DET HANDLER OM AT VÆRE...

Dårligere dagpenge skaber bølge af utryghed

Af | @IHoumark

Lønmodtagerne har mindre og mindre tillid til, at dagpengene giver dem et sikkerhedsnet, hvis de bliver arbejdsløse, viser målinger. Forringelserne af dagpengene rokker ved den danske model, og det kan koste os arbejdspladser, advarer Dansk Metal.

Tilliden til dagpengesystemet falder. Det får folk i arbejde til at kræve mere og mere tryghed på jobbet for at undgå at havne i dagpengekøen.

Tilliden til dagpengesystemet falder. Det får folk i arbejde til at kræve mere og mere tryghed på jobbet for at undgå at havne i dagpengekøen.

Foto: Miriam Dalsgaard/Polfoto

Dagpengene bliver ringere og ringere, og det skaber en bølge af utryghed blandt folk i job. En stor del af lønmodtagerne tvivler nu på, at de kan få deres private økonomi til at hænge sammen, hvis de bliver ledige. Den manglende tro på, at der er et net under økonomien ved arbejdsløshed, får lønmodtagerne til at ønske større tryghed i jobbet.

Det viser et nyt notat, som bygger på målinger af, hvor trygge folk føler sig i forhold til dagpenge og deres arbejde. Samlet set giver målingerne et klart indtryk: Tilliden til systemet med dagpenge daler og daler.

Ringere dagpenge øger ønske om tryghedSpørgsmål: »Dagpengeperioden blev i 2010 halveret fra 4 til 2 år. I hvilken grad har dette betydet, at det er blevet vigtigere for dig med mere tryghed i ansættelsen?«
Note: Hele spørgsmålet lød: »Dagpengeperioden blev i 2010 halveret fra 4 til 2 år. I hvilken grad har dette betydet, at det er blevet vigtigere for dig med mere tryghed i ansættelsen? Tryghed kan f.eks. være længere opsigelsesvarsel, økonomisk godtgørelse ved afskedigelse eller ret til omskoling eller efter-/videreuddannelse i opsigelsesperioden.« De adspurgte er lønmodtagere i job. Tallene for 2014 giver sammenlagt mere end 100 på grund af afrunding. Kilde: Måling i sommeren 2013: Notatet ’Tryghed på arbejdsmarkedet’. Måling i december 2014: Analyse Danmark for Ugebrevet A4.

Det oplyser Mads Peter Klindt, som er arbejdsmarkedsforsker og lektor ved Aalborg Universitet. Han har udarbejdet notatet ’Tryghed på arbejdsmarkedet’ for Dansk Metal.

»Nu har reformen af dagpengene snart virket i to år, og det har givet lønmodtagerne et indtryk af konsekvenserne. Her tror jeg, at det har gjort stort indtryk, at mere end ti gange så mange, som man havde regnet med, i 2013 faldt ud af dagpengesystemet,« siger Mads Peter Klindt.

Hver anden: Dagpenge dækker dårligt

Troen falder på, at dagpengene giver et godt plaster på såret ved afskedigelse. Det fremgår af målinger udført af Aalborg Universitet og Analyse Danmark for Ugebrevet A4.

Stadigt flere: Dagpenge rækker ikkeSpørgsmål: »Synes du, den økonomiske tryghed, som dagpengesystemet giver ledige, er …?«
Note: De adspurgte er lønmodtagere i job. Kilde: Måling i sommeren 2013: Notatet ’Tryghed på arbejdsmarkedet’. Måling i december 2014: Analyse Danmark for Ugebrevet A4.

Folk i arbejde er blevet spurgt om, hvordan de vurderer den økonomiske tryghed, som dagpengene giver ledige. For halvandet år siden svarede 41 procent ‘for lav’. Nu er andelen, som synes, dagpengene dækker for dårligt, helt oppe på 49 procent. Kun 38 procent finder nu dækningen passende.

»Reformen rammer ikke kun de mennesker, der i forvejen er på kanten af arbejdsmarkedet. Ganske almindelige mennesker, som har passet deres arbejde i mange år forud, bliver ramt af reformen. Det, synes mange danskere, er uretfærdigt og utrygt,« forklarer Mads Peter Klindt.

Jobtryghed kommer i højsædet

Den dalende tro på dagpengene som sikkerhedsnet får de 2,1 millioner medlemmer af a-kasserne til at reagere. Når de ikke kan få tryghed det ene sted, vil de have det et andet: Der er et voksende krav om, at folk bliver sikret bedre, hvis de bliver fyret.

Lønmodtagerne søger mere jobtryghedSpørgsmål: »Hvor vigtigt mener du personligt, følgende ting er i et arbejde? - At der er tryghed i ansættelsen, det vil sige lav risiko for at blive fyret«
Note: De adspurgte er lønmodtagere i job. Kilde: Notatet ’Tryghed på arbejdsmarkedet’.

I målingerne udført for Aalborg Universitet og A4 er lønmodtagerne blevet spurgt om, hvorvidt reformen af dagpengene har gjort det vigtigere for dem med mere tryghed i ansættelsen. Her svarede 62 procent i ‘høj grad’ eller i ‘nogen grad’ for halvandet år siden. Nu er den tilsvarende andel oppe på 72 procent.

Mere tryghed i ansættelsen kan for eksempel handle om, at man ved afskedigelse har krav på et længere opsigelsesvarsel, en større godtgørelse, bedre adgang til uddannelse eller mere hjælp til jobsøgning.

Dansk Metal: Kan koste os job

I Dansk Metal ser a-kassechef Torben Poulsen med meget stor alvor på bølgen af utryghed i kølvandet på reformen af dagpengene.

»Reformen og dens barske konsekvenser fylder rigtigt meget i hverdagen hos mange af vores medlemmer. Selv blandt dem, der er i forholdsvis trygge stillinger,« siger Torben Poulsen.

I fagbevægelsen kan vi blive presset til at kræve større og større tryghed i ansættelsen. Den udvikling er både tåbelig og drønhamrende ærgerlig.
 Torben Poulsen, leder, Dansk Metals a-kasse

Lønmodtagernes stigende krav om jobtryghed foruroliger Torben Poulsen. Ønsket om jobtryghed vil nemlig med stor sikkerhed forplante sig til de krav, som fagbevægelsen møder op med, når der skal forhandles nye overenskomster.

»Fordi politikerne ikke leverer varen med at give danskerne et trygt dagpengesystem, kan vi i fagbevægelsen blive presset til at kræve større og større tryghed i ansættelsen. Den udvikling er både tåbelig og drønhamrende ærgerlig,« siger Torben Poulsen.

Han forklarer, at hvis man pålægger arbejdsgiverne større udgifter ved fyringer, går det ud over den ellers så fleksible danske model, hvor arbejdsgiverne relativt billigt og nemt kan hyre og fyre alt afhængig af virksomhedens behov.

»Vi har et arbejdsmarked, hvor tingene bevæger sig hurtigt, og det kræver stor fleksibilitet. Netop den store fleksibilitet i Danmark stiller os godt i konkurrencen med andre lande. Hvis dagpengereformen fører til mindre fleksibilitet, kan det komme til at koste os arbejdspladser,« advarer Torben Poulsen.

DI afviser farlig følgevirkning

Hos arbejdsgiverne i Dansk Industri nikker underdirektør og chef for kontoret for Løn & Arbejdsmarkedspolitik Steen Nielsen genkendende til, at lønmodtagerne ønsker større jobtryghed.

»Vi har ved overenskomster i 2010, 2012 og 2014 givet lønmodtagerne mere tryghed for eksempel med godtgørelser ved afskedigelser. Men det er mit indtryk, at det store ønske om jobtryghed i langt højere grad skyldes krisen og de omkring 200.000 tabte arbejdspladser, end det skyldes dagpengereformen,« siger Steen Nielsen.

Han afviser Dansk Metals udsagn om, at reformen i sidste ende kan have den farlige følge, at Danmark mister konkurrencekraft og arbejdspladser.

»Jeg ser ikke, at reformen har ændret noget ved den danske model for arbejdsmarkedet. Vi har stadigvæk et godt dagpengesystem, der gør det muligt for både lønmodtagere og arbejdsgivere at være fleksible,« siger Steen Nielsen.

Med tiden vil de fleste lønmodtagere finde ud af, at reformen af dagpengene ikke ændrer noget afgørende for dem.
 Steen Nielsen, underdirektør, Dansk Industri

Han mener, at lønmodtagerne og fagbevægelsen overreagerer på reformen af dagpengene.

»Danskernes ytringer om dagpenge er mest af alt udtryk for den store polemik, der har været om systemet. Især debatten om udfald af systemet har fyldt meget, fordi nogle partier og fagbevægelsen har dyrket den,« siger Steen Nielsen.

Han vurderer, at lønmodtagerne efterhånden vil acceptere reformen.

»Med tiden vil de fleste lønmodtagere finde ud af, at reformen af dagpengene ikke ændrer noget afgørende for dem. Kig eksempelvis på halveringen af den maksimale periode på dagpenge fra fire til to år. Den berører ikke ret mange lønmodtagere, for det er kun ganske få procent, der går ledige i mere end to år,« siger Steen Nielsen.

Forslag om tryghedspakker

Lektor Mads Peter Klindt foreslår, at man kan give lønmodtagerne mulighed for at vælge mellem forskellige tryghedspakker ved fyring. Det vil sige, at man selv kan bestemme, om man for eksempel vil have penge ud i form af en godtgørelse, eller om man er mere interesseret i opkvalificerende kurser.

I Dansk Metal erklærer Torben Poulsen sig åben over for tanken om at give lønmodtagerne mere frit valg af pakker ved fyringer. Men det er kun i den situation, at dagpengesystemet ikke leverer den nødvendige tryghed.

»Vi giver gerne medlemmerne bedre mulighed for at strikke den pakke sammen, som passer dem bedst, i fald de bliver fyret. Men allervigtigst for os er, at dagpengesystemet bliver så fornuftigt indrettet, at det giver større tryghed,« siger Torben Poulsen.

’Tilliden skal genskabes’

Indtil september næste år arbejder en kommission af eksperter på at komme med forslag til ændringer i systemet for dagpenge. Bagefter skal politikerne så afgøre, hvad der skal ske.

Reformen rokker ved den danske model. Der er ikke meget flexicurity over at falde ud af dagpengesystemet. Mads Peter Klindt, arbejdsmarkedsforsker, Aalborg Universitet

Dansk Metal har allerede bud på, hvad der kan gøres for med Torben Poulsens ord ‘at genskabe tilliden til dagpengene’:

»Graden af kompensation for løntab skal sættes op, når man er imellem job. Som det er nu, får vores medlemmer i gennemsnit kun dækket halvdelen af deres løn, hvis de bliver ledige,« siger Torben Poulsen og fortsætter:

»Det skal gøres nemmere at genoptjene retten til dagpenge, hvis man er faldet ud af systemet.«

Flexicurity er truet

Lektor Mads Peter Klindt vurderer, at reformen af dagpengene rokker ved den danske model for arbejdsmarkedet – også kendt som flexicurity.

»Reformen af dagpengene rokker ved både fleksibiliteten og sikkerheden. Sikkerhedsnettet i form af dagpenge er blevet forringet. Og utrygheden i kølvandet mindsker lønmodtagernes lyst til at være fleksible, når det gælder om at bevæge sig ud og ind ad job,« siger Mads Peter Klindt.

Ifølge det nye notat er der et stigende ønske om tryghed i ansættelsen. I 2005 sagde 79 procent af lønmodtagerne, at det var vigtigt for dem at have lav risiko for at blive fyret. I 2013 var andelen vokset til 91 procent.

»Krisen begyndende fra 2008 har uden tvivl sat sig i baghovedet hos mange lønmodtagere. Og reformen af dagpengene har givet stigende utryghed,« siger Mads Peter Klindt, og fortsætter:

»Reformen rokker ved den danske model. Der er ikke meget flexicurity over at falde ud af dagpengesystemet.«

Klik her for at læse notatet 'Tryghed på arbejdsmarkedet'