Chefer flygter fra jobcentre

Af | @GitteRedder

Over hele landet siger cheferne for de kommunale jobcentre op. Arbejdspresset er for stort, og øretæverne er for talrige. Ifølge en forsker er jobcentrene blevet syndebuk for et beskæftigelsessystem, der ikke fungerer. Udskiftningen af cheferne presser både borgernes rettigheder og den samlede arbejdsmarkedspolitik, mener han.

SVINGDØR En uriaspost, hvor man skal agere i et sammensurium af interesser og komplicerede love, under højlydt kritik og konstant blitzlys fra medierne. Sådan beskriver nuværende og tidligere jobcenterchefer jobbet, som lederne af landets 91 jobcentre skal bestride.

Ifølge både kommunerne og jobcenterchefernes forbund, DJØF, er der smæk på svingdørene i jobcentrene. Det undrer ikke arbejdsmarkedsforsker professor Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet.

»Den store udskiftning blandt jobcentercheferne i kommunerne – og det faktum, at man er nødt til at genopslå ledige stillinger for at få kvalificerede ansøgere – er tegn på, at det ikke er prestigefyldt at komme ind i det her system. Det er simpelt hen rygtedes, at det er besværligt og helt umulige arbejdsbetingelser,« siger Henning Jørgensen.

Han frygter, at den hyppige udskiftning af cheferne vil gå ud over borgerne.

»Der er ikke nogen sikkerhed for, at jobcentrene fører en fast strategi og politik. Ens rettigheder kan hurtigt komme i klemme, hvis der kommer nye signaler fra nye chefer, og når man i forvejen har skabt et system uden noget kompas,« siger Henning Jørgensen.

Udskiftninger giver turbulens

I Silkeborg er bunken af ansøgninger til et ledigt job som jobcenterchef til at overskue. Kun 16 ansøgere har lagt billet ind på jobbet, der helst skal være besat inden månedens udgang.

Greve Kommune leder også med lys og lygte. Ansøgningsfristen udløber ved udgangen af februar, og denne gang håber man, at det vælter ind med ansøgere. Sidste år måtte der et genopslag til, før posten blev besat.

Og i Skanderborg måtte kommunen i efteråret slå jobbet op i to omgange, før den rigtige ansøger dukkede op.

På få år har Silkeborg, Greve og Skanderborg alle haft tre eller fire forskellige jobcenterchefer. Og adskillige andre kommuner har skiftet eller er i gang med at skifte jobcenterchef i 2012 og begyndelsen af 2013. Det gælder blandt andet Langeland og senest i Ballerup, hvor en ny jobcenterchef netop er ansat og har første arbejdsdag fredag 1. marts.

Så stor udskiftning på posten kan skabe turbulens på arbejdsmarkedspolitikken i de enkelte kommuner, erkender formand for arbejdsmarkedsudvalget i Silkeborg Kommune Erling Prang (S). Han har nu sagt goddag og farvel til fire jobcenterchefer i kommunen, og selv om han understreger, at der er vidt forskellige forklaringer på chefernes exit, ville han helst have været udskiftningerne foruden.

»Det er ikke særlig godt, at der har været så stor udskiftning på sådan en vigtig post, og det er heller ikke noget, vi er specielt stolte over,« siger Erling Prang.

Øretævernes holdeplads

I en krisetid med høj arbejdsløshed, nye dagpengeregler og udfaldstruede ledige i kø for at få akutjob er det ekstra vigtigt, at jobcentret fungerer optimalt, mener Erling Prang.

»I en hvilken som helst kommune er det en meget central og krævende post at være jobcenterchef – især i disse år hvor der hele tiden er fokus på beskæftigelsespolitikken. Der er masser af lovgivning og regler, der skal overholdes. Og samtidig med at man skal sikre servicen over for borgerne, skal man også sikre, at medarbejderne har de nødvendige kompetencer til at betjene borgerne,« siger Erling Prang.

Der findes ikke nogen central opgørelse over udskiftningen på chefplan i de kommunale jobcentre. Men i DJØF, der organiserer godt halvdelen af jobcentercheferne, oplever man mange jobskift og for mange henvendelser om løn- og arbejdsvilkår, fortæller chefkonsulent Louise Ascanius.

»På mange måder er de her stillinger øretævernes holdeplads. Som jobcenterchef skal du ofte være leder for en meget stor personalegruppe. Samtidig har du et stort budgetansvar og et kæmpestort driftsområde, hvor du skal sikre en god service over for ledige, kontanthjælpsmodtagere og mange andre borgere med vidt forskellige udfordringer. Der er hidsige dokumentationskrav, og der er meget politisk og pressemæssig fokus på, hvordan jobcentrene klarer deres opgaver. Lagt sammen er det et meget stort arbejdsansvar,« siger Louise Ascanius.

Lønnen står ikke mål med ansvaret

De fleste jobcenterchefer har en årsløn på mellem 600.000 og 650.000 kroner. Og det er for lidt i forhold til de mange krav, der ligger i jobbet, mener en del jobcenterchefer, som kontakter DJØF for at få organisationen til at kæmpe for en løn, der modsvarer ansvar og arbejdstid.

»Det er svært at få en anstændig løn, der passer til deres arbejdsansvar, ligesom de i nogle kommuner sidder langt nede i hierarkiet og derfor heller ikke har stor fagpolitisk indflydelse. Lagt sammen med det store pres giver det mange frustrationer. Og det er vores klare indtryk, at det ikke er et job, som folk bliver i så forfærdeligt længe. Specielt er der mange af de yngre, der kun prøver kræfter med det i en kort periode og så skifter til et mere tilgængeligt og overskueligt arbejde,« siger Louise Ascanius.

Minister sviner jobcentre til

I Horsens er Kurt Nygaard lidt af en veteran inden for det helt specielle felt at stå i spidsen for et jobcenter. Med en fortid som leder for det daværende AF (Arbejdsformidlingen) i Aarhus Kommune og herefter som chef for det først statslige og siden kommunale jobcenter i Horsens har han været igennem hele møllen.  

Det undrer ikke Kurt Nygaard, at yngre jobcenterchefer forlader jobbet.

»Jeg vil ikke afvise, at nogle siger: ’Hold kæft, det her kan jeg ikke holde til’ eller ’Jeg gider ikke være en del af det her cirkus’. Jeg kan sagtens forstå, at nogle jobcenterchefer melder fra. Det er i høj grad et udfordrende job, hvor det er umuligt at gøre alle aktører, politikere og medier tilfredse,« siger han.

Kurt Nygaard er ikke i tvivl om, at flertallet af jobcentercheferne vil skrive under på, at den største belastning ved jobbet er den negative debat, som jobcentrene udsættes for.

»Fagbevægelsen har én agenda, når de kritiserer jobcentrene. Arbejdsgiverne har en anden agenda, og så har vi arbejdsmarkedsforskere og såkaldte eksperter med en tredje agenda.  Dertil kommer de lokale politikere, der har deres dagsordener. Og så har vi pressen, der ofte er meget hård i kritikken,« lyder det fra jobcenterchefen.  

Men her stopper remsen ikke. For når beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) og politikere fra de fleste partier på Christiansborg også kommer med højlydt kritik af jobcentrene, gør det ifølge Kurt Nygaard jobbet ret surt.

»Når man bliver svinet til fra alle sider, også fra ens egen minister, er det svært at holde gejsten oppe. Især når man samtidig som leder skal holde gejsten oppe hos medarbejderne i jobcentret også,« siger han.

Ansatte kommer i klemme

Kurt Nygaard har også oplevet, at tidligere beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) var ude efter AF og nedgjorde systemet. Derfor føler han sig hårdhudet og kan gennemskue det, han kalder det ’betændte politiske spil’, der skal forberede en reform.

Men det kan de mere end 7.000 jobformidlere, socialrådgivere og HK’ere, der arbejder i jobcentrene, ikke.

»Det, der går mig allermest på, er reaktionerne fra medarbejderne, når de hele tiden bliver beskyldt for ikke at passe deres arbejde. Politikere, presse og eksperter overser, at medarbejderne tager kritikken meget personligt. Når man skælder ud på en lovgivning eller et system og har sine egne politiske kæpheste, glemmer man, at de ansatte i jobcentrene kommer i klemme i den politiske debat omkring beskæftigelsesindsatsen,« siger han.

Ifølge Kurt Nygaard oplever langt de fleste jobcenterchefer det som en belastning, at deres medarbejdere ustandselig hænges ud for ikke at passe deres arbejde.

»Det er en kæmpe opgave at skulle gå ud i en større medarbejderkreds og bevare gejsten og troen på, at det, vi laver, er godt, når vi hver eneste dag fra alle mulige sider får at vide, at det er det rene lort,« konstaterer jobcenterchefen i Horsens.

Vagabonder udfordrer systemet

Arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet, professor Henning Jørgensen, har forsket intensivt i jobcentre. Han er enig i, at både chefer og medarbejdere på jobcentrene må lægge ører til megen uretfærdig kritik.

»Meget af det, man bebrejder jobcentrene, er urimeligt, for det er jo ikke jobcentercheferne og de ansatte, der har lavet det her system. Det er politikerne, og først og fremmest VK-regeringen med Claus Hjort Frederiksen som beskæftigelsesminister, der har lavet de her kommunale jobcentre. Men det er ikke politikerne, der står for skud,« siger Henning Jørgensen.

Han har også observeret, at mange jobcenterchefer er på flugt fra jobbet. Nogle af cheferne betegner forskeren slet og ret som ’vagabonder’, der hurtigt skal videre til et nyt lederjob. Og det udfordrer kontinuiteten i arbejdsmarkedspolitikken, fremhæver han.

»Når så mange nøglechefer hurtigt er væk igen, bør beskæftigelsesministeren tænke sig grundigt om, når hun nu skal i gang med at reformere systemet. Kan Mette Frederiksen leve med sådan nogle vagabonder? Det kan hun ikke i længden,« mener Henning Jørgensen.

Klemt mellem stat og kommune

Ifølge Henning Jørgensen bliver jobcentrene klemt mellem statens og kommunernes krav.

»Som jobcenterchef sættes man ind i et system med nogle skizofrene styringsbetingelser, fordi man har decentraliseret driftsansvaret, men fastholder styringen fra statens side,« siger Henning Jørgensen. Han mener, systemet er umuligt at operere i.  

»Som leder af et jobcenter har du ikke frie hænder til at gøre, hvad du vil, men du skal spørge, hvad byrådet og borgmesteren vil. Samtidig skal du stå til ansvar over for et statsligt mål og styringssystem, og det gør det svært at opnå resultater,« siger han.

Borgerne bliver ramt

Set med borgernes øjne er det ifølge Henning Jørgensen uholdbart med så stor en udskiftning på en central post i en hvilken som helst kommune.

»De kommunale jobcentre kan sammenlignes med en hovedløs høne, der farer fra det ene sted til det andet uden samme styring hele vejen igennem. Det er systemet, der er skruet sådan sammen, og når cheferne så forsvinder, bliver det endnu mere uden retning og kan ramme den enkelte borger,« vurderer han.

På Horsens Jobcenter er Kurt Nygaard da heller ikke bleg for at erkende, at det kan få konsekvenser for borgerne i de kommuner, hvor jobcenterchefen er på træk.

»Hvis en stor udskiftning i ledelsen får et jobcenter til ligesom at falde sammen, og medarbejderne mister troen på deres system, er det klart, at det også vil ramme borgerne. Der er ikke noget værre for en borger end at komme ind til en sagsbehandler, der ikke tror på det, han laver,« siger Kurt Nygaard.

Bred enighed er nødvendig

Som garvet jobcenterchef har Kurt Nygaard et stort ønske til de politikere, der i det næste års tid skal diskutere fremtidens beskæftigelsessystem: Bred enighed – og derefter ro.  

»Lige netop med beskæftigelsespolitikken, der har så stor betydning for vores velfærd, er det vigtigt, at der er bred konsensus i Folketinget omkring det system, der skrues sammen. Den største skandale i beskæftigelsespolitikken i mange år er, at VK-regeringen skabte et jobcentersystem på de færrest mulige mandater og sked på resten af Folketinget,« mener Kurt Nygaard.

Netop det smalle forlig er ifølge jobcenterchefen årsag til, at fagbevægelse, virksomheder, a-kasser, kommuner og Folketing fortsat strides omkring politikken.

Også arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen mener, det er centralt, at der kommer bred konsensus omkring et nyt beskæftigelsessystem. Jobcentrene er ifølge ham blevet skydeskive og syndebuk for et beskæftigelsessystem, der ikke fungerer. Og det er hverken chefernes eller medarbejdernes skyld, fastslår han.  

»Det allerfarligste er, at der ikke er en arbejdsmarkedspolitisk tænkning i det nuværende system. De kommunale jobcentre er ikke blevet troværdige samarbejdspartnere for erhvervslivet, og de er heller ikke blevet en kreativ vidensbank for arbejdsmarkedet. Det er en alt for negativ, kontrollerende beskæftigelsespolitik i stedet for en aktiv offensiv arbejdsmarkedspolitik,« mener han.