Dagpenge i sigtekornet

Af | @IHoumark

A4-ANALYSE Arbejdskommissionen vil efter alt at dømme anbefale dybe hug i dagpengene og har også kig på andre overførselsindkomster. Fagbevægelsen kommer til at løbe op ad bakke for at ændre kommissionens kurs.

SLAGSMÅL Jørgen Søndergaard har udsigt til øretæver. I hvert fald verbale. Den første modstand møder den venlige 59-årige forsker måske allerede på torsdag 15. maj. Da skal han som formand for Arbejdsmarkedskommissionen første gang mødes med repræsentanter for arbejdsmarkedets parter og regeringen. Modstanden skyldes, at meget allerede nu i kommissionens startfase peger i retning af, at den vil anbefale dybe hug i dagpengene og måske andre overførsels-indkomster.

Det er A4’s konklusion på baggrund af samtaler med en række centrale aktører og iagttagere. Dermed er der også udsigt til, at sindene vil komme i kog i fagbevægelsen og senere hos venstrefløjen på Christiansborg.

Jørgen Søndergaard og de otte andre arbejdsmarkeds-kommissærer har ét overordnet mål med deres virke: De skal skaffe flere penge til de offentlige kasser uden at ændre på skattetrykket. Mandatet får kommissærerne til at rette blikket stift mod de ledige og førtidspensionisterne. De er ifølge flere af kommissions-medlemmerne særdeles interessante, fordi de i stedet for at trække på de offentlige kasser kan bidrage.

Pisk giver pote

Eksempelvis fremhævede kommissionen ved sit første møde med pressen i april den politiske beslutning om at skære i adgangen til supplerende dagpenge. Fremover kan folk med deltidsjob modtage supplerende dagpenge i kortere tid. Kommissionen konkluderer: »Her får man på en gang mere arbejdskraft og flere skatteindtægter samtidig med, at man sparer penge til overførsler.« På samme pressemøde lagde Jørgen Søndergaard vægt på, at andre mere gulerods-agtige initiativer – som for eksempel at få førtidspensionister i fleksjob – gav langt mindre gevinst i forhold til samfundsøkonomien.

De hidtidige meldinger viser den klare holdning hos kommissionen og økonomerne i dets sekretariat i Finansministeriet: Det giver god mening at motivere – nogle vil sige piske – ledige til at tage job. Formand Jørgen Søndergaard bekræfter, at kommissionen vil kigge på dagpengene, men vil ikke komme med bud på anbefalinger. Han siger blot, at »alle muligheder står åbne«. Meget tyder dog på, at kommissionen vil skære i dagpengeperioden og måske oven i købet i satserne:

  • To af medlemmerne i kommissionen, økonomerne Jørgen Søndergaard og Birgitte Hansen, var som medlemmer af Velfærdskommissionen i 2005 med til at foreslå dagpenge-perioden skåret ned fra fire til to et halvt år.
  • Det svenske medlem af kommissionen, arbejdsmarkedsforsker og professor ved Stockholm Universitet Eskild Wadensjö, taler begejstret om den nylige svenske arbejdsmarkedsreform med kortere dagpengeperiode og dalende dagpengesats over tid. Han har udtalt, at »forskningsresultater peger i retning af, at en kortere dagpengeperiode vil mindske ledighedsperiodernes længde.«
  • Politisk er der opbakning til nedskæringer på dagpengeområdet. Ikke alene Dansk Folkeparti, men også Det Radikale Venstre og Ny Alliance var med i forliget om jobplanen, der indebærer begrænsningen af de supplerende dagpenge. De radikale har tidligere erklæret sig parate til at afkorte dagpengeperioden.
  • Arbejdsgiverne har i årevis talt for ændringer i dagpengesystemet. Administrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening Jørn Nedergaard Larsen fremhævde så sent som i marts i organisationens nyhedsbrev Agenda den svenske barbering af dagpengesystemet og konkluderede: »Nu mangler vi bare, at man politisk (i Danmark, red.) kommer sig over sin helt unødvendige reformforskrækkelse.«

Fagbevægelsen, Socialdemokraterne og SF vil bruge meget krudt på at tale kommissionen fra et angreb på dagpengeområdet. Argumenterne er blandt andet, at forringede dagpenge vil ramme de økonomisk svageste. Det vil også rokke ved den højt besungne danske flexicurity-model på den måde, at hvis lønmodtagerne ikke har et ordentligt økonomisk sikkerhedsnet at falde ned i, vil de være mindre mobile på jobmarkedet.

Med til billedet hører også, at ringere dagpenge kan få medlemstallet i a-kasser og fagforeninger til at styrtdykke. I Sverige mistede fagforeningerne omkring 95.000 medlemmer i fjor hovedsageligt på grund af den svenske dagpenge­reform. Det er ikke just, hvad LO-fagbevægelsen har brug for i de her år, hvor medlemstallene i forvejen dykker.

Set fra beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksens (V) kontor er dagpengeområdet mineret farvand. Han sejlede selv ind i et politisk stormvejr, da han i 2003 ville ændre lidt på dagpengereglerne. I 2006 forsøgte han så at udvide aldersgrænsen fra 25 til 30 år for den såkaldte ungeindsats, hvor ledige unge hurtigt får barberet deres dagpenge. Men igen kom Claus Hjort Frederiksen ingen vegne.

Med den nylige politiske opbakning til jobplanen og de deraf følgende beskæringer af supplerende dagpenge kan beskæftigelsesmini­steren dog nemt have fået blod på tanden igen. Så ingen ledige skal vide sig sikre, når regeringen modtager kommissionens rapport i sommeren 2009. Hvis Claus Hjort Frederiksen til den tid kan få overbevist Dansk Folkeparti om stramninger, vil de med stor sikkerhed komme.

Hurtige gevinster

Ud over dagpengene vil kommissionen også se på reglerne for kontanthjælp, aktivering og førtidspension – formodentlig med forslag til barbering af beløb og måske opstramning af rådighedsregler. Eksempelvis kan kommissionen meget vel komme med forslag til, at førtidspensionen kun bliver uddelt på åremål, og at førtidspensionisterne jævnligt skal tjekkes med hensyn til arbejdsevne. Lignende tanker har beskæftigelsesministeren også netop været ude med i forbindelse med offentliggørelsen af nye tal for antallet af førtidspensionister.

Kommissionen vil også beskæftige sig med uddannelse og efteruddannelse. På en konference hos LO i april blev kommissionen skudt i skoene at være uddannelses-fjendsk. Argumentet er, at når kommissionen skal finde penge til de offentlige kasser, så tæller det negativt, at uddannelse og efteruddannelse koster de offentlige kasser penge og mindsker antallet af hænder på arbejdsmarkedet, samtidig med at effekten i forhold til beskæftigelse først viser sig over tid.

Næstformand for LO Lizette Risgaard opfordrer kraftigt kommissionen til at tænke langsigtet og se uddannelse som investering i mennesker: »Netop i en gunstig situation som nu bør vi se på, hvordan vi via opkvalificering og uddannelse kan få alle med,« siger hun. Men spørgsmålet er, hvor meget kommissionen vil lytte. Ganske vist afviser Jørgen Søndergaard, at kommissionen har et negativt syn på uddannelse. Ikke desto mindre har han dog selv ved flere lejligheder talt om, at det er interessant at se på, om man kan få de unge hurtigere gennem uddannelses-systemet.

Kommission i spændetrøje

Der er flere årsager til, at en analyse af kommissionen giver et ret klart billede af intentionerne. Da den blev udpeget i december 2007, blev dens virke lagt i en spændetrøje. Ikke alene skal medlemmerne komme med anbefalinger til populært sagt at få flere danskere til at arbejde mere. Summen af deres anbefalinger skal også give et plus på de offentlige finanser på 14 milliarder kroner om året, og danskerne må ikke komme til at betale en krone mere i skat. Omregnet betyder mandatet ifølge kommissionen, at 50.000 mennesker på en gennemsnitlig overførselsindkomst skal flyttes fra offentlig forsørgelse til arbejde på fuld tid.

Ved at acceptere det arbejdsgrundlag har Arbejdsmarkedskommissionen givet sig selv en stor udfordring. Og måske unødvendig stor. Ifølge direktøren for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Lars Andersen, ville alene en ophævelse af skattestoppet og aflysning af bebudede skattelettelser gøre, at Arbejdsmarkedskommissionen »kun« skulle skaffe de offentlige kasser 3,5 milliarder kroner om året. Eller som Lars Andersen drillende siger: »Regeringen har indført skattestoppet og givet skattelettelser, og nu skal Jørgen Søndergaard så ud og finde pengene.«