Curlingforældre fejer ind over arbejdsmarkedet

Af | @MichaelBraemer

Curlingbørnene er blevet voksne, men forældrene hænger på og prøver nu at bane vejen for dem på arbejdsmarkedet. Virksomheder fortæller om forældre, der både søger arbejdet, vil med til ansættelsessamtale og løbende forhandler arbejdsvilkår på voksne børns vegne. Forsker mener unge i dag er under et stort præstationspres.

Foto: Fofo: Jakob Dall/Scanpix

VOKSENHJÆLP Hvor der er et curlingbarn, er der en forælder – også selv om barnet er blevet voksent. Den erfaring gør man sig nu i virksomhederne, hvor ledelserne får nye udfordringer, efterhånden som flere og flere overbeskyttede børn vokser op og gør deres indtog på arbejdsmarkedet.

Curlingforældrene holder sig ikke tilbage fra at søge arbejdet, dukke op til ansættelsessamtalen og løbende diskutere arbejdsvilkår på deres børns vegne, lyder meldingerne fra virksomheder.

Curlingbørn er børn, der sjældent eller aldrig møder problemer eller modgang, fordi forældrene overbeskytter dem. Begrebet stammer fra omkring årtusindeskiftet og er opkaldt efter spillet curling, hvor der fejes foran en sten i fremdrift.

Og forældrene fejer stadig på livet løs for at fjerne forhindringer og problemer, selv om datteren måske er blevet 22. Det fortæller Henrik F. Therkildsen, souschef i Matas’ HR-afdeling.

»Vi får forespørgsler fra butikschefer om, hvordan de skal håndtere situationen, når de har søgt elever, og den ene forælder møder op til samtale. Og der er vores holdning, at forældrene da gerne må vise interesse, men det vil under alle omstændigheder være den enkelte unge over 18, vi kommunikerer med,« siger han.

Ekstrem indblanding

Også når de unge er blevet ansat, oplever Henrik F. Therkildsen, at forældre i ekstrem grad blander sig i deres børns arbejdsliv. Han har i stigende omfang skullet sidde og svare på bekymrede forældres spørgsmål om helt basale ansættelsesvilkår.

For eksempel, om det nu også er nødvendigt at datteren arbejder hver anden weekend, mens vennerne fester. Og på en pæn måde har han fået sagt, at det nok er bedst, at han afklarer eventuelle spørgsmål med medarbejderen selv.

»Vi havde også en elev, som ikke ville overnatte på den skole, hvor en del af vores uddannelse til materialist foregår. Familien lejede sig i stedet ind i et sommerhus i nærheden, hvor hun kunne overnatte. Det var ekstremt uhensigtsmæssigt, når vi nu kører vores skoleophold som internat og får utrolig meget ud af at være sammen,« mener han.

Da den 22-årige datter senere afbrød uddannelsesforløbet, skrev moderen et brev til Matas, hvor hun beklagede sig over, at forløbet ikke havde været positivt for hendes barn.

Med far på jobsøgning

Store, stærke drenge, der vil være motorcykelmekanikere, er også kun med som ledsagere, når far er ude og søge læreplads til dem. Det var i hvert fald den situation, Steven Walsh, indehaver af Stevens MC-shop på Amager, oplevede for et par måneder siden. Som han i øvrigt har gjort det nogle gange de senere år.

»Der er en hel del curlingbørn blandt ansøgerne. Det kan man godt mærke. Men får man dem på tomandshånd, kan man godt mærke, om de er i stand til at svare for sig og er værd at satse på. Det var ham her. Jeg ringede og bad ham om at komme uden forældre, og det klarede han godt. Så ham er vi faktisk ved at ansætte,« fortæller Steven Walsh.

Generelt vil han dog opfordre håbefulde lærlinge til at lade familien blive hjemme, hvis de dukker uopfordret op og vil gøre det bedst mulige indtryk.

»Hvis der er en forælder, der blander sig i en ansættelsessamtale eller andet, vil jeg bede dem om at blande sig udenom, for det er ikke dem, jeg skal ansætte,« fastslår Steven Walsh.

Problemer med problemer

I arbejdsgiverorganisationen Dansk Erhverv taler man ikke om curlingbørn, men om de udfordringer, der knytter sig til ledelsen af de unge. Det sker til gengæld ofte. Og i praksis er det curlingbørn, det handler om. For udfordringerne for arbejdsgiverne har ændret karakter i takt med, at curling-generationen er kommet ind på arbejdsmarkedet.

Det fortæller Rikke B. Ørum, chef for HR og Arbejdsmiljø i Dansk Erhverv.

»Vi står med unge, der har det svært i forhold til modgang og problemer. Hvis man er vant til, at andre har løst éns problemer og hele tiden er gået foran og har banet vejen, så har man færre redskaber til at løse problemer, når man møder dem. Og når ting er kommet let, er det svært pludselig at skulle knokle for noget,« forklarer hun.

Et af de karaktertræk, der er blevet hæftet på curlingbørnene, er deres behov for at blive set, anerkendt og beundret. Heller ikke her er der meget at komme efter for curlingbørnene på arbejdsmarkedet, påpeger HR-chefen.

»Ud over at knokle opdager de, at ingen står og klapper, når de har gjort noget. I stedet er holdningen: ’Jamen, det havde vi da sådan set også forventet’,« siger hun.

Der har altid været kløfter mellem unge og ældre, og de ældre har altid talt om de unges fordærv og mangel på respekt. Det er Rikke B. Ørum opmærksom på. Men i dag er der kommet en ekstra og alvorlig dimension på generationskløften, mener hun.

»Både på uddannelsesinstitutioner og på arbejdspladser skal der mindre til, før de bliver slået ud og bliver usikre på eget værd. Man møder jo modstand og nederlag på en arbejdsplads, men dem har de ikke prøvet før, fordi vi har skånet dem. Det er nyt, og det er problematisk, for på den måde øges risikoen for, at de unge falder fra,« mener hun.

De unge er gode nok

Burgerkæden McDonalds, som stort set kun har unge ansat, bekræfter, at forældrene i mange tilfælde er alt for beskyttende i forhold til deres voksne børn. Ofte er det forældrene, der søger arbejdet til deres børn, fortæller HR-direktør i McDonalds Lise-Lotte Helms-Olesen.

Men, understreger hun, det skal man ikke bruge mod de unge, som – når de får lov – udmærket kan stå på egne ben og vise ansvar.

»Vi skal ind imellem ind og sige til forældrene, at den unge selv skal tage ansvar og at forældre skal lade dem klare arbejdet selv. At det ikke er dem, der har arbejde her. Men hvis det drejer sig om en over 18-årig, er vi helt klare i mælet fra start og siger, at de skal blande sig udenom, så derfor bliver det aldrig det store problem,« fortæller McDonalds HR-direktør.

I Føtex i Randers mener butikschef Jan Møller også, at curlingbørnene kan reddes. Men der skal en særlig indsats til for at lære dem at begå sig på arbejdsmarkedet, understreger han. For som udgangspunkt er de overbeskyttede og meget lidt selvhjulpne, mener butikschefen.

»Når vi modtager en ny ung medarbejder, sker det hver måned, at vi får lønnen retur, fordi vedkommende ikke har oprettet en Nemkonto. Det står der ellers i den udleverede intro-mappe, at man skal. Og når det så ikke er gjort, har vi forældrene i røret, i stedet for at medarbejderen selv går ind og ordner problemet,« beklager han.

Det er heller ikke efter Jan Møllers smag, at han på sine lukkevagter kan se forældrenes biler stå linet op på parkeringspladsen for at afhente de unge, der har arbejdet sent.

»Vi kan ikke tvinge dem til at befordre sig selv. Men vi kan pille egoismen af dem og lære dem, at det ikke er ligegyldigt, om de møder – at de lader en kollega i stikken, hvis de ikke dukker op. Og at det skal meddeles i god tid, hvis man skal have fri. De kan sagtens påvirkes. Faktisk oplever jeg dem som nogle, der gerne vil vide, hvordan tingene skal være,« siger Føtex-butikschefen.

Generationernes evige kamp

Hos McDonalds er man mere optaget af at tilpasse sig de unge end af at dømme dem.

»Det er jo ikke første gang i historien at den ene generation ikke mener, at den kommende generation lever helt op til forventningerne. Vi skal også huske på, at vi selv har været med til at skabe de unge, som de er. Og at de er resultatet af et samfund, som er i konstant udvikling. Den store fokus på sig selv er måske nødvendig i det samfund, vi lever i,« mener HR-direktør Lise-Lotte Helms-Olesen.

I hvert fald gør McDonalds sig umage med så vidt muligt at tilfredsstille de unges behov for anerkendelse og fællesskab. Det gør man ved at dyrke dét at være kollega.  Som kollega skal man ubetinget opleve, at der er brug for én, at kollegerne er glade for, at man kom, og at de glæder sig til at se én igen i morgen, fortæller hun.

Samtidig skal uddannelsestilbud sørge for, at de unge McDonalds-ansatte har oplevelsen af, at de til enhver tid vil være attraktive for det øvrige arbejdsmarked.

»Curlingbørnene jagter jo uddannelse og papir på tingene. Samtidig er de vokset op i et samfund, hvor man ikke på nogen måde kan forvente en livslang karriere af dem,« pointerer HR-direktøren.

Jagten på identitet og succes

Ugebrevet A4 har været i kontakt med andre virksomheder og brancher, der hverken kender til forældre, som blander sig i deres børns ansættelsesforhold, eller har unge medarbejdere, som mangler modenhed på grund af overbeskyttet opvækst. Det gælder for eksempel bankverdenen, kommunale forvaltninger og entreprenørvirksomheder.

Ungdomsforsker ved Center For Ungdomsforskning på Aalborg Universitet i København Noemi Katznelson mener, at der kan være en god grund til, at det kun er visse brancher, herunder detailhandlen, som oplever problemer med de unge.

»Jeg synes ikke, at den ungdom, vi ser, er doven. Men der er skruet flere og flere forventninger sammen hos de unge til, hvad uddannelse og arbejde skal kunne give dem identitetsmæssigt. Og der er måske ikke den store identitet i at stå og stille på hylderne for tredje uge i træk,« påpeger hun.

Uklar forældrerolle

Noemi Katznelson er med på, at der i dag er unge, som får for meget hjælp af deres forældre. Og at der i nogle familier er opstået en uklarhed om, hvad det indebærer at være forældre og unge i dag – hvornår man for eksempel er voksen nok til at tage ansvaret for sit eget liv.

Men at reducere en hel generations problemer og udfordringer til et spørgsmål om misforstået forældreomsorg er der ikke forskningsmæssigt belæg for, mener ungdomsforskeren.

»For nogle handler det om noget helt andet. I dag ligger der et kæmpe pres på de unge for at præstere på mange forskellige plan. For det første skal de leve op til samfundets krav om succes i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Siden børnehaveklassen er de tudet ørerne fulde af behovet for livslang læring og kvalificering til arbejdsmarkedet,« påpeger hun og fortsætter:

»Derudover skal de profilere sig på de sociale medier, og de bombes med kulturelle krav og normer om, hvordan de skal se ud og håndtere deres liv, have sociale relationer, kærester og et spændende sexliv.«

Der er ifølge Noemi Katznelson en tendens til, at de unge forventer, at der nok er nogle, der tager sig af nogle af de ting for én. Og forældrene er også bange for konkurrencen og meget opmærksomme på, om deres børn bliver kede af det. Dermed er grundlaget til stede for en håndsrækning fra forældrene.

»Men det er et andet billede af curling, der hænger sammen med så meget andet,« mener ungdomsforskeren.