Chokafsløring: Færre på overførselsindkomst sparer penge!

Af Illustration: Majbrit Linnebjerg

Arbejdsmarkedsstyrelsen har foretaget en beregning, som viser, at mange kommuner kunne spare mange penge, ved at nedbringe antallet af personer på offentlig forsørgelse. Men ved kommunerne ikke det i forvejen, spørger Ugebrevet A4 regionsdirektør i Arbejdsmarkedsstyrelsen Jan Hendeliowitz.

INTERVIEW Arbejdsmarkedsstyrelsen har foretaget en beregning, som viser, at mange kommuner kan forbedre deres økonomi betragteligt ved at nedbringe antallet af personer på offentlig forsørgelse. Tror du ikke kommunerne vidste det i forvejen?

»Jo, kommunerne ved godt, at der er en sammenhæng. Vi har sammenlignet udgifterne til offentlig forsørgelse i kommuner med ens rammebetingelser – socialt, uddannelsesmæssigt, erhvervsmæssigt og så videre, og på den måde kan kommunerne få en indikator på, om de ligger over eller under niveau i forhold til andre kommuner, og om de skal intensivere indsatsen.«

Kan man ikke gå ud fra, at kommunerne i forvejen gør deres bedste for nedbringe antallet af mennesker på overførselsindkomst?

»Kommunerne kan ikke altid, ved kun at se på deres egne resultater, vide, om de kan gøre det bedre. Ved at sammenligne sig på et kvalificeret grundlag med andre kommuner kan de få viden, som de kan lære af. Vi er ofte i dialog med jobcentrene og ved, at de bruger den slags sammenligninger aktivt.«

Lolland kunne ifølge beregningerne spare 4.800 kroner per indbygger, hvis de fik nedbragt antallet af personer på overførselsindkomster. Jobbene hænger ikke ligefrem på træerne på Lolland, så hvad kan de bruge den oplysning til?

»Lolland er blevet sammenlignet med andre kommuner med ens rammebetingelser, og som også har store sociale udfordringer, men som har færre udgifter til offentlig forsørgelse. Lolland adskiller sig ved at have relativt mange på førtidspension, især mange unge, så de har svært ved at reducere udgifterne på kort sigt. Men de kan få en indikation af, at de for eksempel kan intensivere indsatsen for at nedbringe langtidssygefravær og dermed reducere tilgangen til førtidspension.«

Så man kan løse mange af samfundets økonomiske problemer ved at lave en gennemsnitsberegning af udgifterne, og så få dem, som bruger flest penge, til at skære i udgifterne? For eksempel sundhedsvæsenet?

»Min ekspertise ligger inden for beskæftigelsesområdet. Men man kan formentlig ikke lave et gennemsnit på alle områder, og det er jo også en politisk prioritering, hvilket niveau og hvilke mål man sigter efter i forskellige sektorer. Når det gælder beskæftigelsesindsatsen, har alle dog de samme mål, og her kan benchmarking være et udmærket redskab til at få en fornemmelse af, om man opnår tilstrækkelige resultater.«

Kommunerne klager over en stram økonomi. Kan man ikke misbruge den slags gennemsnitsberegninger til at sige, at de sagtens kan spare mere eller gøre det bedre, selv om virkeligheden er en anden?

»Den debat er egentlig ikke så relevant for mig. Men jeg kan sige, at hvis man skal bruge den slags parametre til noget, kræver det selvfølgelig at grundlaget er kvalificeret, og at det er muligt at sammenligne kommunerne med hinanden. Arbejdsmarkedsstyrelsens beregninger er et godt redskab for kommunerne til at se, hvor de kan gøre det bedre.«