Danmark består af tre rådne bananer

Af | @IHoumark

Der er ikke bare én, men hele tre ’rådne bananer’ af kommuner, som halter bagud i forhold til landets øvrige kommuner. Det viser en unik analyse, som punkterer myten om, at hele Vestjylland har det skidt.

VELFÆRDSINDEKS Lige for tiden valfarter den ene politiker efter den anden fra Christiansborg ud til det såkaldte Udkantsdanmark. Politikere lige fra Pia Kjærsgaard (DF) til Villy Søvndal (SF) vil gerne signalere, at trods lukninger af sygehuse, rådhuse og biblioteker, så er vælgerne langt fra de større byer ikke glemt. Men når nu landspolitikerne tager ud på visit og serverer nye tiltag – nogle vil kalde det valgflæsk – så kan de med fordel først studere et nyt landkort.

Kortet, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) har udarbejdet for Ugebrevet A4, viser, hvor de bedst og dårligst stillede danskere er klumpet sammen. Og hvor man hidtil har talt om én ’rådden banan’ af kommuner, så viser det nye landkort, at der faktisk er hele tre ’rådne bananer’, hvor indbyggerne i gennemsnit halter bagud i forhold til det øvrige Danmark. De tre tilbagestående områder er det meste af Nordjylland, hele det sydlige Danmark lige fra Tønder til Bornholm samt Vestsjælland.

Kortet er konstrueret ved at sammenflette en række statistiske oplysninger. Blandt andet om hvor meget indbyggerne i kommunerne i gennemsnit får i løn, deres uddannelse og deres helbred. Ud fra den avancerede model har AE udarbejdet et kommunalt velfærdsindeks for Ugebrevet A4. Når man omsætter velfærdsindekset til et kort, så finder chefanalytiker fra AE Jonas Schytz Juul to ting påfaldende:

»Det overrasker mig, at flere og flere tidligere, stærke købstæder er ved at blive koblet af udviklingen. Eksempelvis er købstaden Slagelse nu som kommune blandt de 20 dårligst stillede i Danmark,« siger Jonas Schytz Juul og fortsætter:

»Det kommer også lidt bag på mig, hvor tydeligt det er, at jo længere væk, man kommer fra et vækstcenter, desto ringere stillet er indbyggerne målt på blandt andet uddannelse og beskæftigelse. Med andre ord: jo længere væk man bor fra København, Århus, Vejle eller Aalborg, desto dårligere stillet er indbyggerne og kommunerne generelt.«

Hvis man lægger vægt på, at danskerne betragter riget som ét land, så bør landkortet fra AE give anledning til bekymring.

»Landkortet bekræfter en tendens til, at forskellene mellem storbyerne og udkantsområderne bliver større og større. Det går ud over sammenhængskraften i samfundet, for det er svært at føle den store samhørighed med nogle, som - hvad angår indkomst og geografi - ligger langt fra en selv,« siger Jonas Schytz Juul.

Hjerterum på Lolland

En af de kommuner, der geografisk og økonomisk ligger langt fra vækstcentrene, er Lolland. Kommunen ligger nederst på ranglisten over landets 98 kommuner, fordi det generelt set halter gevaldigt for indbyggerne målt på alle indikatorer. De ligger i bund med hensyn til uddannelse, lønindkomst og sundhed. Kommunens borgmester Stig Vestergaard (S) forklarer:

»Vi har mange pensionister og andre på overførselsindkomster. Det forhold kombineret med, at mange unge rejser herfra for at få en uddannelse, gør, at kommunens økonomi er svær at få til at hænge sammen.«

Han efterlyser på den baggrund, at der omfordeles endnu flere penge fra de velstillede kommuner til de fattigste som Lolland. Det skal ske via en reform af den kommunale udligningsordning, hvor andelen af belastede borgere i højere grad bliver et kriterium for tildeling af penge.

Men det dur ikke med endnu mere blodtransfusion i form af penge til hendøende område. Det mener sociolog og forfatter Henrik Dahl.

»Jeg tror, at diverse støtteordninger bare er med til at trække pinen ud for de her områder. Det er som med skibsværfterne, at man holder noget i gang, som ikke er bæredygtigt,« siger Henrik Dahl.

Han anfører, at det »ikke er nogen sygdom at bo i Nakskov eller Slagelse«, som berettiger til ekstra tilskud fra staten. Og det står enhver voksen frit for at flytte.

»Det er ikke noget handicap at bo på Lolland. Hvis du vil bo på toppen af et bjerg, så kan du ikke samtidig gå og jamre over, at der er langt til bageren. Voksne mennesker må tage konsekvensen af deres valg. Vi er ikke børn, som staten skal tage sig af,« siger Henrik Dahl.

Lollands borgmester mener, at det giver rigtig god mening med håndsrækningen fra staten til kommuner som Lolland.

»Mange hos os vil da gerne bo i rigmandsområder, men har ganske enkelt ikke råd. Så det passer ikke, at man bare kan flytte væk herfra,« siger Stig Vestergaard og fortsætter:

»Vi bor i et lillebitte land, som er et af verdens rigeste. Så vi bør om nogen være i stand til at skabe et lige Danmark. Det ville være helt urimeligt og asocialt, hvis børnene i Lolland skulle gå i langt ringere skoler end andre børn, og hvis de ældre skulle have dårligere service.«

Henrik Dahl mener, at efter fraflytningen fra land til by i det forrige århundrede, så har bymenneskernes værdier vundet definitivt over landdistrikternes værdisæt.

»Mange af beboerne på landet i dag er bymennesker, som er flyttet derud for at have naturen tæt på. Derfor bliver landdistrikterne nødt til at satse mere på store rekreative områder og økologisk landbrug, som bymennesker kan lide at se på og måske endda flytte ud til,« mener Henrik Dahl.

Stig Vestergaard mener, at Lolland har mange naturperler at byde på, »og så har vi nok mere hjerterum end de fortravlede byboere«.

Satsning i Allerød giver pote

Helt i toppen af det kommunale velfærdsindeks ligger Allerød Kommune i Nordsjælland. Kommunens indbyggere er blandt landets bedst uddannede, bedst lønnede og mest sunde. Det er den konservative borgmester Erik Lund glad for, men understreger samtidig at førstepladsen ikke er kommet helt af sig selv.

»Jeg skal ikke lægge skjul på, at vi har en meget gunstig befolknings-sammensætning. Men det hører også med til billedet, at vi over årene har investeret rigtig mange penge i at have en god folkeskole og har ydet store tilskud til idræts- og fritidslivet. Det bærer nu frugt i form af, at de fleste unge her får sig en ungdomsuddannelse, og folk generelt ikke er så syge,« siger Erik Lund.

Borgerne i Allerød bidrager via udligningsordningen til at holde liv i områder som Lolland, Lemvig og Bornholm. Om denne omfordeling siger Erik Lund:

»Jeg er modstander af, at man lader nogle områder dø. Men det generer mig og mange andre borgere i kommunen virkelig meget, at der er et mellemlag af forholdsvis velstillede kommuner, som vi også er med til at bidrage til via udligningen. Hvorfor skal vi for eksempel betale til kommuner som Herning, der har en god kassebeholdning og gode idrætsfaciliteter,« spørger Erik Lund, der håber, at man i forbindelse med en kommende reform af den kommunale udligningsordning vil sikre, at pengene fra de rigeste kommuner kun kommer til at gå til de allerfattigste.

I forrige uge stillede regeringspartiet Venstre i udsigt, at flere statslige arbejdspladser skal placeres i de marginaliserede områder. Den tanke bryder Erik Lund sig ikke om.

»Jeg har tidligere været i direktionen i Skattecenter København og fulgte på tæt hold den fiasko, det var, da man flyttede mange arbejdspladser til Ringkøbing. De veluddannede medarbejdere fulgte ikke med, og nu ligger mange nøglemedarbejdere så og kører timevis på landevejene for at komme fra større byer til Ringkøbing,« siger Erik Lund og konkluderer:

»Man skal ikke oprette sådan nogle kunstige arbejdspladser, for de veluddannede flytter ikke med.«

Socialdemokraten Stig Vestergaard på Lolland ser helt anderledes på den sag.

»Jeg ser med glæde på, at Venstre nu vil flytte flere statslige arbejdspladser ud. Især hvis det bliver til mere end de skåltaler, som jeg i mine år i politik har hørt alt for mange af. For enhver har kunnet se, hvordan der er blevet centraliseret mere og mere de senere år med kommunalreform, politireform, domstolsreform og så videre,« siger Stig Vestergaard.

Ikke så slemt i Holstebro

Velfærdsindekset fra AE sætter flere interessante nuancer på diskussionen om Udkantsdanmark. Eksempelvis at det ikke er hele vejen op langs Vesterhavet, at der er klitter af problemer. Faktisk ligger de tre vestlige kommuner Holstebro, Ringkøbing-Skjern og Varde lunt i midterfeltet i velfærdsindekset. Holstebro Kommune er ekstra interessant i den forbindelse, for det er her det nye protestparti for frustrerede udkantsdanskere, Fælleslisten, har sin rod. Men den pæne placering i Velfærdsindekset gør måske, at der egentlig ikke er så meget at være frustreret over for vestjyderne? Jo, det er der, mener Holstebro Kommunes borgmester H.C. Østerby (S).

»Jeg er glad for, at vi ikke er omfattet af det der grimme udtryk ’den rådne banan’. Men samtidig må jeg konstatere, at hvis der ikke gribes ind, så kan vi snart komme til at tilhøre den rådne banan. Det sker, hvis sygehuset i Holstebro bliver nedlagt, og vi dermed mister cirka 2.000 arbejdspladser og en række uddannelsespladser,« siger H.C. Østerby.

I hans optik er det bestemt ikke nogen tilfældighed, at Fælleslisten er opstået i forbindelse med den kommende sygehuslukning i Holstebro.

»Når Fælleslisten fik 36.000 stemmer ved valget til regionalrådet, så er det et kraftigt udtryk for, at mange i Vestjylland føler afmagt i forhold til de beslutninger, som bliver truffet i regionen og i København,« siger H.C. Østerby.

LÆS MERE:
AE's rapport ’Nyt kommunalt velfærdsindeks viser billedet af et opdelt Danmark’ kan læses på:  http://ae.dk/analyse/nyt-kommunalt-velfaerdsindeks-viser-billedet-opdelt-danmark