STRAFFETOGT Kommunerne er blevet usædvanligt flittige til at trækket ledige i kontanthjælp. Alt tyder på, at regnestykket for 2010 ender med næsten 126.000 sager på landsplan, hvor folk mistede kontanthjælpen i kortere eller længere tid. Det er fire gange så mange sager som i 2007, hvor tallet var knap 32.000. Kommunerne straffer nu så ofte, at det svarer til en sanktion for hver anden kontanthjælpsmodtager, viser tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen.

Peder Bæk, som er initiativtager til græsrodsbevægelsen ’Behandl os ordentligt, selvom vi er arbejdsløse’, oplever, at sanktioner rammer hårdt.

»Folk er dybt chokerede over, at de ikke længere kan få deres understøttelse, for de synes, at de har gjort det, de skulle. De føler, at det er nedværdigende,« siger han.

Dorte Caswell, der er programleder på Anvendt KommunalForskning, tror, at holdningen til at lukke kassen over for folk har ændret sig.

»Det er blevet mere legitimt at stille krav til samfundets svageste. For 10 år siden syntes man, at det var for meget at bede om, at de overholdt en række pligter. Nogle steder gav det et ramaskrig at stille krav, men det opleves som fuldt ud legitimt i dag,« mener hun.

Den udlægning nikker man genkendende til i Ikast-Brande Kommune. Her trækker man flittigt ledige i kontanthjælp, hvis de ikke møder til jobsamtaler og aktivering eller glemmer at bekræfte, at de er aktivt søgende.

»For år tilbage herskede ’det-er-synd-for’-kulturen, hvor man ikke gav så mange sanktioner til de ledige. Den kultur er på vej væk. I dag skal borgeren være ansvarlig for sit eget liv. Regeringen har belært os om, at de ledige skal aktiveres så hurtigt som muligt og have en sanktion, hvis de ikke møder op,« siger Bjarne Nørgaard Jensen, afdelingsleder i beskæftigelse og integration.

19 kommuner er særligt ihærdige, når det gælder sanktioner. Her var der i 2010 ligefrem flere sager, end kommunen har kontanthjælpsmodtagere. Lemvig og Ikast-Brande kommuner ligger i top, når det drejer sig om at trække i kontanthjælpen. Lemvig havde sidste år 339 kontanthjælpsmodtagere, men uddelte over 1.000 sanktioner. Det svarer i gennemsnit til tre sanktioner per person.

»Vi følger den lovgivning, der er. I loven står, at ledige skal have en sanktion, hvis de bliver væk fra samtaler og tilbud. Når man ikke møder på sin arbejdsplads, har det også følger. Det samme gælder aktivering,« fortæller fagchef i Lemvig Bodil Okholm.

I kommunen er det en naturlig del af arbejdsgangene at trække i kontanthjælp, hvis den ledige bliver væk uden lovlig grund.

I Ikast-Brande Kommune er erfaringen, at sanktionerne virker på nogle, mens andre stort set er upåvirkelige. Når det går godt, får straf den ledige til at møde mere op.

»Når borgerne er aktive, har vi en større mulighed for at flytte dem fra A til B. Passive ledige ser vi sjældent, og så er muligheden for at få dem i job væsentlig mindre,« mener afdelingsleder Bjarne Nørgaard Jensen.

For den ledige er det ikke nødvendigvis negativt at være i en kommune, som giver mange sanktioner, understreger Bettina Post, formand for Dansk Socialrådgiverforening. Det kan også være et tegn på, at kommunen har mange tilbud til den ledige, men til gengæld forlanger, at man tropper op.

»I nogle kommuner går de ledige glip af hjælp, fordi socialrådgiverne har alt for mange sager, men til gengæld bliver der ikke sanktioneret så hårdt. Andre steder er der en god sagsbehandling og mandetimer til at følge op,« siger hun og peger på, at kommunalbestyrelserne har vidt forskellige holdninger til, hvor restriktive sagsbehandlerne skal være med sanktionerne.

»Det er det kommunale selvstyres bagside. For retssikkerheden er det ikke i orden.«

Ulovlig straf af arbejdsløse

Mens kommunerne har travlt med at trække ledige i kontanthjælp, har Ankestyrelsen undersøgt, om de fulgte reglerne. Det viste sig, at der var fejl i hver tredje sag, hvor den ledige ikke blev ordentligt vejledt i konsekvenserne af at blive væk fra jobtilbud og samtaler. Uden vejledning er det ulovligt at trække i understøttelsen. Ankestyrelsen undersøgte 157 sager, som var udvalgt efter, at de skulle være repræsentative for praksis i hele landet.

»Selv om der er tale om en stikprøve, viser den noget om den generelle tendens. Fradrag i kontanthjælp har stor betydning for den enkelte borgers og familiens økonomiske situation. Det er det nederste sikkerhedsnet. Det er problematisk, at kommunerne i hver tredje sag ikke har informeret borgerne tilstrækkeligt om, hvad der kunne ske, hvis de udeblev fra et jobtilbud,« siger ankechef Pernille Fejfer.

Socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører Torben Hansen er fortørnet over, at kommunerne ikke følger reglerne. 

»Det her tyder på, at tusindvis af kontanthjælpsmodtagere har fået en sanktion, som de ikke burde have. Det er helt uacceptabelt. Vi har et retssamfund, og der skal være hjemmel til sanktioner,« siger han.

Konservative mener, der er behov for eftertanke hos kommunerne.

»Det er uacceptabelt, hvis borgerne ikke er vejledt ordentligt og fejl har ført til flere sanktioner,« understreger partiets arbejdsmarkedsordfører Helle Sjelle. 

Protester mod aktivering

I 2010 blev der for alvor skruet op for aktiveringen af ledige. Mange blev sendt på kurser, i virksomhedspraktik og i job med løntilskud. Det har ført til flere sager, hvor folk bliver skåret i kontanthjælp, oplyser Kirsten Brix, kontorchef i Arbejdsmarkedsstyrelsen.

»Hvis kommunerne ofte giver folk tilbud, så er der også en mulighed for, at de ikke møder frem,« konstaterer hun.

Peder Bæk fra ’Behandl os ordentligt, selvom vi er arbejdsløse’ mener, at kurser kan være så ringe, at nogle arbejdsløse dropper at møde.

»Nogle kurser er rent til grin. Man har svært ved at se noget fornuft i det, og nogle arbejdsløse føler sig behandlet som børn i tredje klasse,« siger han.

På Christiansborg erkender flere partier, at indholdet af aktiveringen har haltet. Derfor blev aktiveringsloven ændret fra januar og mange kurser lukket.

»Man kan godt forestille sig, at nogle kontanthjælpsmodtagere har stemt med fødderne og blevet væk fra kurserne. Folk skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet, men for mange tilbud har været skabt efter skabelonen one-size-fits-all. Mennesker er forskellige, så tilbud til ledige skal skræddersyes,« fastslår Torben Hansen fra Socialdemokraterne.

Arbejdsmarkedsordfører Bent Bøgsted fra Dansk Folkeparti mener dog, at arbejdsløse bør stille til aktivering:

»Det er sørgeligt, at folk tager så lemfældigt på det og ikke møder op. Det er rimeligt, at man skal yde lidt, når staten betaler for ydelserne,« siger han.

I Ikast-Brande erkender man, at ledige ikke bryder dig om aktiveringen.

»Nogle synes, vi har haft for dårlige tilbud, men vurderingen er subjektiv. Kommunen vurderer, at aktiveringstilbuddene er gode og har de rette effekter,« siger Bjarne Nørgaard Jensen.

De ledige lades i fred

Mens tusindvis af ledige bliver straffet for ikke at møde op i nogle kommuner, trækker andre kommuner sjældent i understøttelse. I Syddjurs og Ishøj kommuner bliver der kun uddelt en sanktion for hver 10. kontanthjælpsmodtager. 

Sidste år stoppede Ishøj et par måneder helt med at uddele sanktioner, fordi kommunen ikke var sikker på, at den vejledte de arbejdsløse godt nok inden.

»Vi vægter borgernes retssikkerhed højt. Enhver tvivl skal komme borgerne til gode, og vi kan ikke hive folks forsørgelsesgrundlag væk på et løst grundlag. Vi vil gerne sanktionere dem, som har behov for det, men det er ikke et mål i sig selv. Det gør ondt at skære i understøttelse,« forklarer Rikke Gredal, juridisk konsulent i ydelseskontoret i Ishøj.

Syddjurs Kommune peger omvendt på, at den har været så god til at advare og vejlede kontanthjælpsmodtagerne, at de tropper op til aktivering.

»De ved, at det koster penge at have fravær. Når kommunen er dygtig til at give borgerne de rigtige tilbud, som giver mening, så dukker de også op,« siger Anette Kjær Dueholm, afdelingsleder i ydelseskontoret i Syddjurs.

Konservative og Socialdemokraterne studser over, at kommunerne er så forskellige, når det drejer sig om at trække ledige i kontanthjælp.

»Uanset hvor man er arbejdsløs i Danmark, bør der være en ens behandling,« lyder det fra arbejdsmarkedsordfører Helle Sjelle (K).

Torben Hansen fra Socialdemokraterne kalder forskellen »yderst betænkelig«.

»Det holder slet ikke vand. Vi er nødt til at undersøge kommunernes praksis,« mener han.