Danmark bliver opdelt i rige skoler og taberskoler

Af

De velstillede familier bruger flere og flere penge på at købe den bedste uddannelse til børnene, mens de lavtlønnede er holdt op med at investere i skolegangen. Danmark er langsomt på vej til at blive opdelt i privatskoler med riges børn, og offentlige skoler med ressourcesvage forældre, advarer en professor.

ULIGHED Familien Kirchner fra Højbjerg ved Århus ønskede, at børnene gik i folkeskolen. Men den ældste dreng græd om morgenen, når han skulle i skole. Han kunne allerede læse og blev parkeret i et hjørne med Harry Potter, mens læreren hjalp de børn, som ikke var så langt fremme. Forældrene blev til sidst så trætte af kommuneskolen, at drengen blev flyttet til Interskolen, og de to søskende fulgte efter.

»Jeg har joket med min kone om, at vi ikke kører i Mercedes. Det kunne jeg godt, hvis vi ikke havde tre børn i privatskole. Men det er en prioritering,« fortæller Per Kirchner, der er direktør i it-virksomheden Novicell.

Stadig flere velstillede forældre betaler for deres børns uddannelse som privatskoler og efterskoler. Fra 2003 til 2005 brugte husstande med en årlig indkomst på over 800.000 kroner i gennemsnit 1.730 kroner på uddannelse. Men i perioden 2006 til 2008 steg beløbet til 3.172 kroner. Også folk med indkomster mellem 500.000 og 800.000 kroner griber oftere til tegnebogen for at betale for uddannelse. Til gengæld dropper de lavtlønnede at investere i børnenes fremtid. På et år bruger de ikke engang en 200-kroneseddel. Det viser en forbrugerundersøgelse fra Danmarks Statistik.

Jens Rasmussen, professor på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, beklager udviklingen.

»Det her er det første spæde tegn på, at vi så småt er på vej til at få en offentlig skole for de ressourcesvage, mens de ressourcestærke finder andre løsninger. Det er forbistret ærgerligt, for mange taler om at få den fælles skole til at fungere – men måske er det allerede for sent,« siger han.

Men hvorfor er den offentlige skole ikke god nok for flere velstillede forældre? Jens Rasmussen mener, at de er utilfredse med kvaliteten. De senere år har Folketinget opstillet flere mål, test og standarder for skolen, men tendensen er, at kommunerne indsnævrer undervisningen til det, som forventes. Når der sættes et minimumstimetal, nærmer flere skoler sig minimumsgrænsen.

»Der er en klar bevægelse hen imod, at forældre skal betale for ydelser, der ligger ud over, hvad det offentlige skal dække. Hvis kravene til folkeskolen ikke er tilstrækkeligt omfattende og brede, så flytter forældrene børnene til privatskoler,« forklarer professoren.

Privatskolerne har også høstet elever i områder med mange indvandrere. Forældrene er bekymret for niveauet på folkeskoler med mange indvandrebørn og vælger privatskolen. Et andet problem er ifølge professoren, at undervisningen i folkeskolen ikke støtter svage elever tilstrækkeligt eller udfordrer de stærke.

Per Kirchner er glad for, at hans børn trives på Interskolen, der som en sidegevinst har et af landets højeste karaktergennemsnit.

»Det er positivt, at fagligheden er højere. Børnene bliver stimuleret, og undervisningen er mere differentieret,« siger han og mener, at folkeskolen er præget af vanetænkning, hvor det er svært at ændre status quo.

»Holdningen på folkeskolen var, at det er de andres skyld, og det kan vi ikke. På Interskolen er tankegangen mere smidig, og lærene er fleksible og engagerede.«

Efterskolen koster for meget

Mens de velstillede forældre har travlt med at sende børnene på friskoler, privatskoler, efterskoler og købe kurser, så er det blevet sværere for de lavestlønnede at gøre det samme.

I 2001 kostede et år på efterskole i gennemsnit 21.000 kroner for en lavindkomstfamilie, men i dette skoleår er taksten steget til 32.000 kroner. Det er også blevet dyrere at gå på friskole. I 2001 skulle forældrene i gennemsnit betale 8.504 kroner i skolepenge for skoler, som var tilknyttet Dansk Friskoleforening, mens de i 2008 måtte aflevere 11.262 kroner per barn. Tallene er renset for inflation, og prisen er steget tilsvarende for privatskolerne.

Efterskoleforeningen oplever, at familier med lav indkomst slet ikke kan finde pengene til et efterskoleophold.

»Efterskolernes styrke er blandt andet, at de skaber mønsterbrydere. Men det forudsætter, at dem, der har behov for et mønsterbrud, går på efterskole. Bliver skolen kun et tilbud for velhavere, vil dem, der har allerbedst af et ophold, gå glip af det,« siger Sophus Bang Nielsen, sekretariatsleder i Efterskoleforeningen

Friskoler og privatskolerne har intet overblik over, hvor mange forældre, der opgiver at sende deres børn afsted, fordi det er blevet for dyrt. Men det er mange.

Har familien en lav indkomst, kan de søge om friplads, men puljen på 21,9 millioner kroner til fripladser bliver hurtigt støvsuget. Fordelingssekretariatet, der administrer puljen, vurderer, at der kun er penge nok til at støtte en tredjedel af de familier, som har behov.

»Krise og arbejdsløshed kan vælte det sidste læs, så forældrene ikke har råd til friskolen. Friskolerne skal stå åbne for alle, men der er smertegrænser for, hvad folk har råd til at betale i skolepenge,« siger Ebbe Lilliendal, landsformand i Dansk Friskoleforening.

Han understreger dog, at forældresammensætningen i friskoler og folkeskoler ligner meget hinanden for øjeblikket.

Kammerater styrker karakteren

Fortsætter udviklingen de kommende år, vil skolerne blive endnu mere opdelte i skoler for rige børn og for lavtlønnede. Det vil gå ud over den tradition, at børn uanset baggrund mødes og leger sammen i en fælles skole, advarer Jens Rasmussen fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole.

»Det styrker læringen at have gode kammerater, der er fagligt stærke og viser, at der er noget at stræbe efter. Børn hjælper hinanden, og der er en kammeratskabseffekt. Skrækscenariet er, at mange svage børn bliver tilbage i den offentlige skole og bliver svagere og svagere, fordi de mangler forbilleder,« siger han.

Uddannelsesordfører for Venstre, Anne-Mette Winther, hæfter sig ved, at langt de fleste børn går i folkeskolen og vil ikke blande sig i, at nogle forældre vælger privatskolen.

»Det er dejligt, at det offentlige

uddannelsessystem er kanongodt og gratis. Vi har frit valg i Danmark, og jeg skal ikke afgøre, hvilken skole forældrene vælger. Mit fokus er at sørge for, at det offentlige tilbud er i orden,« påpeger hun.

Socialdemokraterne mener, at der bør sættes ind for at gøre folkeskolen mere attraktiv.

»Folkeskolen skal være det naturlige førstevalg. Det har en stor værdi, at børn møder forskellige børn med blandet baggrunde i skolen. Det giver en social forståelse,« mener uddannelsesordfører Christine Antorini.

Hun tilføjer, at Socialdemokraterne gerne vil ændre på tilskuddet til friskoler, så de får en takst for ’normale’ børn og en anden for børn med særlige behov.

»Det er ikke rimeligt, at privatskolerne i dag siger nej til elever, der er besværlige og dyre,« siger hun.

Professor Jens Rasmussen anbefaler, at politikerne kaster sig over flere forskellige løsninger for at gøre folkeskolen mere attraktiv. For det første skal lærerne være bedre uddannet og have værktøjer i, hvordan man tackler forskellige elever. En anden anbefaling er, at skolerne ikke kun skal have et mål for, hvad eleverne skal nå. I stedet burde der være et minimumsmål for de svage elever, et midtermål for midtergruppen og endeligt et mål for, hvad de bedste elever skal kunne klare. Hvis skolen i højere grad udfordrer de stærke elever, ville deres forældre også beholde dem i folkeskolen, mener han.