Duer ikke – næste!

Chefer overser lærlinge

Af | @MichaelBraemer

Tre ud af fire industrivirksomheder har plads til flere lærlinge og kunne være med til at afhjælpe den rekordhøje mangel på praktikpladser. Det mener tillidsrepræsentanterne i Dansk Metal. Men arbejdsgiverne betakker sig: Lærlingene er for dårlige.

Flere end 12.000 unge mangler en praktikplads. Og det er især fordi arbejdsgiverne er for tunge, mener tillidsrepræsentanterne i en ny undersøgelse. 

Flere end 12.000 unge mangler en praktikplads. Og det er især fordi arbejdsgiverne er for tunge, mener tillidsrepræsentanterne i en ny undersøgelse. 

Foto: Martin Lehmann/Polfoto

Der er alle muligheder for at udbedre den alarmerende høje mangel på praktikpladser i industrien. Det mener fagforbundet Dansk Metals tillidsrepræsentanter. To tredjedele af tillidsrepræsentanterne vurderer, at deres virksomhed sagtens kunne tage flere lærlinge.

I Hovedstadsområdet er problemet særlig slemt. Her er tre ud af fire virksomheder underbemandede med lærlinge ifølge tillidsrepræsentanternes vurdering.

Hver fjerde industrivirksomhed har ikke lærlingEr der lærlinge/elever i din virksomhed? Andele af svar i procent
Kilde: Dansk Metals undersøgelse blandt tillidsrepræsentanter 2014

Det fremgår af en rundspørge, som Dansk Metal har foretaget blandt 643 tillidsvalgte.

Det er ledelsernes uvilje mod at ansætte lærlinge, som ifølge tillidsrepræsentanterne er den vigtigste årsag til, at lærlinge alt for sjældent bliver lukket ind på virksomhederne.

33 procent peger på, at ’Ledelsen skal overbevises om, at det er en god idé’, når de bliver spurgt om, hvad der kan få deres virksomhed til at oprette enten flere lærepladser eller lærepladser i det hele taget.

Især kniber det med at få ledelserne i de store virksomheder til at se fidusen i oprette praktikpladser. Hele 42 procent af tillidsrepræsentanterne i virksomheder med over 250 ansatte peger på, at der ligger en udfordring i at overbevise ledelserne om den gode idé i at tage lærlinge ind.

Ledelserne skal bearbejdes til at tage lærlinge
Kilde: Dansk Metals undersøgelse blandt tillidsrepræsentanter 2014. Det har været muligt at angive flere svar.

Formanden for Dansk Metal, Claus Jensen, mener, at undersøgelsen klart dokumenterer, at der er alt for mange virksomheder, som ikke lever op til deres uddannelsesansvar og nu må ud af busken.

»Virksomhederne kan ikke bare stå og råbe op om mangel på kvalificeret arbejdskraft, hvis de ikke samtidig tager et ansvar for at få uddannet flere unge mennesker. Det er useriøst og hænger ikke sammen,« mener han.

Mangel på faglærte i vente

Metal-formanden peger på, at en stor del af de faglærte på hans område står over for at forlade arbejdsmarkedet inden for få år. Knap 4.500 faglærte inden for jern og metal vil i gennemsnit forlade arbejdsmarkedet hvert år frem mod 2020 på grund af alder ifølge forbundets beregninger.

»Afgangen kan ikke opvejes af de unge, der kommer ind i faget. Det vil kun være 2.400 hvert år frem mod 2020, hvilket vil føre til stigende mangel på faglærte inden for jern og metal. Derfor skal vi have langt flere til at vælge den erhvervsfaglige vej. Men det kræver, at virksomhederne i industrien ansætter flere lærlinge,« mener Claus Jensen.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) har netop offentliggjort en analyse, som dokumenterer rekordhøj mangel på praktikpladser. I maj 2014 stod 12.700 unge uden praktikplads i en virksomhed. Heraf står 6.000 elever på landets erhvervsskoler samtidig uden skolepraktik og kan derfor ikke komme videre i deres uddannelse.

Elever inden for jern og metal er blandt dem, der lider mest under manglen på praktikpladser, påpeger senioranalytiker Mie Dalskov Pihl fra AE.

»I kategorien ’Bil, fly og andre transportmidler’, hvor bilmekanikere udgør de 90 procent, mangler der 1.473 praktikpladser. Og i ’Produktion og udvikling’, hvor smedene er den største gruppe, mangler der 1.144. I mekanikerfaget søger mere end ni elever efter en praktikplads, hver gang én elev får en aftale med en virksomhed,« fortæller hun.

Paradoks

Ikke desto mindre er der så sent som her i sommer kommet udmeldinger fra industriens arbejdsgiverorganisation DI om, at virksomhederne mangler lærlinge. Samtidig har arbejdsgiverorganisationen luftet frygt for, at manglen på arbejdskraft i virksomhederne kan bremse opsvinget.

Paradokset er til at få øje på. Men erhvervsuddannelseschef i DI Lone Folmer Berthelsen har en forklaring på, at det ikke er så let at få de tilsyneladende ellers så let forenelige ender til at nå sammen.

Det er kvalifikationerne og motivationen hos de lærlinge, der søger læreplads, som det i mange tilfælde kniber med, og som får virksomhederne til at afvise dem, mener hun.

Lone Folmer Berthelsen finder støtte hos tillidsrepræsentanterne i Dansk Metals undersøgelse, hvor 27 procent mener, at der skal være flere motiverede lærlinge og elever, hvis virksomheden skal oprette flere lærepladser. Og 20 procent peger på behovet for flere fagligt dygtige elever.

»Dansk Metals undersøgelse bekræfter, at flere fagligt dygtige og motiverede unge er afgørende for oprettelse af flere praktikpladser. Det er helt i tråd med de tilbagemeldinger, vi får fra medlemsvirksomhederne,« siger erhvervsuddannelseschefen.

»Derfor har DI arbejdet på, at en reform af erhvervsuddannelserne fik hovedfokus på et kvalitetsløft. Reformen, som implementeres de kommende måneder og år, skal løfte niveauet hos eleverne på erhvervsskolerne. Hvis det sker, vil virksomheder være mere tilbøjelige til at oprette flere praktikpladser,« lover hun.

Hun henviser til DI’s seneste undersøgelse blandt medlemsvirksomheder, hvor en tredjedel svarer, at de ikke kan finde kvalificerede lærlinge. Og samme andel, at de ville oprette praktikpladserne, hvis der var kvalificerede ansøgere.

»Manglen på kvalificerede ansøgere er et problem, fordi vi – som Dansk Metal også fremhæver – kommer til at mangle dygtige faglærte om ganske få år,« beklager Lone Folmer Berthelsen.

Sludder og vås

Morten Ryom, formand for Erhvervsskolernes Elevorganisation og selv smede-lærling, giver imidlertid ikke noget for arbejdsgivernes undskyldninger for ikke at tage de elever, der er til rådighed.

»De ved ikke, hvad de snakker om. Jeg har til dato ikke mødt en mester, der rigtig kunne forklare, hvornår man er faglig dygtig, og hvornår man helt præcis er motiveret nok,« siger han.

Elevformanden er overbevist om, at arbejdsgiverne ikke har været ude og lede, hvis de påstår, de ikke kan finde kvalificerede lærlinge.

Han opfordrer DI og mestrene til at tage ud på de tekniske skoler og snakke dels med faglærerne om, hvad de forventer af en elev, der har gennemgået grundforløbet. Dels med eleverne, så de kan finde ud af, hvad de unge gerne vil lave, hvordan de er som personer og om de passer ind i virksomheden.

»Hvis mester bare gad bruge en eller to timer i løbet af en hel måned på at besøge sin lokale tekniske skole, vil jeg næsten garantere, at han kan få en både fagligt dygtig og motiveret elev. Jeg er ikke blind for, at der er elever på grundforløbet, som er der, fordi det lige var dét, de kunne lave, og som derfor ikke har den store motivation. Men dem ville man kunne gå udenom,« mener Morten Ryom.

Udbud og efterspørgsel

Peter Amstrup, formand for Danske Erhvervsskoler – Lederne, er derimod ikke fremmed over for DI’s kritik af kvalifikationer og motivation hos de elever, som søger læreplads. Dét på trods af, at han selv står for uddannelsen af dem.

»Det forholder sig jo så simpelt, at hvis du har en god vare, så er den let at sælge. Hvis du ikke har en god vare, så er den svær at sælge,« siger han.

Hvis erhvervsskolerne fik de rigtige elever ind og gav dem en ordentlig grunduddannelse, ville der ikke være problemer i at få dem ud på arbejdsmarkedet, mener Peter Amstrup. Men nu modtager erhvervsskolerne en stor andel unge, som ikke tidligere ville have taget en ungdomsuddannelse, for at opfylde nogle politisk fastsatte uddannelsesmål, påpeger han.

»Det faglige niveau hos eleverne er ikke altid tilstrækkelig højt. Indstillingen til, hvordan man arbejder på en arbejdsplads, er også ofte noget fremmed, når eleverne kommer i praktik. Det er klart, at det ikke gør billedet bedre, når vi tager de dårligst socialt fungerende ind,« siger Peter Amstrup.

Han håber, at erhvervsuddannelsesreformen vil rette op på tingene, så erhvervsskolerne kan være mere faglige og matche udviklingen på arbejdsmarkedet, så de kan få nogle dygtigere lærlinge ud.

»Der er takter i reformen, der sandsynliggør en forbedring. Blandt andet, at der stilles krav til eleverne om minimumskarakterer og uddannelsesparathed. Og så er der lagt et pres på både folkeskole og erhvervsskoler om et samarbejde om at få eleverne gjort klar. De sidste må vi få med i anden sammenhæng,« mener Peter Amstrup.

Samtidig gør han dog opmærksom på, at arbejdsgiverne misligholder uddannelseskontrakten, hvis de slår hånden af de erhvervsskoleelever, der nu engang er til rådighed:

»Hele konceptet går jo ud på, at staten betaler for at uddanne eleverne på skolerne, mens arbejdsgiverne tager ansvaret for at uddanne dem som lærlinge på virksomhederne«.

Arbejdsgivernes egen skyld

Metal-formand Claus Jensen mener, at arbejdsgiverne og for den sags skyld også politikerne ligger som de har redt, hvis de ikke er tilfredse med de unge, der har søgt erhvervsuddannelserne.

»Virksomhederne har i mange år erklæret industrien for død. Samtidig har man forsømt at investere nok i erhvervsskoler. Det er jo ikke ligefrem højteknologi, man får lov at øve sig på, når man kommer på teknisk skole. Og man skal ikke behandle skolerne stedmoderligt og så bagefter undre sig over, at de unge ikke strømmer til,« mener han.

Erhvervsuddannelserne og deres image skal have et kæmpeløft, og her sætter Claus Jensen sin lid til erhvervsuddannelsesreformen, selv om han mener, den kommer 10 år for sent. I den proces er det altafgørende, at arbejdsgiverne ikke forsømmer deres uddannelsesansvar, mener han.

»Man kan ikke interessere en bred kreds af unge for erhvervsuddannelser, hvis man ikke tilbyder de nødvendige praktikpladser,« siger Claus Jensen.

Virksomhederne skal gøre arbejdet spændende

Tillidsrepræsentant Rasmus Sejerup Rasmussen fra Esbjerg-virksomheden Babcock & Wilcox Vølund, som producerer forbrændingsanlæg, mener, at virksomhederne bør se sig selv i øjnene, når de siger, at unge mangler motivation.

»Det er også et spørgsmål om, hvorvidt vi gør det spændende for dem at gå på arbejde,« siger han.

Det er ikke kun ledelsernes ansvar – de faglærte på virksomhederne har også en stor udfordring, påpeger Rasmus Sejerup Rasmussen.

»Vores opgave som svende er at lave drenge om til mænd. Lærlingene svinger i kvalitet på Vølund – nogle er dygtige og nogle ikke så dygtige. Men mit postulat er, at når vi er færdige, er de alle blevet gedigne håndværkere,« siger tillidsrepræsentanten.

Rasmus Sejerup Rasmussen mener derfor ikke, at arbejdsgiverne med god samvittighed kan afvise at tage lærlinge. Hans egen virksomhed har otte lærlinge i produktionen, som beskæftiger cirka 65 mand i alt, og det forhold synes han er passende.

»Vi er gået fra fem til otte lærlinge på grund af krav fra Københavns Kommune, som vi skal løse en stor opgave for. Det, synes jeg, er godt. Jeg tror det er vigtigt, at stat og kommuner får indført social klausuler og på den måde får oprettet flere praktikpladser, når det er offentlige midler, man bygger for,« siger han.

Overset gevinst

Men faktisk synes tillidsrepræsentanten på Babcock & Wilcox Vølund ikke, at det burde være nødvendigt med pression for at få arbejdsgiverne til at leve op til deres uddannelsesansvar. De overser deres økonomiske interesse i at give unge mennesker en ordentlig uddannelse, mener han.

»Hvis man uddanner lærlinge ordentligt, kan de jo arbejde som svende de sidste halvandet år på lærlingeløn,« påpeger Rasmus Sejerup Rasmussen.

Læs mere om undersøgelsen