Integrationssucces

Da syrerne begyndte at slagte svin, kom Sardar i arbejde

Af

På slagteriet i Blans i Sønderjylland er 12 syrere fastansat, før deres praktikforløb er afsluttet. Opskriften er et aktivt jobcenter, en modig arbejdsgiver, fordomsfrie kolleger og en kontant tone. Men kommunernes indsatser er alt for svingende, lyder det fra Dansk Industri i ugen, hvor DA og LO lancerede deres fælles flygtningeudspil.

Sardar Hasso startede i efteråret i et kommunalt forløb på et slagteri. I dag er han fastansat. 

Sardar Hasso startede i efteråret i et kommunalt forløb på et slagteri. I dag er han fastansat. 

Foto: Foto: Cecilie Agertoft

I en slagterihal med højt til loftet blander høje lyde fra maskiner sig med småsnak blandt medarbejdere, der arbejder i blå- og hvidstribede sæt. Skarpe knive skærer lyserødt svinekød til småstykker, før det bliver smidt i hvide plastikbøtter. 

Vi er på Danish Crowns slagteri i Blans – en lille by lidt udenfor Sønderborg. Ved et af de lange rullebånd, der transporterer det rå kød, står 32-årige Sardar Hasso. Han er flygtet fra den kurdiske by Kobane i det nordlige Syrien. Han spiser ikke gris. Men han har ikke noget imod at arbejde med svinekød.

»Det er fint. Ikke problem,« siger han på sit spinkle danske, da Ugebrevet A4 møder ham.   

Hverken god gerning eller billig arbejdskraft

Sardar Hasso er en ud af 16 flygtninge, der i oktober sidste år sleb knivene og begyndte i et 26-ugers praktikforløb for flygtninge på slagteriet.

Vi havde nogle medarbejdere, der blev irriteret over dem, når de væltede over syrerne inde i omklædningsrummet, fordi de lå og bad der. Brian Vestergaard, tillidsmand, Danish Crown, Blans

Det handler hverken om at gøre en god gerning eller at få billig arbejdskraft, understreger fabrikschef Ole Carlsen. 

»På intromødet sagde jeg rent ud til dem (syrere red.), at jeg gør ikke det her for at underholde jer. Jeg gør det udelukkende, fordi jeg skal bruge arbejdskraft. Det lægger jeg slet ikke skjul på,« påpeger han og forsætter:

»Jeg kunne ikke drømme om at køre sådan et kursusforløb og så sige 'mojn' til dem efter 26 uger, og så var det ellers det. Det har vi hverken tid til eller interesse i.«

At Sardar og de 15 andre flygtninge overhovedet er kommet i arbejde skyldes en aktiv indsats fra Danish Crown og ikke mindst Jobcenteret i Sønderborg.

De fleste ledere vil ikke ansætte en flygtning

Men det er langt fra det eneste jobcenter i landet, der har virksomhedsforløb for flygtninge. 

Cirka tre ud af fire kommuner tilbyder særlige flygtningeforløb. Det fremgår af en rundspørge blandt 56 chefer på arbejdsmarkedsområdet i kommunerne, som Ugebrevet A4 har foretaget.

(Artiklen fortsætter under grafikken)

Men der er stadig et stykke vej til målet, for der er få virksomheder, der har erfaringer med at ansætte flygtninge som Sardar.

Næsten tre ud af fire ledere siger i en undersøgelse fra den faglige organisation Lederne, at de ikke har ansat flygtninge under den aktuelle flygtningesituation. Og blandt de ledere, der står for rekruttering, svarer kun tre ud af ti, at de er villige til at ansætte en flygtning.

Det viser en undersøgelse blandt 1.870 privatansatte medlemmer af Lederne.

(Artiklen fortsætter under grafikken)

Men det er ikke manglende engagement for at beskæftige flygtningene, der trykker virksomhederne, fastslår Steen Nielsen, underdirektør i Dansk Industri (DI) med ansvar for arbejdsmarkedspolitik.

Mindst 49 kroner i timen til en flygtning

Problemet er, at kommunernes indsats er alt for forskellig, mener han.

»I nogle kommuner får de kun omkring 10 procent af deres flygtninge ud i virksomheder. Og det er netop de kommuner, der i dag gør det dårligst, som bør have meget mere opmærksomhed på at få flygtninge ud.«  

Onsdag blev Dansk Arbejdsgiverforening og LO enige om en ny integrationsuddanelse, der skal gøre flere flygtninge kvalificerede til at få et arbejde.

I meget korte træk er integrationsuddanelsen et to-årigt forløb, som veksler mellem uddannelse i 20 uger og virksomhedspraktik i resten. Flygtningene vil få mindst 49 kroner i timen, mens de arbejder, fremgår det af aftaleteksten, der dog ikke er færdigforhandlet med regeringen.

Tilbage på slagteriet i Blans har de syriske slagtere forladt knive og koteletter for at gå til frokost.

I slagteriets kantine er der en forbløffende ro i betragtning af, at der i alt er omkring 1.100 medarbejdere på slagteriet. Dagens ret er frankfurtere, flødekartofler og kyllingefilet. Man kan få sodavand eller et glas mælk til.

Plads til alle, uden at stikke ud

Flere og flere ansatte dukker op og slår sig ned på de hårde træstole. Men selvom rummet efterhånden fyldes op af mænd og enkelte kvinder, er lydniveauet stadig afdæmpet.

Havde vi selv skulle gøre alt det her, havde det været nemmere at ringe til en gut, der kunne stille med tyve polakker, der kunne hoppe direkte på linjen. Ole Carlsen, fabrikschef, Danish Crown

Nogle forsyner sig med de varme retter, mens andre åbner medbragte madpakker med rugbrød klemt sammen mellem hvidt madlægningspapir.

Tag nu syrerne med til pause

På slagteriet har man fordelt syrerne i forskellige afdelinger, fortæller tillidsmand Brian Vestergaard. Formålet er, at integrationen skal lykkes bedre, forklarer han. 

»Jeg går faktisk ned og siger til medarbejderne, 'tag nu syrerne med til pause, for ellers så sidder de for sig selv i et hjørne i kantinen'. Men de bliver nødt til at holde pause sammen«, siger han.

På slagteriet skal der være plads til alle, uanset hvor folk kommer fra, og hvad de tror på, forklarer tillidsmanden. Men kultur og religion skal ikke fylde for meget på selve arbejdspladsen, understreger han. 

»Vi havde nogle medarbejdere, der blev irriteret over dem, når de væltede over syrerne inde i omklædningsrummet, fordi de lå og bad der. Men der tog vi en stille og rolig snak med syrerne om, at vi gik ikke op i alt det der her, så det måtte de tage derhjemme,« siger han.

Mindre papirarbeje, tak!

I kommunerne er det højt prioriteret at få flygtninge i gang.

Det siger Lars Larsen, der er partner i analyse- og rådgivningsfirmaet LG Insight, som har specialiseret sig i kommunernes integrationsarbejde.

En del af de flygtninge, der kommer, har meget få kompetencer. Derfor er det ikke lige til at få folk ud i virksomhedspraktik eller løntilskud med de ordninger, vi har i dag. Jacob Bundsgaard (S),næstformand, Kommunernes Landsforening (KL)
 

Men han mener, at man bør droppe meget af alt det papirarbejde, der følger med, hvis man i dag vil ansætte en flygtning.

»Man kunne ændre på krav om varighed af virksomhedspraktikker og sørge for, at de nyankomne automatisk får en mentor, når de kommer ud i en virksomhed,« siger han og vurderer, at det ville gøre det nemmere for virksomhederne. 

Næstformanden i Kommunernes Landsforening (KL), Jacob Bundsgaard (S), mener også, at der er brug for nye og smidigere ordninger, som er nemmere at gå til. 

Tilbage på slagteriet i Blans har flygtningene sat sig i et kælderlokale uden vinduer, hvor træstole og borde er stillet op i en hestesko foran en tavle. Ved bordene sidder syriske mænd, der efter frokostpausen har skiftet stålhandsker, hårnet og forklæder ud med deres almindelige tøj.

Fabrikschef Ole Carlsen (tv.) og tillidsmand Brian Vestergaard (th.) er glade for at arbejde med folk fra alle kulturer. Foto: Cecilie Agertoft

 

»Det er lidt svært at lære dansk«

De sidder alle sammen med overtøj på og bøjer hovederne mod de dansk-for-begyndere-bøger, der er spredt ud på bordene foran dem. Som en del af deres praktik skal de nemlig deltage i tre timers sprogundervisning i løbet af en arbejdsdag. 

»Jeg kan godt lide at lære dansk, men det er svært lidt. Det er svært at tale dansk,« fortæller Sardar Hasso.

Danskundervisningen har været helt afgørende for, at forløbet på slagteriet blev en succes, mener fabrikschef Ole Carlsen. Og den betragtning er jobcenterchef i Sønderborg Anne Kirk enig i. 

»Det er en af nøglerne. I det hele taget giver det rigtig god mening at sprogundervisning foregår på arbejdspladsen, for når voksne skal lære noget nyt, skal de relatere det til noget, der giver mening,« siger hun. 

Sardar Hasso synes, det danske sprog er en svær nød at knække. Foto: Cecilie Agertoft

Det er næsten umuligt at lære et sprog, med mindre man kontinuerligt bliver tvunget til at bruge det, man lærer, mener jobcenterchefen.

Den holdning deler flere kommuner. To ud af tre kommuner oplyser, at de samarbejder med sprogskoler, så flygtninge kan få sprogundervisning på arbejdspladsen, viser Ugebrevet A4's rundspørge.

Og lidt over halvdelen af de adspurgte oplyser, at enten kommunen eller jobcentrene tilbyder tolkebistand, når flygtninge skal modtage undervisning på virksomheder eller AMU-centre.

Tyve polakker hopper direkte ind

Fabrikschef Ole Carlsen forklarer, hvordan jobcenteret gennem hele forløbet har lyttet til de ønsker, slagteriet kom med. 

På et tidspunkt var han bekymret, fordi det gik langsomt med syrernes danske sprog. Det krævede kun et enkelt opkald til jobcenteret, før der blev hyret en ekstra sproglærer.

Ifølge ham er opskriften på succes en tæt forbindelse mellem jobcenter, sprogskole og virksomhed.

»Det kræver, at jobcentrene sammen med kommunen er villige til at se, hvad virksomhedens behov er, og det har de gjort i vores tilfælde. Havde vi selv skulle gøre alt det her, havde det været nemmere at ringe til en gut, der kunne stille med tyve polakker, der kunne hoppe direkte på linjen,« siger Ole Carlsen.

Mohamed Farag fra Egypten har snart arbejdet på slagteriet i Blans i 15 år. Han fungerer tit som en slags tolk for de nyankomne flygtninge. Foto: Cecilie Agertoft

  

Også centralt i Danish Crown er man begejstret for forløbet.

»Jobcenteret i Sønderborg har skabt fundamentet for det her projekt. Centerets indsats er fænomenal. De sprogbarrierer, der har været, har de eksempelvis imødekommet ved at flytte sprogundervisningen herud,« siger Jens Hansen, der er pressechef i Danish Crown.

"Virksomheder må selv opsøge"

Kommunernes tilbud om flygtningeforløb er dog ikke kendt vidt og bredt på chefgangene. I hvert fald viser undersøgelsen fra Lederne, at tre ud af fem ledere ikke mener, at de eller deres virksomhed har 'været i kontakt med et jobcenter om beskæftigelse af flygtninge'.  

Selvom mange virksomheder ikke benytter de eksisterende muligheder, skyldes det ikke, at jobcentrene ikke er proaktive nok, mener Lars Larsen.

Gennem sit arbejde, hvor LG Insight lige nu rådgiver 27 kommuner, oplever han, at kommunerne i høj grad opsøger virksomhederne. Men virksomhederne må også selv tage ansvar, pointerer Lars Larsen fra LG Insight:

»De skal også være opsøgende i forhold til jobcentrene. Integration er jo ikke bare en social indsats, men kan lige så godt være en rekrutteringsindsats.« 

Den betragtning er Steen Nielsen fra DI slet ikke enig i.

»Det kan ikke være virksomhedens opgave at komme til jobcentrene. Det er jobcentrene, der kender de enkelte flygtninge og har ansvaret for at sætte en fornuftig indsats i værk,« siger han. 

KL-næstformanden, Jacob Bundsgaard, er ligesom Lars Larsen helt sikker på, at de ansatte på jobcentrene ikke sidder på deres hænder. 

»Der bliver virkelig knoklet på ude i jobcentrene, og hele kommunernes generelle beskæftigelsesindsats er blevet langt mere virksomhedsrettet og bliver løbende mere virksomhedsrettet.« 

Sardar blev hurtigt fastansat  

I midten af februar blev Sardar Hasso og 11 af de andre syriske praktikanter fastansat på slagteriet i Blans - til trods for at hverken han eller de andre praktikanter havde færdiggjort deres praktikforløb.

Tre af de 16, der startede i efteråret, klarede det endda så godt, at de allerede blev fastansat efter to måneder.

Nogen han vil måske ikke arbejde på slagteri, men han skal søge andet arbejde. Man skal arbejde, også kvinderne Sardar Hasso, flygtning og fastansat i Danish Crown
 

De flygtninge, der deltog i praktikforløbet, havde været i Danmark imellem tre måneder og to år, da de startede. Det viste sig at være en fordel, fortæller fabrikschef Ole Carlsen.

»De har været topmotiveret for at få et job,« siger han og uddyber sin pointe:

»Nogle kloge mennesker fortæller, at efter tre måneder falder motivationen for at arbejde, og efter et år er der faktisk ikke ret meget mere, så har man givet op. Det gælder om at få fat på dem ret hurtigt. Og det har vi også tydeligt kunne mærke her,« forklarer han. 

Men de elleve syrere har været heldige, for det er ikke normalt, at flygtninge bliver ansat så hurtigt, som det er sket i Blans.

Flygtninge bliver mest ansat i virksomhedspraktik, og langt færre i løntilskud eller i job på almindelige løn- og ansættelsesvilkår, fremgår det af undersøgelsen fra Lederne. 

Kun en fjerdedel af de adspurgte ledere, der har ansat flygtninge, har tilbudt dem et job på almindelige løn- og ansættelssesvilkår. 

Ansat på normale vilkår

Sardar Hasso og de andre syrere er i dag ansat under samme lønvilkår som alle andre medarbejdere på slagteriet og nøjes derfor ikke længere med tilskud fra det offentlige. 

Af samme årsag må den daglige danskundervisning nu klares i fritiden. Men det er helt i orden med Sardar Hasso, for han vil gerne arbejde, fortæller han.

Fra dansk fjernsyn er han klar over, at politikerne gerne vil have flygtninge til at arbejde. Det er fint, mener han. 

»Det er rigtigt, alle flygtninge skal arbejde. Nogen han vil måske ikke arbejde på slagteri, men han skal søge andet arbejde. Man skal arbejde, også kvinderne,« siger han.

Da han bliver spurgt, om der er noget, han vil tilføje, siger han ganske forsigtigt: 

»Tak for alt Danmark, tak sprogskole, og jobcenter.«