Chance for historisk kompetenceløft

Af Jan Birkemose, redaktør

Mens ledigheden stiger eksplosivt, er arbejdsmarkedspolitikken fortsat indrettet, som om der er masser af ledige job. Ny undersøgelse viser, at de massefyrede industriarbejdere drømmer om at uddanne sig til nye job. Giv dem chancen og giv samfundet et historisk kompetenceløft.

Det danske arbejdsmarked har på kort tid ændret sig fra tusindvis af ubesatte stillinger til stort set daglige massefyringer. Alligevel står arbejdsmarkedspolitikken og mantraet om, at den bedste vej til beskæftigelse er den korteste, fortsat ved magt. Men tiden er løbet fra ideen om, at de ledige skal piskes i arbejde i stedet for at blive lokket til skolebænken.

Politikere, der ønsker at se realiteterne i øjnene, gør derfor klogt i at læse denne uges A4. Her bliver der for første gang tegnet et samlet billede af de mennesker, der ryger ud i kulden, når Vestas, Coloplast, Danfoss og en lang stribe andre virksomheder skriver fyresedler ud på samlebånd.

Fælles for alle de fyrede industriarbejdere er, at de nærer et stort ønske om at bruge deres nye ledighed til at forbedre deres kompetencer. Hele 9 ud af 10 vil gerne deltage i kurser og uddannelse, og 8 ud af 10 vurderer på deres egne vegne, at uddannelse er vigtigt, hvis de skal finde et nyt arbejde. En analyse, som de massefyrede utvivlsomt har ret i.

Eksempelvis stiger ledigheden blandt 3F’s medlemmer i Nakskov til at omfatte næsten hver tredje, når vindmøllegiganten Vestas om kort tid sender over 300 medarbejdere på gaden. Med mindre nogen forestiller sig, at en ny stor virksomhed skyder op i Nakskov inden sommerferien, peger alt på, at de nye arbejdsløse i Nakskov vil blive tvunget til at skifte branche eller fag, hvis de vil gøre sig håb om at komme tilbage i arbejde

Da det samtidig er veldokumenteret, at der bliver mindre brug for ufaglært arbejdskraft i fremtiden, bør det være gode nyheder for politikerne, at de mennesker, der har størst brug for uddannelse – men som under de seneste fem års højkonjunktur har haft for travlt – endelig har tid og lyst til at spidse blyanterne. Dermed burde resten af snakken blot handle om den enkeltes personlige ønske om uddannelse og om, hvordan man hurtigst muligt får sat et historisk stort kompetenceløft på skinner.

Men sådan kommer det næppe til at gå. Den herskende arbejdsmarkedspolitik er nemlig blevet indrettet i en periode, hvor der generelt har været mangel på arbejdskraft og hvor den arbejdsmarkedspolitiske vision har været at sende de ledige direkte videre til det første og bedste ledige job.

I en god tid fremover er der dog næppe et eneste job at søge i Nakskov eller i andre af de mindre byer, der i øjeblikket oplever massefyringer. Derfor bør arbejdsmarkedspolitikken ændre spor. For samfundet er der langt større gevinst i, at de ledige sidder med næsen nede i en skolebog frem for i en ansøgning til et job, som alligevel ikke eksisterer.

Og ingen behøver at frygte, at de ledige ikke tager de job, der måtte opstå. Ifølge undersøgelsen ønsker de ledige netop at uddanne sig for at forbedre jobmulighederne. Deres ønske om at komme i arbejde er så stærkt, at det helt store flertal er klar til at øge den daglige transporttid markant, og hver syvende er sågar indstillet på at flytte efter de ledige job. Forbedrede muligheder for uddannelse under ledighed kommer derfor ikke i konflikt med arbejdsgivernes i øjeblikket noget teoretiske behov for ledig arbejdskraft.