DA og LO: Kommuner egner sig ikke til jobformidling

Af Karsten Christensen, NET-Redaktionen

Arbejdsgivere og lønmodtagere er enige om, at et enstrenget arbejdsmarkedssystem er en god idé, men at ansvaret ikke bør overlades til kommunerne. DA og LO vil nu give et fælles bud på et nyt system.

Ansvaret for at få ledige i job bør ikke overlades til kommunerne. Sådan lyder den klare besked fra både LO og Dansk Arbejdsgiverforening til beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V). Og de to organisationer vil nu sammen forsøge at komme med et oplæg til regeringen med deres bud på, hvordan et enstrenget arbejdsmarkedssystem i stedet bør se ud.

Arbejdsgivere og lønmodtagere er enige om, at kommunerne udgør for små geografiske enheder til at sikre en fornuftig matchning af ledige og virksomheder, de kender alt for lidt til arbejdsmarkedets behov, de har ingen erfaring i at samarbejde med arbejdsmarkedets parter, deres hidtidige indsats for at få folk i arbejde har været ringe og – sidst men ikke mindst – hænger kommunalpolitik og jobformidling dårligt sammen.

»Der er flere stemmer i at bygge skoler end at hjælpe de arbejdsløse,« sagde Hans Jensen til de godt 230 deltagere på LO’s årlige beskæftigelsespolitiske konference i Helsingør i onsdags.

Samme hjælp til alle ledige

LO bakker op om et sammentænkt arbejdsmarkedssystem, hvor ledige får ens behandling, uanset om de er på kontanthjælp eller dagpenge.

Derfor støtter organisationen også ensretningen af reglerne for de to grupper af ledige. Men LO frygter, at regeringen ikke tør tage kontanthjælpsmodtagerne ud af hænderne på kommunerne, selv om det vil være mest fornuftigt at lægge indsatsen i større regionale enheder i et statsligt forankret arbejdsmarkedssystem.

Og i Dansk Arbejdsgiverforening lægger chefkonsulent Erik Simonsen heller ikke fingre imellem i kritikken af kommunernes indsats:

»Det vil være en historisk fejltagelse at overlade det overordnede ansvar til kommunerne. De er ganske enkelt ikke de rigtige til at løse opgaven. Kommunernes adfærd er i højere grad styret af hensynet til deres egen økonomi end det overordnede hensyn til arbejdsmarkedet. Det giver risiko for nogle uhensigtsmæssige adfærdsmønstre, og vi har allerede set flere uheldige eksempler på regulær kassetænkning i kommunerne,« siger Erik Simonsen til Ritzaus Bureau.