Søren Pind, politikere har igennem tiderne indført kvoter på mange områder, senest har Venstres medieordfører snakket om ’spil dansk kvoter’ på kommercielle radiostationer. Hvis man kan tvinge kommercielle radiostationer til at spille dansk, hvorfor så ikke indføre kvindekvoter i bestyrelser?

»Jeg aner ikke noget om ’spil dansk kvoter’. Men det er krænkende for kvinderne, hvis de skal sidde i bestyrelser på grund af deres køn, og kvindekvoter krænker også virksomhedsejerne ved, at man går ind og piller ved ejerstrukturen i virksomheden. Det er en idé skabt af nogle lidt specielle feminister uden rod i virkeligheden.«

Nu er det jo hele S og SF, der står bag forslaget. Mener du, partierne er en flok specielle feminister?

»De er nok mere end det. Jeg er dog glad for, at de på det her område lægger deres politik så ærligt frem, det ville være rart, hvis de også gjorde det på andre områder.«

Der er jo som sagt kvoter på mange områder – CO2-kvoter, flygtningekvoter, fiskekvoter – så du har ikke noget principielt imod kvoter?

»Som Lykke Friis siger, så er kvoter for fisk og ikke for kvinder. Jeg mener, det er nedværdigende for kvinder, at de skal forfordeles på grund af deres køn. Sandheden er, at der ikke er så mange kvinder, der søger disse stillinger. Hvis vi skal angribe det problem, skal vi forbedre muligheden for at få privatliv og erhvervsliv til at hænge bedre sammen. Det kan vi godt sætte os ned og diskutere, hvordan vi gør. Grunden til, at der ikke er så mange kvinder i bestyrelser – som jeg mener, der burde være – er, fordi der mangler erhvervskvinder.«

Du siger, at forslaget skrider ind over for menneskers dispositionsret i forhold til privat ejendom. Er der ikke i forvejen masser af love og regler, der har betydning og sætter begrænsninger for din ret til at drive virksomhed – du skal for eksempel overholde miljølovgivningen?

»Jo, og der er måske også for mange regler og love på området. Men det her er principielt. Det er både kombinationen af krænkelser af kvinder og af ejerstrukturen i virksomheder – det handler om, hvordan vi vil se på hinanden i Danmark.«

Det er yderst sjældent, at et mindretal har benyttet grundlovens mulighed for at sende et lovforslag til folkeafstemning. Er der ikke mange andre sager, der har hidset dig mere op – hvorfor skal netop den her så til afstemning?

»Jo, jeg har hidset mig op over meget. Som sagt er det her en stærkt principiel sag – at forfordele køn og samtidig gribe ind i ejendomsretten – der må være grænser for statens indblanding.«

Hvad ville du sige til, at oppositionen sendte spørgsmålet om efterløn til folkeafstemning?

»Det tror jeg ikke, man kan, jeg tror ikke lovgivning om for eksempel efterlønnen hører under den del af grundlovens bestemmelser.«

Ville det ikke have været et problem for regeringen, hvis oppositionen de seneste 10 år havde sendt lovforslag til folkeafstemning, når de var uenige?

»Nej, hvis oppositionen misbruger den mulighed, grundloven giver, ville det blive straffet hårdt af vælgerne – en folkeafstemning skal bruges varsomt og sjældent.«