Dagslyset er slukket for butiksansatte

Af | @MichaelBraemer

Der skal være dagslys på arbejdspladsen, lyder hovedreglen i arbejdsmiljølovgivningen, men den er blevet systematisk brudt i årevis, lyder kritikken fra lønmodtagerorganisationer. Og nu har Arbejdstilsynet helt opgivet at holde justits på området efter at have fået gentagne rap over fingrene af Arbejdsmiljøankenævnet. Reglerne skal håndhæves af kommunerne, der rask væk deler dispensationer ud.

MØRKLÆGNING Arbejder du for eksempel i maskinrummet på et skib, er du omfattet af en dispensation. Men ellers er hovedreglen i arbejdsmiljølovgivningen, at der skal være dagslys på arbejdspladsen og mulighed for at se ud på omgivelserne. Den regel bliver imidlertid overtrådt konsekvent, mener faglig sekretær i HK-Handel Bjarne Jensen, der har arbejdsmiljø som ansvarsområde.

Derfor arbejder hundredtusindvis af danskere uden at se så meget som et enkelt solstrejf i løbet af deres arbejdsdag. Og det er i strid med arbejdsmiljøreglerne. Men indbyrdes kamp mellem myndighederne om, hvem der må skride ind over for overtrædelserne gør, at Arbejdstilsynet nu helt har opgivet at gøre noget ved problemet.

En arkitektkonkurrence, der er på trapperne i Silkeborg, efter et oplæg fra byrådet, vil opfordre deltagerne til at lege med muligheden for at grave en lokal Kvickly helt eller delvis ned under jorden. Det er for Bjarne Jensen at se et nærmest symbolsk udtryk for myndighedernes ringeagt for hans medlemmer og deres psykiske velbefindende.

»Der findes utallige eksempler på, at manglende dagslys rent faktisk er skadeligt. Folk bliver dårlige, når de ikke får lys nok, som man ser i tilfælde med vinterdepression. Alligevel tager myndighederne ikke hensyn til den sikkerheds- og sundhedsmæssige betydning af belysning,« siger han.

Poul Videbech, professor og ledende overlæge på Center for psykiatrisk forskning på Århus Universitetshospital Risskov, bekræfter dagslysets store betydning for vores mentale sundhed og peger på risikoen ved at begrænse medarbejdernes adgang til naturligt lys.

»Om sommeren har det næppe større betydning, fordi vi får sollys, når vi bevæger os til og fra arbejdet. Men i vinterhalvåret lider en del danskere under manglende lys, og det vil klart gøre det værre, når man ikke får dagslys på arbejde. Det betyder, vi er mindre effektive, mere trætte og ikke kan koncentrere os. Nogle kan måske ligefrem gå hen og blive deprimerede af det,« siger han.

Når vi bliver ramt af stærkt lys enten fra solen eller de lysbehandlinger, der bruges til vinterdepressive, stimulerer det bestemte baner i hjernen og påvirker vores humør og energiniveau, påpeger Poul Videbech. Ideen om et underjordisk supermarked lyder på den baggrund som en dårlig forretning i hans ører.

»Jeg synes, ideen lyder tåbelig, for man får meget mindre ud af sine ansatte på den måde. Og uanset årstid, så synes jeg, at det lyder ubehageligt ud fra et hensyn til almindeligt velbefindende at skulle sidde eller bevæge sig i kunstlys i otte timer i træk,« siger han.

Vinduer klistres til

Problemet med manglende lys til de butiksansatte er imidlertid langtfra begrænset til det underjordiske ifølge Bjarne Jensen fra HK-Handel. Selv om der er klare regler for, hvor stort lysindfald, der skal være til et givent butiksareal, så har mange butikker i årevis og uden konsekvenser plastret vinduesarealerne til med reklamer eller blændet dem for at udnytte den indvendige side til flere reoler og varer, påpeger han.

»Vi har for år tilbage prøvet at slå på trommer for det her og prøvet at få Arbejdstilsynet til at reagere, men det er ikke lykkedes. Manglende dagslys som arbejdsmiljøproblem er ikke noget, der tages alvorligt,« klager han.

Chefjurist i FTF Helle Hjorth Bentz er enig. Hun er i dag suppleant i Arbejdsmiljøklagenævnet, men har i flere år været fast medlem på af nævnet, som afgør sager, hvor parterne er blevet uenige i arbejdsmiljøspørgsmål. Og hun blev ofte frustreret over afgørelser i sager om dagslys, der som hovedregel faldt ud til lønmodtagernes ulempe. Blandt FTF’s medlemmer er det især sundhedspersonale og undervisergrupper, der var berørt af problemer med manglende dagslys på deres arbejdsplads.

Det faldt Helle Hjorth Bentz for brystet, at Arbejdstilsynets påbud i nogle konkrete sager blev ophævet med henvisning til, der ikke er videnskabelig dokumentation for det sikkerheds- og sundhedsmæssigt uforsvarlige i dårlige belysningsforhold, og at de kommunale byggemyndigheder har givet dispensation fra bygningsreglementet.

Helle Hjorth Bentz mener, at det er på høje tid, at politikerne ser på de regler, som Arbejdstilsynet er sat i verden for at håndhæve.

»Lovgivningen bemyndiger Arbejdstilsynet til at vurdere om forholdene på en arbejdsplads er sundhedsmæssigt uforsvarlige og give de nødvendige påbud om ændringer. Derfor bør tilsynets vurdering ikke kunne tilsidesættes som følge af manglende videnskabelig dokumentation. Der er jo en grund til, at vi har reglerne. Og de er oven i købet baseret på lovgivning fra EU, der kun kan indføre regler af hensyn til sikkerhed og sundhed,« påpeger hun.

Arbejdstilsynet har opgivet

Det kan der være rigtig god grund til at se på reglerne, for Arbejdstilsynet er nu helt holdt op med at håndhæve arbejdsmiljølovgivningens bestemel-ser om lysindfald og udsyn. Det er sket efter to afgørelser i Arbejdsmiljøklagenævnet, som klart tilkendegav, at det ikke er noget, Arbejdstilsynet skal blande sig i, og dermed er der tilsyneladende frit spil på området.

Den ene afgørelse faldt i 2004 og drejede sig om et supermarked i en nybygget butiksarkade i en middelstor sjællandsk by. Arbejdstilsynet kom på tilsyn og gav påbud om, at der skulle etableres tilgang af dagslys ved nogle faste arbejdssteder i blandt andet slagter- og delikatesseafdelingen, som lå 70 meter fra nærmeste strejf af dagslys.

Men ejeren indbragte sagen for klagenævnet, som ikke gav Arbejds-tilsynet ret i, at forholdene var sikkerheds- og sundhedsmæssigt uforsvarlige og desuden lagde vægt på, at kommunen havde givet dispensation fra reglerne om dagslys. Derfor ophævede nævnet påbuddet.

Den anden sag fra 2009 drejede sig om en større københavnsk café, som havde etableret køkken i kælderen, hvor der ikke kom dagslys ned.

Men igen ophævede Arbejdsmiljøklagenævnet et påbud fra Arbejdstilsynet om ændringer ved at henvise til en dispensation fra kommunen og i øvrigt bemærke, at der ikke findes lægevidenskabelig dokumentation for, at manglende dagslys kan betegnes som sikkerheds- og sundhedsmæssigt uforsvarligt.

Finn Gamel, der i 30 år har arbejdet med arbejdsstedets indretning og er den i Arbejdstilsynet, der kender området bedst, siger:

»For at undgå dobbelt byggesagsbehandling fordelte man i 1986 kompetencerne mellem kommuner og Arbejdstilsynet sådan, at kommunerne tager sig af indretningen af en lang række virksomhedstyper efter bygningsreglementet, som indeholder de samme bestemmelser som arbejdsmiljølovgivningen. Men vi troede, vi havde en mulighed for at gribe ind, hvis der var større overtrædelser. Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelser viser, at det ikke er tilfældet, og det må vi jo rette ind efter.«

Arbejdstilsynets ændrede praksis betyder også at supermarkederne kan lukke enhver antydning af dagslys ude med alle de reklamer, de har lyst til, uden frygt for tilsynets kontrol.

»I gamle dage gav vi påbud om den slags. Men efter klagenævnets afgørelser er det ikke noget, vi giver os af med,« siger Finn Gamel.

Men reglerne gælder skam …

Når Arbejdstilsynet har kastet håndklædet i ringen og klagenævnet melder ud, at manglende dagslys ikke kan betragtes som sikkerheds- og sundhedsmæssigt uforsvarligt, kunne det godt tolkes som om, at belysning i praksis er fjernet fra arbejdsmiljølovgivningen. Men sådan skal det ikke forstås, pointerer jurist og specialkonsulent i Arbejdsmiljøklagenævnet Erik Pohl.

»Bestemmelserne om dagslys og udsyn gælder stadig. Men efter den uddelegering af kompetence til kommunerne, som fandt sted i 1986, kan Arbejdstilsynet ikke stille krav om dagslys, medmindre forholdene afviger væsentlig fra bygningsreglementet, kommunen ikke har givet dispensation fra reglementet eller det manglende dagslys kan betegnes som sikkerheds- og sundhedsmæssigt uforsvarligt. Og i de konkrete sager har der ikke været dokumentation for, at mangel på lys er uforsvarligt,« siger han.

I praksis kan Arbejdsmiljøklagenævnet komme til give grønt lys for overtrædelser af reglerne om dagslys ved at underkende Arbejdstilsynets påbud uden at det samtidig sender overtrædelserne videre til rette vedkommende – de kommunale byggemyndigheder. Arbejdsmiljøklagenævnet er ikke en udfarende myndighed, som Erik Pohl påpeger. Men det forhold vil han ikke tage stilling til.

»Så må man klage over kommunen. Sådan er systemet,« siger han.

Kun en mulighed

I Silkeborg er det underjordiske supermarked ikke blevet en sag eller klage endnu. For det er slet ikke sikkert, det går under jorden. Det er foreløbig bare en af mange ideer til at gøre Søtorvet til en mere attraktiv del i bybilledet. Og der er ikke tænkt arbejdsmiljø ind i det underjordiske projekt endnu. Men det bliver der, når og hvis det bliver aktuelt, lover formanden for plan-, miljø- og klimaudvalget Hans Okholm (SF).

»Når du nu rejser spørgsmålet, vil jeg spørge dumt til forvaltningen. For vi laver ikke noget, der ikke er i orden, siger han.

Chefen for teknisk forvaltning, Søren Peter Sørensen, lægger vægt på, at en helt eller delvis nedgravet dagligvarebutik bare er en mulighed, som skal belyses i konkurrencen. Så kan det efterfølgende vise sig, at den støder mod regler, men det vil der blive taget stilling til på rette tidspunkt, forsikrer han.

»Der er ikke tænkt på arbejdsmiljø endnu. Vi har bare fået ideen i Amsterdam, hvor det foregår i dag,« siger Søren Peter Sørensen og lyder ikke som én, der mener, at et underjordisk supermarked har meget at leve op til.

»Hvis du går ind i en dagligvarebutik i dag, er der intet dagslys bortset fra små personalerum, hvor der er et vindue eller to. Man gør alt muligt for at dække vinduer til med alt muligt,« siger han.