlinger.

»Heldigvis kommer det langt hen ad vejen til udtryk som politiske holdninger - modsat i USA, hvor man i tiden efter 11. september så, at holdningerne i nogle tilfælde kom til udtryk ved voldelige handlinger,« siger han.

Skepsis kan føre til dårlig integration

Undersøgelsen viser samtidig, at danskerne er langt mindre skeptiske over for indvandrere fra Sydasien, der dækker over lande som Indien, Pakistan, Sri Lanka og Bhutan. 59 procent af danskerne mener således, at indvandrere fra Sydasien er villige til at tilpasse sig, mens kun 16 procent af danskerne mener, at det gælder for indvandrere fra Mellemøsten.

Kasper Møller Hansen mener, at danskernes holdninger kan give sig udslag i dårlig integration.

»Hvis der kommer en asiat ind af døren på en arbejdsplads, har han holdningerne med sig. Hvis det derimod er en person fra Mellemøsten, har han holdningerne imod sig. Så integrationen er oppe mod nogle meget stærke holdninger,« siger professoren.

På trods af danskernes skepsis over for indvandrere fra Mellemøsten mener social- og integrationsminister Karen Hækkerup (S) ikke, at det er et problem for integrationen.

»Jeg mener ikke, det er en udfordring. For når folk først møder hinanden, forsvinder mange fordomme. Der er jo masser af folk fra Mellemøsten, som er super velintegrerede. Der er til gengæld nogle få, som har lavet ballade, og dem har der så været fokus på,« siger ministeren.

Hun er ikke sen til at placere en del af skylden for danskernes skepsis hos den tidligere VKO-regering.

»Det er et problem, at vi har haft ti års politik, hvor VKO-regeringen har fokuseret på muslimer og ikke på mennesker. De seneste 10 års debat har været meget ekskluderende og ikke inkluderende,« siger hun.

Dæmonisering

Beskyldningerne preller af på den foregående regerings støtteparti, Dansk Folkeparti. Partiets integrationsordfører, Martin Henriksen, siger:

»Jeg er fuldstændig uenig i, at vi har dæmoniseret nogle grupper. Vi påpeger blot de problemer, vi mener, samfundet står overfor,« siger han.

Selv om undersøgelsen viser, at danskerne er mere skeptiske end både nordmændene og amerikanerne, mener Martin Henriksen godt, man kan finde andre lande, hvor befolkningens holdninger ligner danskernes. 

»De holdninger, som knytter sig til indvandrere fra Mellemøsten, er jo ikke enestående for Danmark. Dem ser vi også andre steder i Europa. Og det kan man næppe give Dansk Folkeparti skylden for. Vi dæmoniserer overhovedet ikke nogen,« siger han.

Det argument køber integrationsordføreren fra Radikale Venstre, Liv Holm Andersen, ikke.

»Der har jo været lignende politiske strømninger andre steder i Europa. Selvfølgelig skal man ikke give tonen skylden for alle dårlige integrationsresultater, for den enkelte har selvfølgelig også et ansvar. Men man må også bare erkende, at det er svært at integrere indvandrere i et samfund, som er kritisk over for indvandrere,« siger hun og påpeger, at den tidligere regering har været meget opmærksom på at slå ned på netop muslimer.

»For eksempel i kampen mod terror, som i høj grad blev kædet sammen med Islam,« siger hun.

Efterslæb fra 90’erne

Venstres integrationsordfører, Inger Støjberg, mener ikke, at den tidligere regering bærer skylden for danskernes skepsis over for indvandrere fra Mellemøsten.

»Da vi kom til magten, var der et kæmpe efterslæb fra 90’erne, hvor man tog flere indvandrere ind, end man kunne integrere. Da vi overtog regeringsmagten i 2001, begyndte vi derfor at stille krav, og det, mener jeg, er den rigtige måde at integrere på,« siger Inger Støjberg, der var beskæftigelsesminister og minister for ligestilling under den tidligere regering.

Kasper Møller Hansen mener, danskernes holdning til dels afspejler nogle faktiske forhold, men han understreger også, at politikerne og medierne har påvirket danskernes holdninger.

»De seneste 10 år har der været mange negative historier i medierne, og mange af dem har netop handlet om indvandrere fra Mellemøsten. Samtidig er der heller ingen tvivl om, at hele den politiske diskussion omkring muslimer også har medvirket til den holdningsdannelse, vi ser i Danmark,« siger han.

Vores naboland er mere tolerant

I Norge er skepsissen mod indvandrere fra Mellemøsten generelt mindre end i Danmark. Hvor kun 19 procent af danskerne mener, at indvandrere fra Mellemøsten er lovlydige, mener 35 procent af nordmændene, at indvandrere fra Mellemøsten holder sig inden for lovens rammer.

Forskellene i holdningerne til indvandrere fra Mellemøsten ligger i tråd med den forskel, der er mellem den danske og norske indvandrerdebat. Det mener Toril Aalberg, professor ved Institutt for Sosiologi og Statsvitenskap ved Norges Teknisk-Naturvitenskapelige Universitet i Trondheim.

»I Danmark har debatten været lidt mere ophedet, og medierne har nok fokuseret mere på indvandrere med muslimsk baggrund,« siger Toril Aalberg, der har stået i spidsen for den norske del af undersøgelsen.  

Hun understreger, at der også har været fokus på muslimer i Norge, men mener ikke, det har været i samme udstrækning som i Danmark.

Svært at skaffe arbejdskraft

To ud af tre danskere mener, at indvandrere fra Mellemøsten vil medføre øgede offentlige udgifter, som vil få skatterne i Danmark til at stige. En tredjedel af danskerne mener ligefrem, at indvandrere fra Mellemøsten er dovne.

Danskernes skepsis over for indvandrere fra Mellemøsten kan skabe problemer i forhold til at kunne tiltrække arbejdskraft fra udlandet i fremtiden. Det mener professor Shanto Iyengar fra Stanford University.

»Den her undersøgelse fortæller mig, at der under overfladen er store problemer. Den danske befolkning tager stor afstand fra folk, som ikke ligner dem,« siger han.

Han mener derfor, at danskerne har brug for mere information om personer fra Mellemøsten, så vi ikke bare dømmer personer ud fra deres udseende eller religion.

Liv Holm Andersen fra Radikale Venstre har netop været på besøg hos Microsofts danske afdeling. Og netop fremtidens mangel på arbejdskraft var på dagsordenen under besøget.

»De fortalte mig, at ud over visumregler og arbejdstilladelser er et stort problem, når de skal rekruttere arbejdskraft, er det også svært for deres ansatte at få et godt liv i Danmark, fordi der mangler åbenhed i Danmark,« siger ordføreren.

Bliv væk!

Social- og integrationsminister Karen Hækkerup mener også, at danskernes skepsis kan gøre det svært at tiltrække arbejdskraft.

»Det er en udfordring at tiltrække arbejdskraft fra udlandet, når man samtidig bliver opfattet som nogle, der er lidt ufine i kanten,« siger hun, og understreger samtidig, at hun vil arbejde for, at ændre danskernes holdninger.

»Dels arbejder vi for at løse de reelle integrationsproblemer, vi har, og dels bruger vi ikke den ’os-og-dem-retorik’, der gør enkelte dele af befolkningen til syndebukke,« siger hun.   

Martin Henriksen fra Dansk Folkeparti mener, at det er »en myte,« at Danmark kommer til at mangle arbejdskraft i store mængder. Han lægger samtidig ikke skjul på, at Dansk Folkeparti ønsker at bremse indvandringen fra muslimske lande.

»Vi synes, at den muslimske indvandring skal gå så tæt på nul som muligt,« siger Martin Henriksen. Han er ikke nervøs for, at den kvalificerede arbejdskraft går uden om Danmark.

»Det er klart, at vi sender et signal til nogle grupper fra Mellemøsten om, at de ikke er velkomne i Danmark. Det er vi fuldt bevidste om. Det er det signal, vi ønsker at sende. Men jeg tror nok, folk skal komme, selv om vi siger, at indvandrere fra Mellemøsten ikke er velkomne,« siger han.

Noget om snakken?

Tre ud af fire danskere mener, at indvandrere fra Mellemøsten øger omfanget af voldskriminalitet. Kun 37 procent af danskerne mener, det gælder for indvandrere fra Sydasien.

Formanden for Dansk-Palæstinensisk Venskabsforening, Fathi El Abed, mener, at danskernes skeptiske holdning over for personer fra Mellemøsten blandt andet skyldes mediernes og politikernes fokus på netop den gruppe. Han påpeger samtidig, at en del af skepsissen er berettiget.

»Jeg irriterer mig også over den opførsel, som man nogle gange møder hos nogle folk fra Mellemøsten. Men bare fordi et mindretal opfører sig dumt, betyder det ikke, at man skal fordømme alle fra Mellemøsten,« siger Fathi El Abed, der i 2009 var kandidat til EU-Parlamentsvalget for SF og i 2005 var medstifter af foreningen Demokratiske Muslimer.

Årsagen til danskernes forskellige holdninger kan også skyldes, at mange indvandrere fra Sydasien kommer for at arbejde, mens indvandrere fra Mellemøsten ofte kommer på grund af krige og konflikter i deres hjemlande. Det mener Ravinder Kaur-Pedersen, formand for Dansk Indisk Forening.

»Det giver jo forskellige forudsætninger i det land, man kommer til, hvis man kommer fra vidt forskellige baggrunde,« siger hun. 

Politisk korrekthed

Kun 20 procent af danskerne mener, at indvandrere fra Mellemøsten er villige til at lære dansk. Samtidig mener 57 procent af danskerne, at indvandrere fra Sydasien er villige til at tilegne sig det danske sprog.

Inger Støjberg fra Venstre mener, man skal passe på med at være for generaliserende over for indvandrere. Hun understreger samtidig, at man er nødt til at belyse eventuelle problemer.

»Jeg mener ikke, man skal generalisere, men mange af de problemer, vi har set i ghettoer og parallelsamfund, har jo fyldt meget. Og der er nogle indvandrere fra Mellemøsten, som skaber problemer,« siger hun.

Hun advarer derfor samtidig mod, at lade debatten styre af politisk korrekthed.

»Det er helt afgørende, at man tør sige tingene, som de er, og at man ikke ligger under for politisk korrekthed, som Radikale Venstre er bannerfører for, men som også har rodfæstet sig langt ind i Socialdemokratiet,« mener Inger Støjberg.

Liv Holm Andersen afviser, at Radikale Venstre lader sig styre af politisk korrekthed. Hun erkender, at der er sociale problemer knyttet til nogle grupper, men understreger samtidig, at en del af problemerne kan løses ved at ændre danskernes opfattelse.

»Vi skal sætte fokus på de positive historier og sørge for, at de kommer frem i lyset,« siger hun.

Ensartet land

På trods af flere års stramninger på udlændingeområdet mener 20 procent af danskerne stadig, at Danmark netop nu tager imod for mange indvandrere. Kun 6 procent af amerikanerne mener, at det er tilfældet for deres land. Forskellen på holdningerne i de to lande skyldes ifølge Kasper Møller Hansen, at USA historisk set bygger på indvandring.

»USA er et meget sammensat samfund, som består af mange befolkningsgrupper – både asiater, hispanics, sorte og hvide. Det er en nation, der er vokset op som et mangfoldigt samfund. Danmark er en diametral modsætning, og er i den sammenhæng et ekstremt ensartet samfund,« siger han.

Den betragtning er Shanto Iyengar fra Stanford University enig i. Han påpeger, at danskernes reaktion er naturlig.

»Fra psykologi ved vi, at folk, der ser anderledes ud, har det med at blive stigmatiserede. Og muslimer repræsenterer for mange mennesker i Danmark nogle, der er anderledes. De ser anderledes ud, især hvis man ser på kvindernes traditionelle klædedragter. Det er ret tydeligt, at de er muslimer. Så folk tænker: De er ikke ligesom mig, de er anderledes,« siger han.