Dårlig trivsel på jobbet fremmer mobning

Af Gladis Johansson

Sæt tempoet på arbejdspladserne ned og sørg for, at lederne er i stand til at håndtere konflikter. Sådan lyder rådet fra erhvervspsykolog og forsker i mobning Eva Gemzøe Mikkelsen. For vores opskruede arbejdsliv skaber ikke bare masser af stress, men også mobning, som traumatiserer mennesker, udstøder dem fra arbejdsmarkedet og koster samfundet milliarder.

UDENFOR Forestil dig, at du kommer ind i frokoststuen på dit arbejde, og al samtale straks forstummer. Eller at du for 117. gang ikke bliver indkaldt til det ugentlige møde med kollegerne. Forestil dig, at en kollega overfuser dig hver gang, han skal give dig en besked. Eller at de dårlige opgaver bliver lagt hen på dit bord »til alt det andet affald«. Forestil dig, at din chef taler grimt om dig til andre. Eller at han udbryder »nå, det kan du da finde ud af«, når han overværer dig udføre et stykke simpelt arbejde.

Nej, vel? Men sådan ser hverdagen på jobbet faktisk ud for alt for mange danskere. Mobning florerer, og det er dybt skadeligt, mener Eva Gemzøe Mikkelsen, erhvervspsykolog i Crecea, forsker i mobning på arbejdspladserne og hovedforfatter til bogen »Mobning på arbejdspladserne – årsag og løsninger«.

»Mobning er et enormt samfundsproblem, når det gælder de menneskelige omkostninger. Men det er også et samfundsproblem, fordi rigtig mange virksomheder ikke tager det alvorligt. Og fordi det danske samfund slet ikke er gearet til at tage hånd om de mobningsramte,« siger Eva Gemzøe Mikkelsen.

Og omfanget vokser. For fire år siden viste en undersøgelse fra Det Nationale Center for Arbejdsmiljø, at otte procent af danske lønmodtagere inden for et år havde oplevet at blive mobbet. I en tilsvarende A4-undersøgelse i år var tallet steget til 12 procent.

Hvornår er det mobning?

De mobningsramte, Eva Gemzøe Mikkelsen taler om, er imidlertid de mellem en og to procent af danskerne, der er udsat for massiv mobning på jobbet. »Hard core-sagerne«, som hun kalder dem. Dem, der bliver traumatiserede, får depressioner, posttraumatisk stresssyndrom og selvmordstanker. Og som resulterer i langtidssygemeldinger, udstødelse fra arbejdsmarkedet og førtidspensionering.

Det sker ikke efter et lejlighedsvist drilleri eller en sårende bemærkning. Eva Gemzøe Mikkelsen og hendes forskerkolleger definerer mobning som »når negative handlinger gentagne gange over længere tid rettes mod en person, der har svært ved at forsvare sig imod dem«.

Men når det er sagt, så kan det være vanskeligt i det enkelte tilfælde at fastslå, hvornår der er tale om mobning. Ikke mindst for den mobbede selv. For mobning begynder som regel som in­direkte eller skjulte handlinger, fortæller Eva Gemzøe Mikkelsen: Man bliver bagtalt, forbigået ved forfremmelser, får alle de dårlige opgaver eller bliver mødt med kold luft.

»Derfor vil den første tid være præget af megen usikkerhed. Du stiller spørgsmålstegn ved din egen oplevelse af tingene. Hvis der så også er direkte eller indirekte kritik af dine evner eller din varetagelse af opgaver, begynder du ret hurtigt at tænke, at »det har også noget med mig at gøre, jeg er ikke god nok«.«

Og så kører møllen. Den mobbede vil forsøge at kontrollere sig selv for ikke at begå fejl. Han bliver usikker og nervøs i sociale sammenhænge på jobbet og konstant opmærksom på, hvordan mobberen opfører sig over for ham. Arbejdet begynder at kværne i hovedet, og han får symptomer på stress.

Senere bliver han generelt nervøs i selskab med andre mennesker – også familie og venner. Han kan blive angst og udvikle depression eller symptomer på posttraumatisk stress syndrom.

»Det er de akutte symptomer. Så er der det, mobning gør permanent ved folks personlighed. De bliver mere alvorlige, føler sig mere svage og mere bange for at sige deres mening, hvis de for eksempel kommer til en ny arbejdsplads. Nogle mobbede siger, de er blevet stærkere af det. Men rigtig mange føler sig mere skrøbelige,« siger Eva Gemzøe Mikkelsen.

Der findes ikke en enkeltstående forklaring på, hvorfor eller hvornår mobning på en arbejdsplads opstår. Men ifølge Eva Gemzøe Mikkelsen er arbejdsmiljøet afgørende. Uklarhed om roller og ansvar, tempoet, presset og de øgede krav til medarbejderne både i den private og den offentlige sektor betyder, at folk ligger vandret og har for lidt tid til at tale sammen og løse de problemer, der opstår hen ad vejen. Det øger risikoen for mobning.

Konflikter ender i mobning

Fra sit arbejde som erhvervspsykolog ved hun, at »det vælter ind med stressramte«:

»Folk er ved at gå i koma. Du arbejder tværfagligt, i team, der er kommet mange flere krav om samarbejde og fleksibilitet, og du skal være forandringsvillig. Alle disse faktorer skaber et arbejdsmiljø, hvor der er øget risiko for mobning og konflikter der kan udvikle sig til mobning.«

Groft sagt skelner mobbeeksperter mellem to former for mobning. Rovmobning, hvor en person bliver offer for aggressive handlinger fra en eller flere personer. Og konfliktmobning, hvor en konflikt eller en magtkamp har udviklet sig så negativt, at den ene eller begge parter føler sig mobbet af den anden.

Og mens Eva Gemzøe Mikkelsen i dag oplever færre sager om rovmobning end for 10 år siden, så ser hun et arbejdsmarked, som skaber flere tilfælde af konfliktmobning.

En sådan sag kan være begyndt som en relativt uskyldig konflikt mellem to kolleger om en opgave, de er sat til at udføre sammen. Uenighederne kan føre til konfrontationer, de får vanskeligt ved at tale sammen, signalerer modvilje og begynder at søge støtte hos ledelsen eller øvrige kolleger i et forsøg på at vinde konflikten.

Og så er de to godt på vej op ad den konflikttrappe, som Eva Gemzøe Mikkelsen og hendes kolleger opererer med:

»Jo længere du bevæger dig op ad konflikttrappen, jo mere personligt og negativt bliver det, og jo flere krænkende handlinger udfører man. Og pludselig er det ikke længere en konflikt mellem to ligeværdige parter. Den ene får overtaget for eksempel ved at vinde kollegernes eller ledelsens støtte. Eller den anden har et sygt familiemedlem eller noget andet, der tager energi, og kan ikke magte mere. Der sker en ubalance.«

Så er det, man som tillids- eller sikkerhedsrepræsentant – eller kollega – kan se tydelige tegn på, at en person har det skidt: Når vedkommende for eksempel begynder at undgå personalefesten, fredagskaffen eller fyraftensøllen, pludselig begynder at begå fejl eller forsømmelser eller få et højt sygefravær mandag og fredag.

Ledere skal træde i karakter

Som erhvervspsykolog har Eva Gemzøe Mikkelsen mange gange været tilkaldt, når konflikter på en arbejdsplads er gået fuldstændig i hårdknude og måske har udviklet sig til mobning.

Det er her, konstaterer hun tørt, at konsulenterne tjener rigtig mange penge… Og måske alligevel ikke finder en løsning på en sag, der er blevet for vanskelig, fordi virksomheden har ladet stå til alt for længe.

»De her mobbesager er svære at løse. Men de er meget, meget nemme at forebygge,« siger Eva Gemzøe Mikkelsen.

Faktisk er der ikke andet end gode grunde til at forebygge. I bogen »Mobning på arbejdspladsen« lyder regnestykket, at bliver bare én procent af arbejdsstyrken udsat for alvorlig mobning, så koster det samfundet næsten fire milliarder kroner om året i understøttelse og sygedagpenge.

Dertil kommer, at mobning mindsker medarbejdernes motivation og engagement, medfører lavere effektivitet og ringere service, øger sygefraværet og personaleomsætningen. Og så er der ikke mindst alle de kuldsejlede skæbner, Eva Gemzøe Mikkelsen har mødt.

Alligevel tager alt for mange virksomheder ikke mobning alvorligt. Det bør de gøre. Og det kan passende begynde hos cheferne, for det handler om ledelse, ledelse og mere ledelse, mener Eva Gemzøe Mikkelsen:

»Lederne har et fantastisk stort ansvar, når det angår mobning. For det første for ikke selv at mobbe. Men også et ansvar for at uddanne sig, så de kan håndtere mobningssager og løse konflikter, og et ansvar for at forebygge, at det overhovedet opstår.«

Hun mener, at enhver virksomhed bør have en politik og strategi mod mobning. Den er et klart signal om, at mobning ikke accepteres. Den giver medarbejderne mulighed for at søge hjælp, hvis de oplever mobning, og den øger chancen for en positiv løsning på konkrete sager.

Sig farvel til jobbet

Da Eva Gemzøe Mikkelsen begyndte at forske i mobning i 1996, var der ingen litteratur, ingen dansk forskning og en »mildest talt elendig« lovgivning. De mobbede fik stort set ingen hjælp.

I dag er det stadig stort set umuligt at få anerkendt en arbejdsskade som følge af mobning i Arbejdsskadestyrelsen. Og det gør Eva Gemzøe Mikkelsen harm, fordi »det er en reel psykisk skade, mobningsramte får«. Men et større fokus på problemet betyder, at det er blevet nemmere at få hjælp. For eksempel tilbyder de fleste fagforeninger i dag psykologhjælp til de mobbede.

Alligevel oplever Eva Gemzøe Mikkelsen stadig alt for mange sager, hvor folk er blevet mobbede alt for længe på arbejdspladsen – og til sidst er brudt sammen.

Hendes råd er, at har man forsøgt at gøre noget ved mobningen, uden at der i løbet af relativt kort tid er sket noget, så er det bare om at komme ud. Finde et job, hvor man har det godt.

»Men der er mange grunde til, at folk ikke søger væk. En af dem er, at de ikke får gjort det i tide. Og så får mange det efterhånden så dårligt, at de ikke evner at søge væk. Mange siger også, at lige nu har de det for dårligt til at søge væk, de vil vente, til de har det bedre. Men det sker næsten aldrig.«