Chefer: Østarbejdere er bedre end danskere

Af | @JanBirkemose

8 ud af 10 arbejdsgivere i industrien oplever, at østarbejderne er mindre syge end deres danske ansatte. De er også mere flittige og punktlige, viser A4’s rundspørge blandt de arbejdsgivere, der har østeuropæiske ansatte. Arbejdsgivere og forsker peger samtidig på, at østarbejderne er kommet for at blive. Fagforeningsformand kalder det kortsigtet tankegang at hylde ansatte, der går halvsyge på arbejde.

STABILITET Når Hansen ringer og melder sig syg, går hans polske kollega ind til chefen og spørger, om ikke der er noget overarbejde, han kan tage sig af. Og det sker, uanset om den polske medarbejder skranter lidt med noget influenza eller ej.

Sådan er erfaringen på de arbejdspladser i industrien, der siden EU’s udvidelse i 2004 har ansat i alt 2.839 østeuropæiske medarbejdere. I den første rundspørge blandt disse virksomheder nogensinde uddeler arbejdsgiverne drøje hug til de danske medarbejdere i forhold til de østeuropæiske.

Både målt på sygefravær, antal af konflikter, villighed til at arbejde over og generel stabilitet vinder de østeuropæiske medarbejdere med flere længder over deres danske kolleger. Hele 8 ud af 10 arbejdsgivere oplever, at deres østeuropæiske medarbejdere har mindre sygefravær end deres danske kolleger. Flere end halvdelen oplyser endda, at der er tale om »meget« mindre sygefravær.

En af de tilfredse arbejdsgivere er direktør Roald Vedelgart fra fiskeindustrivirksomheden Vega Salmon i Esbjerg. Virksomheden har siden 2004 ansat 47 polakker og litauere til pakning af fisk. I dag udgør de østeuropæiske medarbejdere omkring 90 procent af arbejdsstyrken på virksomheden. Og det har givet positive resultater på sygefraværet, oplyser Roald Vedelgart.

»Sygefraværet er blevet mere end halveret i forhold til tidligere, hvor vi kun havde danske medarbejdere. Østarbejderne kommer for at tjene penge, og de går ikke op i, om det bedre kan betale sig at blive hjemme under dynen,« siger Roald Vedelgart.

Arbejde, arbejde, arbejde

Netop det lave sygefravær bærer en stor del af forklaringen på, at han som 97 procent af de øvrige arbejdsgivere i undersøgelsen siger, at han er tilfreds eller meget tilfreds med sine østeuropæiske medarbejdere:

»Deres engagement og vilje til at yde en indsats er stor. De er meget motiverede, når de kommer her op, og hvis der er behov for, at de arbejder længe, så vil de gerne. Sådan var det ikke før, hvor der for eksempel altid var nogen, der nægtede at arbejde om lørdagen i tiden op til jul, hvor vi har ekstra travlt.«

Den oplevelse deles med et stort flertal af industriens øvrige arbejdsgivere. Ifølge undersøgelsen mener 7 ud af 10 arbejdsgivere, der har eller har haft østeuropæere ansat, at de er lettere at få til at arbejde over end de danske ansatte.

En anden af de arbejdsgivere, der dagligt oplever de arbejdsglade østeuropæere, er Christian Skovsted, ejer og direktør for Chrisko Stål i Brovst. Hans smedevirksomhed har siden 2004 haft seks polakker ansat.

»De vil gerne arbejde over, og de kommer ofte og spørger, om ikke vi har noget ekstra arbejde. De er kommet til Danmark for at tjene så mange penge som overhovedet muligt, og derfor er de glade for at have så meget arbejde som muligt,« siger Christian Skovsted.

Hans oplevelse er også, at polakkerne har meget mindre sygefravær end de danske medarbejdere.

»Det er bare faktum. Er de forfærdeligt syge, så lægger de sig selvfølgelig syge, men har de lidt snue, så er det altså ikke noget, der får dem til at melde sig syge. De tager ikke sygedage, fordi de ikke gider arbejde. Det gør danskerne jo – i hvert fald nogle af dem,« siger Christian Skovsted.

Undersøgelsen af virksomhedernes erfaringer med østeuropæisk arbejdskraft er gennemført ved, at virksomhederne er blevet kortlagt ved hjælp af aktindsigt i samtlige udstedte arbejdstilladelser siden 1. maj 2004. Derefter er virksomhederne inden for fremstilling og produktion blevet kontaktet af analysefirmaet Kaas og Mulvad med et sæt spørgsmål på vegne af Ugebrevet A4. I alt 38 virksomheder, der har haft 904 østarbejdere ansat, har deltaget i undersøgelsen. Det svarer til, at arbejdsgiverne til cirka hver tredje østarbejder i industrien har deltaget i undersøgelsen.

Undersøgelsen viser også, at:

• 55 procent af arbejdsgiverne mener, at østarbejderne er mere stabile end danskerne.

• 39 procent mener, at østarbejderne er bedre til at møde til tiden end danskerne. Ingen mener, at danskerne er mest punktlige.

• 37 procent oplever færre daglige konflikter og diskussioner med østarbejderne end med deres danske kolleger. Kun tre procent mener, at østarbejderne giver flere konflikter.

Unge mænd i den bedste alder

I fagbevægelsen modtages oplysningerne om det lave sygefravær blandt østeuropæerne med en vis hovedrysten. Både i Dansk Metal og Fagligt Fælles Forbund (3F) er holdningen, at det lave sygefravær skyldes, at hovedparten af østarbejderne er unge mænd i den bedste alder.

»Østarbejderne er jo unge mænd mellem 20 og 30 år uden nogen som helst former for forpligtelser. Hvis alle i den danske del af arbejdskraften tilhørte det samme segment, er jeg sikker på, at arbejdsgiverne ville svare på samme måde om dem. Men de danskere, som østarbejderne erstatter, er jo folk, der kan være alt mellem 20 og 70 år. Og så er det jo ikke sært, hvis fraværsmønstret er lidt anderledes,« siger forbundssekretær Claus Jensen fra Dansk Metal.

Børge Frederiksen, formand for industrigruppen i 3F, mener også, at sammenligningen er uretfærdig. Dels er østarbejderne typisk helt unge mænd, og dels er flertallet i Danmark uden familie. Børns første sygedag og influenza, der smitter direkte fra børnenes institution og hjem til forældrene, er derfor ikke-eksisterende.

Ud over det tvivler han på, at forskellen er så stor, som arbejdsgiverne oplyser.

»En ting er, hvad arbejdsgiverne går rundt og tror. Noget andet er, hvordan realiteterne reelt er. Jeg tror ikke, at forskellen er så stor, som arbejdsgiverne giver udtryk for. Men selvfølgelig er det et problem, hvis deres opfattelse er, at østarbejderne er meget mindre syge end danskerne,« siger Børge Frederiksen.

Han mener, at det er udtryk for en kortsigtet tankegang fra både ansatte og arbejdsgiveres side, hvis man hylder de tapre lønmodtagere, der knokler med feber i kroppen.

»Det kan ryste mig, hvis de render på arbejde med influenza og alt muligt og smitter alle de andre. Det er godt nok, at de gerne vil give den en skalle. Men de skal jo heller ikke være så ivrige, at det går ud over alle de andre. Det er heller ikke til virksomhedens fordel,« lyder det fra industrigruppeformanden.

Østarbejdere bliver slappere med tiden

Lektor Søren Kaj Andersen, leder af Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier ved Københavns Universitet, forsker blandt andet i østarbejderne på det danske arbejdsmarked. Og han er enig i, at det lave sygefravær skyldes en lav alder blandt de østeuropæiske ansatte. Men han peger også på, at en stor del af østarbejderne har været så kort tid i Danmark, at de måske er uvidende om, at man ikke mister sit arbejde, hvis man lægger sig syg.

»Man kan godt forestille sig, at nogle østeuropæere går på arbejde, selv om de skranter lidt. Der går nok en pæn periode, før de bliver klar over, hvilke rettigheder de har, og hvor mange sygedage de må have uden at ryge ud.

Men efterhånden som de lærer systemet at kende og bliver integreret på arbejdsmarkedet på godt og ondt, så kan det også være, at deres sygefravær vil begynde at minde mere om danskernes,« siger Søren Kaj Andersen.

Det afgørende i den sammenhæng er, om østarbejderne bliver i Danmark så længe, at de bliver integreret, eller om det er en arbejdsstyrke, der konstant bliver udskiftet med nye friske, unge østeuropæere med jernhelbred.

Ifølge den kortlægning, som Ugebrevet A4 har foretaget af samtlige arbejdstilladelser, der er blevet udstedt til østeuropæere, er det gennemsnitlige ophold på lidt over 10 måneder på industri-arbejdspladserne. Men blandt de 2.839 østarbejdere, der har fundet vej til den danske industri, er der både personer, der har været her i tre år, og personer, der har været i landet i ganske få uger.

En af de arbejdspladser, der satser på at få østarbejderne til at blive, er Inwido Danmark, der er storproducent af vinduer. Her rekrutterede man i 2006 60 polakker til en nyetableret fabrik i Farsø i Himmerland. Årsagen var, at det var svært at skaffe arbejdskraft, men selv om den danske konjunktur måske er ved at vende, har Inwido ikke planer om at udskifte de polske medarbejdere med danskere. Tværtimod.

»Vi er ikke interesseret i gennemtræk og udenlandske medarbejdere, der rejser væk efter kort tid. Vi vil meget gerne integrere og fastholde vores polske medarbejdere. Derfor hjælper vi dem med at finde en bolig, og vi bliver glade, når vi igen og igen hører om, at de henter deres familier herop,« siger administrerende direktør Niels Peter Pretzmann.

Han vurderer, at cirka 50 af de oprindelige 60 polakker stadig arbejder på fabrikken i Farsø. Og helt i tråd med analysen om, at sygefraværet vil stige, jo bedre østarbejderne bliver integreret, piller Niels Peter Pretzmann lidt ved den generelle begejstring over det lave sygefravær blandt polakkerne.

»De har et meget lavt sygefravær, og det er nok også lavere end danskernes generelt. Men jeg tror godt, jeg kan finde afdelinger med dansk dominans, der har lige så lavt fravær,« siger han.

Rejser ikke hjem

Lektor Søren Kaj Andersen mener, at undersøgelsen giver tegn om, at østarbejderne er kommet for at blive på det danske arbejdsmarked. Især det lave sygefravær og arbejdsgivernes holdning om, at de er mere stabile end de danske lønmodtagere, trækker i den retning, mener han. Hertil kommer det faktum, at det i mange år fremover vil kunne betale sig at arbejde i Danmark for østeuropæerne.

»Man skal ikke tro, at østeuropæisk arbejdskraft bare er noget, der er i Danmark for at supplere op, når vi har meget travlt og så i øvrigt smutte hjem igen, når det klinger af. Man skal nok indstille sig på, at de bliver et fast element i det danske arbejdsmarked uanset, at vi nu er på vej ind i en udfladning i væksten og måske en stigende ledighed. Østeuropæerne vil fortsat være en del af arbejdsmarkedet,« siger Søren Kaj Andersen.

Ifølge virksomhederne i undersøgelsen står det også fast, at østarbejderne ikke står forrest, hvis der skal afskediges i fremtiden. 9 ud af 10 virksomheder siger, at nationaliteten ikke spiller en rolle for, hvem der bliver afskediget.

»Det er de dårligste, der ryger først. Og så jeg er ligeglad med, om de er danskere eller polakker. Jeg kigger på, hvem der er bedst for virksomheden,« siger Christian Skovsted fra Chrisko Stål.

Han vurderer, at østarbejderne fremover vil komme til at fylde endnu flere stole i kantinen:

»Med tiden vil øastarbejderne komme til at fylde en større del af styrken. Vi udvider, og lige nu er det ikke så let at finde dansk arbejdskraft. Med den måde, som vi kører tingene på, er det helt oplagt at satse på polsk arbejdskraft.«

Den samme vurdering kommer fra Vega Salmon i Esbjerg:

»Vores udlændinge er her efterhånden permanent. Vi har indrettet os på de præmisser, og jeg kan ikke se, hvordan den situation skulle ændre sig,« siger direktør i Vega Salmon Roald Vedelgart.

I fagbevægelsen håber man ikke, at de danske lønmodtagere skal ud i en permanent dyst om jobbene med unge raske østarbejdere, hvor konkurrenceparameteret er lavt sygefravær og stor vilje til at arbejde meget mere end 37 timer om ugen.

»Der er sikkert arbejdsgivere, der foretrækker at satse på polakker mellem 20 og 30 år, der konstant bliver udskiftet med nye og friske kræfter. Hvis det sker, har vi en meget farlig udvikling, og jeg synes, at de arbejdsgivere skal tænke over, hvilket socialt ansvar de har som en del af dette velfærdssamfund,« siger forbundssekretær Claus Jensen fra Dansk Metal.