Dårligt arbejdsmiljø bremser udlicitering

Af | @JanBirkemose

Udliciteringsfesten er gået i stå på grund af dårligt arbejdsmiljø. Stress og nedslidning har givet politikerne mindre lyst til at udbyde offentlige opgaver. Efter at have mistet opgaver i 17 kommuner har landets største rengøringsselskab, ISS, erkendt problemet og valgt at ændre kurs.

De seneste ti år har effektive og hurtigtløbende medarbejdere været den store styrke hos de private firmaer, der har budt på offentlige opgaver. Men i dag er de hårdtarbejdende ansatte blevet selskabernes svaghed. I kampen for at få priserne helt i bund blev tempoet skruet for højt op, og i dag erkender landets største rengøringsselskab, ISS – der har kontrakter om rengøring i mere end 70 kommuner – at medarbejderne ikke har kunnet klare presset. Dermed har det ensidige fokus på lavpris nu bremset 90’ernes danske udliciteringsbølge.

»Problemet er, at vores medarbejdere har været tvunget til at løbe meget stærkt, og at politikerne har efterspurgt noget andet end det, de har fået. De forventede kvalitet og højt arbejdsmiljø, men valgte alligevel altid den lave-ste pris. Og det har oftest været der, hvor prisen var trykket helt i bund, at der opstod utilfredshed fra alle sider,« siger direktør for ISS division for offentlig service, Lars Søndergaard, i et tilbageblik på 90’ernes danske udlicitering.

Han viger ikke tilbage for at betegne de seneste ti års offentlige udbudsforretninger som »den rå udlicitering«, hvor discounttilbud stort set altid satte dagsordenen. Og han erkender, at ISS også har deltaget i kontrakter, hvor prisen forhindrede, at opgaven kunne udføres ordentligt. Derfor er han ikke overrasket over, at det helt store boom i udliciteringer har ladet vente på sig. Ifølge tal fra Indenrigsministeriet har kommunernes brug af udlicitering stort set ikke bevæget sig de sidste ti år. Siden 2001 er udviklingen endda gået tilbage, så niveauet i dag er lige så lavt som for otte-ni år siden.

»Vi mærker opbremsningen ved, at vi gennem mange år havde en forventning om, at der ville ske en stor vækst i udliciteringen. Væksten er desværre udeblevet, og det er til dels bran-chens egen skyld. Det fremmer jo ikke politikernes lyst til at udlicitere, at de hele tiden kan læse de negative historier om lav kvalitet og dårligt arbejdsmiljø i aviserne,« siger Lars Søndergaard, der ud over sin post i ISS også er formand for Service Branchens Arbejdsgiverforening, SBA.

Vældige frustrationer

Flere undersøgelser har vist, at koblingen mellem dårligt arbejdsmiljø og udlicitering ikke er grebet ud af den blå luft. Senest har Center for Alternativ Samfunds Analyse, CASA, i 2000 sammen med Arbejdsmiljøinstituttet udarbejdet en rapport om emnet.

Det er i høj grad politikerne i kommunerne og amterne, der skal kigge på andet end de penge, de kan spare. Indtil nu har de været meget fokuserede på prisen, nu skal de lære, at de også har et ansvar for medarbejderne. Ulla sørensen, forbundssekretær i Kvindeligt Arbejderforbund

Det er helt entydigt, at medarbejderne i omstillingsperioden bliver udsat for et stort pres og nogle vældige frustrationer, fordi de dels får en større arbejdsmængde, men også fordi de først får informationerne om deres ny arbejdsgiver, når de kan læse det i avisen,« siger cand. psyk. Jørgen Christiansen fra CASA.

Når omstillingsperioden er overstået, er der dog også fordele for de udliciterede medarbejdere, pointerer Jørgen Christiansen. Dels er det lettere af få ordentlige redskaber, og man oplever også en højere status for sit arbejde, når man er frontmedarbejder i et professionelt rengøringsselskab frem for at befinde sig nederst i hierarkiet på en stor kommunal arbejdsplads med mange arbejdsområder.

»Men når kontraktperioderne er ved at nå deres afslutning, bliver medarbejderne på ny presset, fordi deres private arbejdsgiver er nødt til at dumpe prisen for at genvinde kontrakten. Vi har set rengøringsassistenter, der gik fra 400 kvadratmeter i timen til 600-700. Gudskelov for dem arbejdede de kun tre-fire timer om dagen.«

Lektien om de negative konsekvenser af den rå udlicitering er også blevet læst og lært hos ISS, der for godt et år siden valgte at sadle om og lancere en ny forretningsstrategi, der i højere grad fokuserer på indhold og kvalitet frem for pris.

citationstegnFremover vil vi tage højde for, at vores medarbejdere har det godt med deres arbejde. Vi kan ganske enkelt ikke leve med, at vi får et dårligt image på grund af vores forretninger med det offentlige. Lars Søndergaard, direktør for ISS division for offentlig service

»Fremover vil vi tage højde for, at vores medarbejdere har det godt med deres arbejde. Vi kan ganske enkelt ikke leve med, at vi får et dårligt image på grund af vores forretninger med det offentlige. Derfor vil vi i fremtiden tænke individet og arbejdsmiljøet ind i vores koncepter. Noget af det vil koste flere penge, og det vil også betyde, at vi ikke er interesserede i at vinde enhver ordre for enhver pris,« siger Lars Søndergaard og oplyser, at koncernen allerede har oplevet en nedgang i omsætningen på 15 procent af de 700-800 millioner kroner, som ISS årligt har indkasseret for at gøre rent på offentlige institutioner.

Tvungen kovending

I dag offentliggøres en ny opgørelse på udliciteringsportalen »medarbejderportalen«, der drives som et samarbejde mellem Det Kommunale Kartel, LO og FTF. Opgørelsen vidner også om, at ISS forretningsmæssigt har vedtaget sin nye strategi med ryggen mod muren.

Ifølge opgørelsen har ISS inden for de senere år nemlig frivilligt eller ufrivilligt måttet vinke farvel til opgaver i ikke færre end 17 kommuner og et enkelt amt. Fælles for alle de tabte forretninger, der ifølge portalen repræsenterer en årlig omsætning på 160 millioner kroner, er, at de fra start til slut har været kritiseret for dårlig kvalitet og arbejdsmiljø.

Lars Søndergaard mener dog ikke, at opgørelsen giver noget rimeligt billede af ISS’ succes på udliciteringsområdet. Han påpeger, at der på flere af områderne er tale om, at ISS frivilligt har trukket sig ud eller blot ikke har genvundet kontrakten, da den er udløbet. Alligevel er det et faktum, at det netop har været gentagen kritik af ISS, der for eksempel fik koncernen til at trække sig fra børnepasningsområdet.

»Hvis den opgørelse kun gav et billede af, at vi havde mistet forretninger på grund af dårlig kvalitet eller samarbejde, ville jeg gerne indrømme, at det ikke så godt ud. Men det er da klart, at der også ligger forretningsmæssige motiver bag vores nye strategi. Og det handler ganske enkelt om, at vi ikke lever godt med al den turbulens om vores arbejde.«

Slagsmål ender i retten

En af de fejlslagne udbudsforretninger på listen er ISS’ overtagelse af rengøringen på en række kommunale institutioner i Aalborg i 1998. Samarbejdet med Aalborg kommune, der repræsenterede en værdi på 1,4 millioner kroner, led skibbrud i december 2000, hvor ISS forlod samarbejdet i protest over, at de ikke kunne tjene penge. Næste gang, de to parter skal mødes, bliver i en retssal.

Ud over at det ålborgensiske eventyr har medvirket til, at ISS sadlede om, giver det også et meget klart billede af, hvorfor så mange udliciteringer er endt i skandaler. ISS’s korte forklaring er, at tilbuddet blev beregnet på, at der kun skulle gøres rent for pengene. Men kommunen forventede en stribe andre service-ydelser, som man ikke ville betale for.
Men den udlægning giver Aalborgs socialdemokratiske borgmester Henning G. Jensen ikke mange potter rengøringsvand for.

»Her var tale om et stort fondsbørsnoteret multinationalt selskab, der gav dumpingpriser og bagefter forsvandt med halen mellem benene, da det ikke lykkedes for dem at finde huller i udbudsmaterialet, som de kunne sende ekstraregninger på. Det er ikke en moral, vi er vant til fra vores andre leverandører,« siger Aalborgs borgmester Henning G. Jensen.

Politisk ansvar for de nedslidte

Kvindeligt Arbejderforbund, KAD, der organiserer en stor del af de udliciterede medarbejdere, mener dog også, at politikerne har et stort ansvar for nedslidningen af de ansatte.

»Det er i høj grad politikerne i kommunerne og amterne, der skal kigge på andet end de penge, de kan spare. Indtil nu har de været meget fokuserede på prisen, nu skal de lære, at de også har et ansvar for medarbejderne,« siger forbundssekretær i KAD, Ulla Sørensen, der dog ikke henter megen forståelse hos Aalborgs borgmester.

»Det er en fejlagtig påstand. Hvis jeg skriver ned, hvad jeg vil have lavet, hvornår det skal laves, og hvor det skal laves, så er det vel også rimeligt, at jeg spørger, hvad det koster? Hvis selskaberne så siger en for lav pris, er det vel ikke mig, der handler forkert,« lyder det fra Aalborgs borgmester.

Ifølge ISS er det dog meget svært at prissætte den »rå udlicitering« for erfaringerne har vist, at der altid følger nogle hidtil usynlige opgaver med.

»Når vi overtager en opgave, overtager vi også medarbejderne, som typisk er loyale over for deres tidligere kommunale arbejdsgiver. Ud over deres rengøring er der måske også tradition for, at de brygger kaffe, skraber sne eller noget andet, og det sætter medarbejderne i en klemme, når det ikke er det, vi får betaling for af kommunen.«

Netop på grund af medarbejdernes svage situation vækker den nye strategi fra ISS optimisme hos KAD.

»Vi kan se, at de udliciterede medarbejdere bliver nedslidte. Både på grund af det høje tempo og ensartede arbejde, men også psykisk fordi det er belastende, når man ikke kan få lov til at levere et ordentligt arbejde, som man kan være stolt af. Men jeg har endnu ikke set den positive effekt af ISS’ kovending. Men det er da noget, vi hilser meget velkomment, og der er næppe tvivl om, at når en virksomhed som ISS går forrest, vil det få en afsmittende virkning på hele branchen,« siger Ulla Sørensen fra KAD.

Hun opfordrer samtidig til, at politikerne i kommunerne og amterne benytter sociale og arbejdsmiljømæssige klausuler, når opgaverne udbydes.

»Det er den eneste rigtige vej frem. Både for branchen, den enkelte medarbejder og samfundet. Man skal jo ikke glemme, at sygemeldinger og alt for tidlig førtidspensionering også skal betales af samfundet. Hertil kommer, at bygninger, der ikke holdes ordentlig rene, også hurtigere forfalder. Det er heller ikke gratis.«