KØN  Hvis Danmark får sin første kvindelige statsminister efter det næste folketingsvalg, kan magtfulde virksomhedsledere lige så godt begynde jagten efter kvinder til deres bestyrelser. En S-SF-regering med Helle Thorning-Schmidt (S) i spidsen vil nemlig via lov tvinge børsnoterede selskaber til over en fireårig periode at øge andelen af kvinder i bestyrelserne til mindst 40 procent. 

Kvoter til bestyrelserne er det mest kontroversielle forslag i et fælles ligestillingsudspil fra S og SF, som Ugebrevet A4 er i besiddelse af. Ligestillingsordfører fra Socialdemokraterne Julie Rademacher erklærer, at der ingen vej er uden om kvoter, når de tørre tal viser, at der i dag kun er i omegnen af 10 procent kvinder i bestyrelserne.

»Det er nødvendigt med kvoter, når virksomhederne ikke frivilligt placerer nogle af de mange kompetente og højt kvalificerede kvinder i bestyrelserne,« siger Julie Rademacher.

SF’s ordfører Pernille Vigsø Bagge mener, at erhvervslivet i første omgang vil udtrykke bekymring over udsigten til kvoter, men dernæst vil blive glade for lovgivningen:

»Erhvervslederne i Danmarks store virksomheder ved udmærket godt, at de har et problem med alt for få kvinder i bestyrelserne. I mange år har der været for meget snak og for lidt handling, og derfor tror jeg også, at erhvervslivet efter et stykke tid vil opfatte kvoter som en håndsrækning til dem. Vi er kun interesserede i at styrke dansk konkurrenceevne, og det kræver naturligvis, at vi trækker på hele talentmassen,« siger Pernille Vigsø Bagge.

Uligestilling skal straffes

Lovforslaget vil – hvis S og SF vinder regeringsmagten – blive fremsat kort efter folketingsvalget, og går alt efter planen, vil Danmark i 2015 have 40 procent kvinder i virksomhedernes bestyrelser. Alene i de 20 største børsnoterede selskaber herhjemme betyder det, at næsten 50 mænd skal udskiftes med kvinder. Således har Carlsberg og GN Store Nord i dag nul kvinder i deres bestyrelser, mens seks virksomheder som blandt andet Novozymes kun har en enkelt kvinde. Og selv om A.P. Møller Mærsk og Vestas har to kvinder i bestyrelserne, skal begge virksomhedsgiganter også i gang med skifte næsten halvdelen af bestyrelsen ud for at opfylde kravet. 

Socialdemokraterne og SF har endnu ikke lagt sig fast på, hvilke sanktioner der skal være over for virksomheder, der efter fire år ikke har mindst 40 procent kvinder i bestyrelserne.

»Der bliver ingen trusler om tvangsopløsning af selskaber som i Norge, for det er alt for drastisk. Men virksomhederne vil blive ramt på pengepungen, så de vil blive straffet i en eller anden form, hvis de udelukker kvinder fra topposterne,« siger Pernille Vigsø Bagge.

Også Julie Rademacher afviser tvangsopløsning af virksomheder.

»Tværtimod vil vi meget gerne i dialog med erhvervslivet for sammen med dem at strikke en model sammen, som alle kan leve med,« siger hun. 

Kvoter deler vandene

Den konservative ligestillingsordfører Helle Sjelle betegner i en mail til Ugebrevet A4 forslaget om kvoter for både »skadeligt og ineffektivt«.

»Kvoter er udtryk for en helt utilstedelig indgriben i private virksomheders drift, som vækker mindelser om sovjettiden,« skriver Helle Sjelle. 

Selv om DI er tilhængere af flere i bestyrelserne, er organisationen klart imod kvoter, fastslår DI-direktør Bolette Christensen.

»Vi har hele tiden været modstandere af kvoter som middel til at få flere kvinder ind på topposter. Det er ikke det samme som, at vi er modstandere af kvinder i ledelse, men vi er bare ikke enige i, at kvoter er midlet,« siger Bolette Christensen.

Hun henviser til, at det vrimler med konkrete tiltag i virksomhederne for at bane kvindernes vej ind i bestyrelseslokalerne. Derfor er hun også overbevist om, at kvinderne uden en kvotelovgivning gør deres entre i virksomhederne de næste år.

»Men hvis der først er lovgivning, er vi jo nødsaget til at føje lovgivningen, og så må vi arbejde på det,« siger Bolette Christensen.

Radikale og Enhedslisten vil bakke op omkring kvotelovgivning. Radikales ligestillingsordfører Manu Sareen vil til gengæld først se en uvildig undersøgelse af erfaringerne fra Norge, som var det første land til at indføre kvoter til børsnoterede selskabers bestyrelser.

»Vi skal kende erfaringerne fra Norge og vurdere, hvad konsekvenserne vil være i en dansk virkelighed, inden vi tager det endelige skridt,« siger Manu Sareen.

Ligesom Norge har også Spanien og Frankrig ved lov tvunget børsnoterede selskaber til at hente flere kvinder ind i bestyrelserne. Og ifølge ligestillingsforsker på Aalborg Universitet, professor Anette Borchorst er kvoter en yderst effektiv måde at skabe ligestilling på.

»I EU-landene har kun Malta og Cypern færre kvinder i ledelse end i Danmark. Vi halter simpelthen håbløst bagud, og hvis vi vil op på siden af andre EU-lande, er kvoter en effektiv måde at indhente dem på. I Norge har det virket, og norske virksomheder gør jo oven i købet brug af rigtig mange dygtige, danske kvinder i deres bestyrelser i dag. Så den danske talentmasse er der,« siger Anette Borchorst.

Også fokus på mænd

Kvoterne er kun en lille del af Socialdemokraternes og SF’s samlede udspil. De to partier har en bred vifte af lov­initiativer, som de vil gennemføre for at skabe mere ligestilling. Blandt initiativerne er at øremærke 12 ugers barsel til fædrene, og at virksomhederne skal gennemføre flere og bedre kønsopdelte lønstatistikker. Dertil kommer, at den centrale barselsfond skal udvides til også at dække selvstændigt erhvervsdrivende. Endelig vil de to partier indføre forbud mod køb af sex.

Og så skal Danmark have en mandekommission, hvis det står til Socialdemokraterne og SF.

»En mandekommission skal undersøge, hvorfor flere og flere drenge dropper ud af folkeskolen, hvorfor så mange unge mænd ikke får en uddannelse, og hvorfor de i højere grad bliver tabere. Vi skal have mere faktuel viden og en konstruktiv debat om det her, så ligestillingsdagsordenen ikke kun handler om kvinder, men også inkluderer mænd,« siger Julie Rademacher (S).

Og de radikale bakker op omkring en ny kommission:

»En mandekommission er et superfedt tiltag. Vi skal undersøge, hvorfor så mange drenge og mænd tabes i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet,« siger Manu Sareen.  

Ligestillingsforsker Anette Borchorst kalder det tiltrængt, at flere partier går sammen om at udarbejde et seriøst udspil om ligestilling, og især ser hun gode takter i forslagene omkring mere øremærket barsel til mænd samt etablering af et uvildigt ligestillingsorgan. 

»Det er mange år siden, at vi har set et fokuseret udspil, der sigter på at fremme ligestillingen i Danmark. VK-regeringen har afvist, at der eksisterer problemer med ligestilling herhjemme, mens oppositionen nu erkender, at vi har åbenlyse problemer,« siger Anette Borchhorst.

Men hun understreger, at det er alt for tidligt at rose Helle Thorning-Schmidt og Villy Søvndal for at være progressive på ligestilling. 

»Det interessante bliver, hvordan ligestillingen bliver prioriteret i forhold til andre politikområder fra en ny regering. Nu ser vi nogle vigtige signaler, som skal omsættes til politisk handling,« siger hun.

Konservatives Helle Sjelle kan til gengæld ikke se mange positive takter i udspillet. I sin mail til A4 fremhæver hun, at 12 ugers øremærket barsel til mænd er »et eksempel på S-SF’s frihedsforagtende ideologi. De vil blande sig i danskernes privatliv og ønsker, at staten skal diktere rollefordelingen mellem mødre og fædre. Den slags socialistisk ideologi er vi konservative helt og holdent imod«.