Dårligt arbejdsmiljø florerer i årevis

Af

450 virksomheder har stadig bundkarakter i arbejdsmiljø et år efter, at de har fået påbud om at gøre noget ved deres skadelige forhold. Det viser A4-analyse af tal fra Arbejdstilsynet, som afslører danmarksmestrene i dårligt arbejdsmiljø. Kom væk, før arbejdet gør dig syg, lyder rådet til medarbejderne fra en ledende overlæge.

Foto: Foto: Aage Sørensen, Scanpix

SMILEY-PARADE Oksbøllejren nær Esbjerg har fået 35 påbud af Arbejdstilsynet for dårligt arbejdsmiljø. Da tilsynet i oktober sidste år besøgte lejren, som huser Hærens Kampskole, infirmeriet og en reparationsafdeling, blev der delt så mange påbud ud, at det for øjeblikket er danmarksrekord.

Men Oksbøllejren er langt fra ene om at samle på sure smileys. I alt har 32 virksomheder i øjeblikket mere end 10 påbud af Arbejdstilsynet, og hele 146 har modtaget fem til ni irettesættelser.

Samtidig viser Ugebrevet A4’s kortlægning af 4917 virksomheder, som Arbejdstilsynet har tildelt sure smileys på grund af dårligt arbejdsmiljø, at hver elvte af virksomhederne ikke har løst deres arbejdsmiljøproblemer et år senere.

På andenpladsen i dårligt arbejdsmiljø ligger Al Amir Autoophug. 22 påbud fik Amirs værksted i København og 21 påbud i Taastrup. De ansatte skar i biler med vinkelslibere, brugte slagnøgler og kørte med gaffeltruck i demontagehallen. Støjen var over 100 dB, og ingen brugte høreværn.  Det var blot ét af mange problemer.

Når virksomheder får mange påbud for dårligt arbejdsmiljø, er der ofte noget fundamentalt galt, oplever miljøkonsulent i Dansk Metal Jan Tofte Rasmussen.

»Der findes en gruppe virksomheder, som er kolde i røven, når det gælder arbejdsmiljø. Det er ikke kun arbejdsmiljøet, de ikke har styr på. Det hele sejler lidt, og de kan også glemme at betale regninger. Virksomhederne forbedrer først arbejdsmiljøet, når der sker en ulykke, eller Arbejdstilsynet kommer forbi,« siger han.  

Også Svend-Erik Hermansen, arbejdsmiljø-konsulent i HK/Privat, mener, at arbejdsmiljøet alt for let havner i glemmebogen.

»På nogle arbejdspladser opfattes arbejdsmiljø ikke som noget elementært, men som noget man kan løse hen ad vejen. Det er der, det går galt,« siger han.

Uvaner giver dårligt arbejdsmiljø

Arbejdstilsynet peger på, at det kræver gode vaner at forbedre arbejdsmiljø. Det mangler ofte på arbejdspladser, som får stribevis af påbud, forklarer tilsynschef Charlotte Friis.

»Det er virksomheder, som i dagligdagen mangler fokus på arbejdsmiljøet. Men dårligt arbejdsmiljø kan føre til pludselige ulykker og nedslidning af medarbejdere,« siger hun.

Charlotte Friis forklarer, at virksomheder kan modtage mange irettesættelser, hvis de i årevis ikke har haft besøg af Arbejdstilsynet. Og som tiden går, sløves synet på arbejdsmiljøet. Mange påbud kan også skyldes fejl, der går igen. Optræder samme fejl på flere maskiner, resulterer det i ét påbud per maskine.

I Oksbøllejren er Hærens Operative Kommando ikke stolt over topplaceringen i dårligt arbejdsmiljø. De 35 påbud skyldes især kræftfremkaldende dieselos fra kampvogne og store militærkøretøjer i lejrens garager.

Et andet problem er, at ansatte risikerer at falde ned fra høje platforme, når de skal lave service på kampvogne og store militærkøretøjer, mener Arbejdstilsynet. Endelig er der skimmelsvamp i et serverrum, støj, dårlig luftkvalitet, og rengøringsafdelingen slås med dårligt psykisk arbejdsmiljø.

Men Oksbøllejren har over 1000 ansatte og dækker et kæmpe område. Derfor er det naturligt, at lejren får flere påbud end en mindre civil virksomhed, mener arbejdsmiljøinspektør i Hærens Operative Kommando, Klaus Skindhøj.

»Hæren prioriterer arbejdsmiljøet på lige fod med det civile samfund. Men forsvaret har særlige udfordringer, når det gælder arbejdsmiljø. Køretøjerne har kraftigere motorer, og det er ikke det samme at køre en lastbil og en pansret mandskabsvogn på værksted. Mange af de løsninger, som findes i det civile, kan ikke bruges i forsvaret, som selv skal opfinde løsninger,« siger han.

Klaus Skindhøj peger på, at arbejdsmiljøet de senere år er blevet meget bedre i forsvaret. Oksbøllejren har da også hurtigt rettet ind efter anbefalingerne fra Arbejdstilsynet, som for nylig vurderede, at arbejdsmiljøet nu er bragt i orden.

Den farlige autoophugger

Al Amir Autoophug i København er overrasket over andenpladsen i dårligt arbejdsmiljø. Arbejdstilsynet fandt ikke kun voldsom støj. En port var ikke synet og risikerede at styrte ned og ramme de ansatte. Isoleringen var defekt på elkabler, så medarbejderne kunne få alvorlige stød. En reol var overlæsset og risikerede at bryde sammen. Luften var sundhedsskadelig med benzin-, oliedampe og gasser, og derudover var der en lang række andre problemer, viser en aktindsigt i sagen.

»Det var første gang, at Arbejdstilsynet kom, og der var mange ting, som vi ikke var klar over var et problem. Ingen er kommet til skade, og ingen er bange for at arbejde her. Vi har lært af Arbejdstilsynets besøg. Det er godt for os og sikkerheden, at de kom forbi,« fortæller Al Amir gennem en tolk.

Virksomheden har fået pålagt at hyre en arbejdsmiljørådgiver, til problemerne er løst. Indtil videre har man lukket en del af værkstedet og brugt over 100.000 kroner på et nyt udsugningsanlæg og gennemsyn af porten.

Kom væk i tide

Hver elvte virksomhed er stadig i Arbejdstilsynets database med en sur smiley efter et år. På Arbejdsmedicinsk Klinik på Bisbebjerg Hospital oplever den ledende overlæge, at problemer med arbejdsmiljøet kan fortsætte år efter år.

»Nogle gange er vi nødt til at råde folk til at finde et andet arbejde. Hvor længe skal man sætte helbredet på spil? Problemet under finanskrisen er, at folk er bange for at miste jobbet. De finder sig i mere og tør ikke altid komme til undersøgelser hos os på grund af angst,« fortæller Lilli Kirkeskov.

Trækker det ud med at forbedre arbejdsmiljøet, kan det ramme helbredet.

»Medarbejdere kan udvikle allergi rimeligt hurtigt, hvis de arbejder med allergifremkaldende stoffer. Hvis arbejdspladsen bliver ved med at have et psykisk dårligt arbejdsmiljø, kan det føre til depression, mens det tager 20 års påvirkning at få en rygerlunge,« forklarer den ledende overlæge.

Fem år med sur smiley

Siden september 2006 har DS Stålkonstruktion i Hobro været noteret med en gul smiley for dårligt arbejdsmiljø. For fem år siden fik virksomheden påbud om en lavtryksudsugning, som skulle monteres med lange arme, der rækker ud over svejseremnerne. Men DS Stålkonstruktion mente, at det var bedre for produktiviteten og medarbejdernes sikkerhed med højtryksudsugning og åndedrætsværn. Sagen var først i byretten og dernæst landsretten, hvor virksomheden tabte.

»Prisen for udsugningen spiller ikke en rolle, og vi bruger de millioner, som skal til. Vi ønsker det bedste arbejdsmiljø for medarbejderne, men har været uenige med Arbejdstilsynet om den bedste løsning,« siger Kent Hejn Kristensen, administrerende direktør i DS Stålkonstruktion.

Efter fem år køber DS Stålkonstruktion endelig den udsugning, som Arbejdstilsynet forlangte.

Iselingeskolen i Vordingborg fik helt tilbage i marts 2006 påbud om omfattende skimmelsvamp i tagkonstruktionen. Først i år står en ny skole færdig. Viceskoleleder Peder Jørgensen peger på, at det trak ud med at finde den rette bygherre.

»Skimmelsvampen har givet gener for enkelte lærere og elever, som klager over hovedpine. Men byggeriet er gået så hurtigt som muligt,« siger han.

Aarhus Universitetshospital Skejby og Børges Bodega i København har også været i Arbejdstilsynets skammekrog i fem år. Ingen af stederne husker man længere præcist hvorfor, men mener, at noget papirarbejde mangler at komme i orden.

Som regel er virksomhederne flove over en sur smiley og løser problemerne hurtigt, oplyser Arbejdstilsynet. For at skubbe til de mere langsommelige har tilsynet siden januar målrettet besøg hos virksomheder, der har haft gule og røde smileyer i op til halvandet år. Det virker.

»Der er altid nogle virksomheder, som sætter sig på bagbenene, men de er også klar over, at man ikke slipper for at forbedre arbejdsmiljøet. Vi besøger dem, til problemerne er løst,« siger tilsynschef Charlotte Friis.

Godt arbejdsmiljø skal betale sig

Dansk Metal frygter dog, at nogle virksomhederne glemmer arbejdsmiljøet igen, så snart Arbejdstilsynet går ud ad døren.

»Virksomhederne vågner først op, når det gør ondt økonomisk. De skal mærke, at det koster på bundlinjen at have et dårligt arbejdsmiljø,« siger Jan Tofte Rasmussen, miljøkonsulent i Dansk Metal.

LO’s næstformand, Lizette Risgaard, mener ligesom Dansk Metal, at det offentlige kun burde købe ydelser hos virksomheder, som kan dokumentere, at arbejdsmiljøet er i orden.

»Kommuner, stat og regioner skal naturligvis ikke give opgaver til virksomheder, som ser stort på arbejdsmiljøet. Det offentlige har et særligt ansvar. Det er vores allesammens penge, og vi betaler også, hvis medarbejderne bliver syge af dårligt arbejdsmiljø,« fastslår Lizette Risgaard.

Socialdemokraterne og Enhedslisten anbefaler, at det offentlige tænker arbejdsmiljø og indkøb sammen. KL mener dog, at det bør være frivilligt for kommunerne.

»Det må være op til den enkelte kommune, om det er hensigtsmæssigt at stille krav om arbejdsmiljøet. Når man samarbejder med leverandører, er der flere hensyn at tage,« siger Preben Meier Pedersen, chefkonsulent i KL.