DA og LO vil bevare skolepraktik

Af | @GitteRedder

Lønmodtagere og arbejdsgivere er enige om at begrænse skolepraktik-ordningen. Fremover skal amter og kommuner selv betale, når de bruger erhvervsuddannelserne til revalidering og aktivering, og samtidig skal der skaffes flere praktikpladser på virksomhederne.

De mange tusinde elever på landets handelsskoler og tekniske skoler, der står uden praktikplads, får lov at gøre deres uddannelse færdig i skolepraktik. Det er resultatet af flere måneders hårde forhandlinger mellem lønmodtagere og arbejdsgivere om skolepraktikkens fremtid.

Selv om Dansk Arbejdsgiverforening (DA) til det sidste kæmpede for at afskaffe skolepraktik-ordningen, så lykkedes det i sidste uge for LO og DA at nå til enighed om en række fælles forslag til løsning af det store praktikplads-problem.

»Jeg er meget tilfreds med, at LO og DA nu er enige om at bevare skolepraktikken. Det er helt afgørende, hvis virksomhederne skal have tilstrækkelig med faglært arbejdskraft fremover,« siger LO-sekretær Harald Børsting.

Den arbejdgiverbetalte skolepraktik-ordning bevares altså, men parterne har aftalt at begrænse omfanget af elever i ordningen. Samtidig indføres der mere fleksible uddannelsesaftaler og en mere målrettet indsats for at skaffe flere praktikpladser på virksomhederne.

Kommuner skal selv betale

Endelig er LO og DA enige om, at revalidering og aktivering fremover skal finansieres fuldt ud af stat, amter og kommuner. Det sker i erkendelse af, at kommunerne ofte ukritisk har brugt kontorfagene til revalidering og aktivering af langtidsledige, hvilket har ført til en stor stigning i antal af skolepraktik-elever på området.

»Det er vores forventning, at når kommunerne selv skal betale for revalidering, så vil de gøre det mere fornuftigt og med større effekt i forhold til beskæftigelse. Det er de revaliderede også bedst tjent med,« siger Harald Børsting.

Samme holdning har Mette Ringsted, uddannelseschef i DA:
»Selvfølgelig skal erhvervsuddannelserne stadig kunne bruges som uddannelsesmulighed for unge ledige og revalidender, men der skal være et helt klart beskæftigelsesperspektiv i det, og stat, amter og kommuner må selv betale.«

Regeringen, LO og DA håber også at kunne forkorte praktikpladskøen, der i dag tæller over 10.000 unge, ved at sprede eleverne ud på flere uddannelser. Det skal blandt andet ske ved at oprette en række korte erhvervsuddannelser, hvor man for eksempel kan uddanne sig til kassemedarbejder. Desuden strammes reglerne for, hvornår man kan komme i skolepraktik. Unge, der ønsker at gå i gang med en erhvervsuddannelse, skal i fremtiden udfylde en prioriteret liste med tre uddannelsesønsker. Og de skal aktivt søge en praktikaftale inden for alle tre uddannelser, inden de eventuelt må komme i skolepraktik.

De fire forligspartier – Venstre, konservative, radikale og Dansk Folkeparti – skal nu tage stilling til, om de vil efterleve DA og LO’s forslag.