Signalfejl

Danmark bagud på faglært arbejdskraft

Af | @MichaelBraemer

Vi bryster os af vores uddannelseskultur, men har næsten dobbelt så stor en andel ufaglærte som vores tyske naboer. Det fremgår af ny sammenligning af uddannelser i de to lande. Dårligt dansk udgangspunkt på globalt arbejdsmarked, mener eksperter.

Danmark kommer til at mangle 30.000 faglærte og 100.000 med videregående uddannelse frem mod 2020, vurderer Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. 

Danmark kommer til at mangle 30.000 faglærte og 100.000 med videregående uddannelse frem mod 2020, vurderer Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. 

Foto: Martin Lehmann/Polfoto

Danmark er skidt rustet til fremtidens arbejdsmarked, hvor ufaglærte job nærmest er fraværende, mens faglærte er i høj kurs.

Andelen af ufaglærte i Danmark er næsten dobbelt så stor som i vores nabo mod syd, Tyskland. Samtidig har vi dramatisk mangel på faglærte.

Det viser en sammenligning, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) har foretaget af uddannelsesniveauet i henholdsvis Danmark og Tyskland.

Her fremgår det, at 26 procent af de 15-64-årige i den danske arbejdsstyrke ikke har nogen uddannelse overhovedet. Det samme gælder kun 14 procent af den tyske arbejdsstyrke.

Danmark har dobbelt så mange ufaglærte som Tyskland
Kilde: AE på baggrund af tal fra Eurostat. 2012

Chefanalytiker i AE Erik Bjørsted mener, at det er meget vigtigt at få vendt udviklingen.

Han peger på, at Danmark ifølge AE’s beregninger kommer til at mangle 30.000 faglærte og 100.000 med videregående udannelse. Og det er bare de næste seks år frem mod 2020.

Samtidig vil vi stå med et overskud på omkring 80.000 ufaglærte, som vil være i overhængende risiko for arbejdsløshed eller for at få presset deres løn yderligere.

»Senest har produktivitetskommissionen peget på uddannelse som et meget væsentligt element i forhold til at øge produktiviteten herhjemme. Det er heller ikke holdbart, at så mange unge ikke får nogen form for uddannelse. Det gør, at de bliver hængende i bremsen og risikerer et liv på overførsel uden for arbejdsmarkedet,« siger Erik Bjørsted.

Intet tegn på bedring

Intet tyder nemlig på, at Danmark er ved at indhente det faglærte, tyske uddannelsesforspring. En væsentlig større andel af tyskerne har taget en ungdomsuddannelse. Og af dem, der tager en ungdomsuddannelse, vælger flere tyskere end danskere en erhvervsuddannelse.

Af dem, der gik i gang med en ungdomsuddannelse i 2011, valgte halvdelen af tyskerne erhvervsuddannelser, mens det kun gjaldt 43 procent af danskerne.

Kun når det gælder videregående uddannelser, har Danmark et svagt forspring i forhold til Tyskland. 32 procent af danskerne mod 28 procent af tyskerne havde i 2012 taget en videregående uddannelse ifølge AE’s tal.

Politisk gjorde man en fejl, da man meldte ud, at produktion er umoderne. Ejner K. Holst, faglig sekretær i LO

Tyskland er interessant, fordi god vækst og lave arbejdsløshedstal har fået andre lande til at kaste misundelige blikke mod det tyske arbejdsmarked under krisen.

Ser man for eksempel på ungdomsarbejdsløsheden, som er det store problem i Danmark, er den væsentligt lavere i Tyskland. Her er 8 procent af de 15-24-årige og 6,5 procent af de 25-29-årige ledige, mens henholdsvis 14 og 11 procent er uden arbejde i de to aldersgrupper i Danmark ifølge tal fra Eurostat.

Forkert signal

Det er tal, som faglig sekretær i LO Ejner K. Holst er opsat på at få ændret. Han mener, at det danske uddannelsesmønster er kørt af sporet.

Samtidig med, at behovet for faglærte trænger sig på, fravælger for mange unge erhvervsuddannelserne til fordel for gymnasiet og lange uddannelser uden jobudsigter, påpeger Ejner K. Holst.

Den store forskel i forhold til Tyskland er ifølge LO-sekretæren, at tyskerne i modsætning til danskerne aldrig har stillet spørgsmålstegn ved, om deres land skulle være et produktionsland.

»Politisk gjorde man en fejl, da man meldte ud, at produktion er umoderne, og at det var viden, vi skulle leve af i Danmark. De unge er jo ikke dumme, og det er deres mor og far heller ikke. De tolker det som om, vi skal være akademikere alle sammen. Men vi kan jo ikke leve af at være kreative og drikke café latte alle sammen. Det er produktionen, der skal skaffe penge i kassen og sikre velfærden,« påpeger han.

Prestigen til forskel

Der er i høj grad brug for at ændre de unges uddannelsesvalg, så langt flere vælger at blive faglærte. Det mener også direktør Stina Vrang Elias fra tænketanken DEA, der skal fremme viden om sammenhængen mellem på den ene side samfundets investeringer i uddannelse, forskning og innovation og på den anden side dansk vækst og produktivitet.

Prestigen omkring erhvervsuddannelser er meget højere i Tyskland end i Danmark. Stina Wrang Elias, direktør i tænketanken DEA

Udfordringen ligger ifølge Stina Vrang Elias ikke mindst i at højne den prestige, der knytter sig til faglært arbejde.

»Prestigen omkring erhvervsuddannelser er meget højere i Tyskland end i Danmark. Det handler meget om deres erhvervsstruktur med meget store industrivirksomheder, der er omgærdet af stor respekt,« påpeger hun og forklarer:

»Det er ingen skam at være at være ansat på Mercedes eller BMW. I lande som Danmark og Holland, som har meget ens erhvervsstruktur med små og mellemstore virksomheder, har erhvervsfaglige uddannelser det alt andet lige meget sværere.«

Tre store problematikker

Stina Vrang Elias mener imidlertid ikke, at det svære udgangspunkt skal forhindre os i at skabe et mere positivt og tillokkende billede af faglært arbejde i de unges bevidsthed.

For et negativt syn på erhvervsuddannelser skaber ifølge DEA-direktøren tre store problematikker, som alle er med til at producere flere ufaglærte, end det danske samfund har brug for:

  • Vi har alt for mange ufaglærte, som vi ikke kan få til at tage en uddannelse.
  • Vi har erhvervsuddannelser, som ikke er tilstrækkelig attraktive for de dygtigste unge.
  • Vi har for mange unge, der tager en boglig, gymnasial uddannelse uden at have hverken faglige kompetencer eller personligt engagement til at gennemgå en videregående uddannelse, som gymnasiet er forberedelse til.

I sidstnævnte gruppe ender hver femte som ufaglært.

»I forhold til for eksempel Tyskland står vi ikke bare med en meget større andel af ufaglærte, men også med en større andel af unge med en ungdomsuddannelse, som ikke er kompetencegivende,« siger Stina Vrang Elias.

En del finder dog senere ud af at tage en faglært uddannelse. Ifølge tal fra DEA var det kun hver femte af alle de erhvervsskoleelever, der startede deres uddannelse i 2011, som gik den direkte vej fra folkeskole til erhvervsskole. Næsten en tredjedel af erhvervsskoleeleverne var fyldt 25 år, før de startede på deres uddannelse.

Gennemsnitlig er man i Danmark knap 22 år, mens man i Tyskland er 19 år, når man begynder en erhvervsuddannelse, fremgår det af en international undersøgelse, som DEA står bag.

Ufaglærte med høje kompetencer

I Dansk Arbejdsgiverforening (DA) er chefkonsulent Simon Neergaard-Holm på kort sigt knap så alarmeret over det store antal danske ufaglærte, selv om der de seneste år er sket et kraftigt fald i antallet af ufaglærte job i Danmark.

For de ufaglærte er blevet opkvalificeret i en sådan grad, at mange arbejder på et højt kvalifikationsniveau og har kompetencer, der svarer til faglærtes, mener han.

»Vi har en tendens i Danmark til at sige, at hvis man ingen uddannelse har, så har man heller ingen kompetencer. Men mange ufaglærte i Danmark har et meget højt kompetenceniveau og klarer sig godt. Det kan vi takke vores voksen- og efteruddannelsessystem for, som er det mest omfattende i Europa,« siger Simon Neergaard-Holm.

Vi kan ikke slå nogen på hverken viden eller produktivitet. Simon Neergaard-Holm, chefkonsulent i DA

Selv om der ifølge DA’s egne tal er næsten 600.000 ufaglærte job tilbage i Danmark, og at mange af dem udgør succeshistorier, er chefkonsulenten dog ikke i tvivl om, at det fremadrettet handler om at få flere unge i gang med en erhvervsuddannelse.

»Danske unge, som ikke satser på at tage en uddannelse, får det svært,« mener han.

Simon Neergaard-Holm giver Ejner K. Holst ret i det meget uheldige i, at Danmark fra politisk hold blev afmeldt som produktionsland.

»Det var nok en kollektiv signalforvirring. Vi havde voldsomt travlt med at tale produktionsarbejdspladser i Danmark ned til fordel for vidensarbejde. Men Østen giver os jo også baghjul på viden og kan gøre det billigere. Vi kan ikke slå nogen på hverken viden eller produktivitet, men skal finde på noget unikt i blandt andet vores erhvervsuddannelser,« siger DA-chefkonsulenten.