Chefer svigter sygemeldte

Af | @IHoumark

Virksomhederne gør for lidt for at få ansatte tilbage i job efter længere tids sygdom, viser ny undersøgelse. Det kniber for lederne med at få taget ordentlig kontakt til de sygemeldte, og de færreste syge får mulighed for en blød genstart på jobbet. En ny handlingsplan fra regeringen vil måske gøre en forskel, vurderer ekspert.

FAMLEN Det giver firmaet lommesmerter, og det giver den sygdomsramte ansatte smerter, når helbredet svigter i længere tid. Alligevel ligger mange chefer på den lade side, når det gælder om at tage hånd om medarbejdere, der har skrantet længe. Det fremgår af en ny undersøgelse, der dokumenterer, at der er behov for den handlingsplan for bekæmpelse af sygefravær, som regeringen ventes at fremlægge i denne måned.

Analyse Danmark har for LO spurgt 1.089 sygdomsramte lønmodtagere om deres oplevelse af arbejdspladsens håndsrækning i forbindelse med sygdom. Deltagerne i undersøgelsen, der alle har været syge i mere end to uger i træk, er ikke imponerede af chefernes indsats. Næsten hver tredje sygdomsramte mener, at deres virksomhed direkte har gjort et dårligt stykke arbejde for at få dem tilbage på jobbet igen.

Et andet eksempel på chefers halvhjertede indsats over for syge ansatte er, at højst hver tredje sygemeldte af chefen får tilbudt en samtale om deres fravær. Det er især lederne i de private virksomheder, der ikke indkalder til sygefraværssamtaler. Kun hver femte privatansat får efter længere tids fravær tilbudt en samtale. Den statistik skal der ændres på, hvis det står til LO’s næstformand Lizette Risgaard.

»Cheferne skal hurtigere og mere effektivt op af stolene, når ansatte er sygemeldte i længere tid. I samarbejde med lønmodtagerne bør lederne prøve at finde fornuftige løsninger,« siger Lizette Risgaard.

Berøringsangst over for sygefravær

Arbejdsmiljøkonsulent i HK/Privat Svend-Erik Hermansen har gennem mange år beskæftiget sig med sygefravær, og han er ligesom Lizette Risgaard ikke imponeret af arbejdsgiverne.

»Chefernes indsats for at få sygemeldte i gang er generelt meget ringe. Og vi hører mange gange den undskyldning fra arbejdsgivere, at »sygefravær er noget af det, vi ikke rigtig får taget tid til at gøre noget ved«. Det er drønærgerligt, for hvis de bare helt cool kigger nærmere på sygefravær, vil de kunne undgå meget af det,« siger Svend-Erik Hermansen.

Sarah Fredberg, konsulent i Dansk Arbejdsgiverforening (DA) med ansvar for sygefraværsområdet, medgiver, at der »sagtens kan være nogle virksomheder, der ikke reagerer hurtigt nok på ansattes sygemelding«. Men det skyldes bestemt ikke manglende motivation eller vilje, understreger hun:

»Der er rigtig mange arbejdsgivere, som er usikre på, hvornår de må indkalde til samtale, og hvad de må spørge om og ikke spørge om. Der er en vis berøringsangst i forhold til sygefravær, fordi det betragtes som et privat anliggende. Der er et stort behov for brochurer eller andet oplysningsmateriale i forhold til sygefraværssamtaler.«

LO ønsker, at virksomhederne får pligt til at tilbyde sygemeldte ansatte med længere tids fravær en samtale. Et eksempel til efterfølgelse er ifølge LO, at der i år er indgået en overenskomst med Kommunernes Landsforening om, at kommunalt ansatte har krav på en samtale senest efter fire ugers sygdom.

»Sygesamtaler er en rigtig god idé for både den syge og virksomheden. Som chef gør man sine ansatte en bjørnetjeneste ved at lade dem gå og være skidtmads i lang tid uden at kontakte dem. Jo mindre kontakt mellem arbejdsgiver og lønmodtager, desto sværere er det at komme tilbage på arbejdspladsen igen,« siger Lizette Risgaard.

Ifølge undersøgelsen tilbyder de offentlige arbejdsgivere i højere grad sygdomsplagede medarbejdere samtaler end private arbejdsgivere. To ud af fem offentligt ansatte får tilbuddet, mens kun en ud af fem privatansatte får det. Adspurgt om cheferne i det private kan lære noget af deres kolleger i det offentlige, siger Sarah Fredberg fra DA:

»Det er jo kun godt, hvis private arbejdsgivere kan lære noget af offentlige arbejdsgivere. Men det hører med til billedet, at der er et markant højere sygefravær i kommunerne i forhold til private virksomheder.«

Flere sygedage i det offentlige

Generelt er der nok også et større behov for sygefraværssamtaler i det offentlige end i det private, vurderer seniorforsker Thomas Lund fra SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Han har gennemført flere undersøgelser om sygefravær.

»Forskellen i sygefraværssamtaler mellem det offentlige og det private kan skyldes, at der er et relativt højt sygefravær i det kommunale og dermed et større behov for samtaler. Samtidig ved vi, at ansatte i mindre virksomheder, som typisk er i det private, har tendens til ved sygemeldinger hurtigere at vende tilbage til jobbet end ansatte i store virksomheder,« oplyser Thomas Lund.

Hvis en ansat – trods sygdom – har mulighed for at arbejde lidt, kan arbejdsgiveren tilbyde en såkaldt delvis raskmelding/sygemelding. Altså en mulighed for, at medarbejderen i en periode kan arbejde færre timer og dermed få en blød genstart på jobbet. Kommunen skal godkende den delvise raskmelding, før arbejdsgiveren kan få refunderet nogle af sine udgifter. Ifølge undersøgelsen udført for LO er det imidlertid kun hver femte af de sygemeldte, der nu er blevet delvis raskmeldte.

Lizette Risgaard fra LO mener, det er »ærgerligt«, at relativt få bliver delvist sygemeldt, og Svend-Erik Hermansen fra HK/Privat siger:

»Alle involverede bør udfordre hinanden på at få andelen af delvise sygemeldinger op. Det gælder både medarbejdere, kolleger og lederne. Eksempelvis er en af barriererne for delvise sygemeldinger, at kollegerne ikke rigtig ved, hvordan de skal være over for den sygemeldte.«

Ifølge tal fra KMD er brugen af delvise sygemeldinger vokset fra 44.000 i 2004 til 60.000 i 2007. Sarah Fredberg fra DA vil ikke vurdere, om brugen af delvise sygemeldinger har nået det rette leje.

»En delvis sygemelding kan være et skridt på vejen tilbage til arbejde igen, men udbredt anvendelse af muligheden må ikke være et succeskriterium i sig selv. I hvert enkelt tilfælde må man afgøre, om delvis sygemelding giver mening,« siger Sarah Fredberg.

Hjælper ikke at tapetsere med APV’er

Mindst hver anden virksomhed har ifølge A4’s undersøgelse en overordnet politik for håndtering af sygefravær. 52 procent af lønmodtagerne i undersøgelsen rapporterer om en sygefraværspolitik på deres arbejdsplads, mens 24 procent – svarende til hver fjerde – oplyser, at deres virksomhed ikke har nogen fast politik.

Blandt eksperter inden for arbejdsmiljø er der enighed om, at en nedskrevet politik for sygefravær kan være et godt redskab. Men ifølge DA skal det ikke være lovpligtigt at have en politik på området.

»9 ud af 10 danske virksomheder har færre end 20 ansatte. På den baggrund vil et krav om, at alle firmaer skal udarbejde en sygefraværspolitik være at skyde langt over målet,« mener Sarah Fredberg.

Svend-Erik Hermansen fra HK/Privat mener heller ikke, at det skal være lovpligtigt at udarbejde en sygefraværspolitik. Det vil være for meget statslig indblanding i personalepolitikken. Men han kunne godt tænke sig, at der blev stillet et andet krav fra statens side:

»Vi mener, virksomheder skal forpligtes til at lave et årsregnskab for deres sygefravær, ligesom de skal udfærdige et for økonomien. Sådan et krav er der i Sverige, og det har en god virkning,« siger Svend-Erik Hermansen.

I 2005 glædede Svend-Erik Hermansen sig over, det blev lovpligtigt, at virksomheder skal undersøge sygefraværet i forbindelse med udarbejdelse af arbejdspladsvurderinger (APV’er). Desværre må Svend-Erik Hermansen i dag konstatere, at det halter med inddragelsen af sygefraværet i APV’er. Ifølge en ny undersøgelse foretaget for HK/Privat bliver der ikke taget stilling til sygefraværet i APV’erne i over en tredjedel af virksomhederne.

Seniorforsker Thomas Lund mener, at visse krav kan være en god løftestang i bekæmpelsen af sygefravær, men understreger samtidig:

»Man kan tapetsere ledelsesgangen med APV’er og resumeer af sygefraværssamtaler lige så tosset, man vil, men hvis man ikke bruger dem til noget, så er det fuldstændig ligegyldigt. Erfaringen er, at APV’en intet gør i sig selv, men den er et rigtigt godt redskab for at få gang i en dialog.«

Endnu en handlingsplan

I denne måned vil regeringen med beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) i spidsen fremlægge en handlingsplan for bekæmpelse af sygefraværet. Der er bred politisk enighed om, at en forøget indsats er stærkt påkrævet i den nuværende situation med voksende mangel på arbejdskraft.

I 2003 fremlagde Claus Hjort Frederiksen en tilsvarende plan med 23 konkrete forslag under overskriften »Det gør vi ved sygefraværet.« Adspurgt om endnu en handlingsplan vil gøre en forskel, siger seniorforsker Thomas Lund:

»Handlingsplanen fra 2003 er ikke blevet evalueret. Målt ud fra, at der nu i gennemsnit hver dag er 150.000 sygemeldte, og der i 2003 var 140.000, så har planen ikke virket. Men det var formodentlig gået værre, hvis planen ikke havde været iværksat. Samtidig skal man være opmærksom på, at der i den mellemliggende periode er kommet mange ud på arbejdsmarkedet – som ikke har været der længe, eller er ansat i fleksjob – og derfor bidrager til øgede udgifter til sygefravær.«

Både LO og DA har en række ønsker til den nye plan. Eksempelvis ønsker LO en større indsats for at skabe et bedre arbejdsmiljø og henviser blandt andet til, at ifølge undersøgelsen blandt sygemeldte er næsten hver tredje (29 procent) gået ned med flaget som følge af stress. DA lægger på sin side vægt på at få ændret reg­lerne om sygedagpenge, som ifølge Sarah Fredberg er »forældede«.

De to hovedorganisationer har dog et meget klart, fælles budskab til Claus Hjort Frederiksen: De ser meget gerne et tæt samarbejde mellem dem, regeringen og Kommunernes Landsforening om at nedbringe sygefraværet. Lizette Risgaard fra LO siger:

»Vi får ikke nedbragt sygefraværet via forkromede løsninger, som ministeren sidder og finder på i København. Det er ude på den enkelte arbejdsplads, løsningerne skal findes. Derfor er det uhyre vigtigt, at netop indsigten hos arbejdsmarkedets parter bliver brugt, før der eventuelt lovgives.«