Gang i hjulene

Cevea: Lønkrav skal op næste gang

Af | @IHoumark

Store lønstigninger ville kunne sætte skub i forbruget og den danske økonomi. Derfor skal der flere lønkroner på bordet i fremtiden, siger tænketanken Cevea.

Der vil komme gang i hjulene, hvis fagbevægelsen sikrer sine medlemmer større lønstigninger, mener tænketanken Cevea. 3F Transport vil ikke tage stilling til, om der skal kræves mere i løn ved de næste overenskomstforhandlinger. 

Der vil komme gang i hjulene, hvis fagbevægelsen sikrer sine medlemmer større lønstigninger, mener tænketanken Cevea. 3F Transport vil ikke tage stilling til, om der skal kræves mere i løn ved de næste overenskomstforhandlinger. 

Foto: Thinkstock

Fagbevægelsen har lige nikket ja til, at omkring en halv million ansatte i det private erhvervsliv får lønstigninger på seks procent fordelt over de kommende tre år. Men næste gang, der skal forhandles overenskomster, bør fagbevægelsen gå efter endnu større stigninger.

Det mener Jens Jonatan Steen, som er analysechef i centrum-venstre tænketanken Cevea.

»I begyndelsen af krisen gav det god mening at være påpasselig med massive lønstigninger, som netop fagbevægelsen tog ansvar for. Men hvis tankesættet om løntilbageholdenhed fortsætter mange år endnu, bliver det direkte undergravende for vores økonomi og jobskabelse,« siger Jens Jonatan Steen og uddyber:

»For at få gang i den danske økonomi og dermed skabt flere job, har vi den grad brug for at få sat skub i den indenlandske efterspørgsel. Det kan man blandt andet få ved at øge det offentlige forbrug og ved, at lønmodtagerne får større lønstigninger.«

Vi skal ikke glemme, at vi trods vores lønninger har en meget høj konkurrenceevne i Danmark. Jens Jonatan Steen, analysechef i Cevea

Han mener, at danskerne er gode til at klare sig i den globale konkurrence, og det må i længden give plads til større lønstigninger.

»Vi skal ikke glemme, at vi trods vores lønninger har en meget høj konkurrenceevne i Danmark. Eksempelvis sætter vores eksport gentagne gange rekord,« siger han.

Siden 2009 er Danmarks eksport steget og steget, og i 2013 kom den for første gang over 1.000 milliarder kroner. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

3F: Umuligt at spå

I fagbevægelsen modtager man Ceveas anbefalinger med sindsro. Formanden for 3F Transport, Jan Villadsen, har netop forhandlet en ny overenskomst hjem for cirka 80.000 chauffører, lager- og havnearbejdere. Han pointerer, at det er umuligt at sidde nu og beslutte, hvad der skal ind på lønkontoen, når der om tre år skal forhandles nye overenskomster.

Hvad vi skal gå efter ved forhandlingerne om overenskomster i 2017, vil jeg slet ikke spå om. Jan Villadsen, formand for 3F Transport

»Hvad vi skal gå efter ved forhandlingerne om overenskomster i 2017, vil jeg slet ikke spå om på nuværende tidspunkt. Der er økonomer nok, der har brændt nallerne med deres forudsigelser eller mangel på samme. Eksempelvis var der i 2007 jo ikke nogen økonomer, som så krisen komme,« siger Jan Villadsen.

Han oplyser, at overenskomster altid bliver forhandlet i lyset af den aktuelle økonomiske situation.

»Vi forhandler overenskomst efter, hvad der passer i tiden, og derfor bør man se hver overenskomst for sig. Hvis man kigger tilbage til 2007, mens økonomien buldrede derudaf, fik vi ret store lønstigninger. Derimod har det ved denne forhandling og den forrige i 2012 for os handlet om at forsvare vores overenskomst, og vi har på den baggrund været løntilbageholdende,« siger Jan Villadsen.

Det skal nok komme

Arbejdsmarkedsforsker og professor Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet har i mange år fulgt lønudviklingen og tilblivelsen af overenskomster. Han vurderer, at lønnen nok skal stige, når økonomien tillader det.

»Hvis virksomhederne begynder at få stigende overskud og ordrer, vil de efterspørge mere arbejdskraft. Det giver øget konkurrence om medarbejdere, og det driver lønnen opad. Lønnen er meget markedsbestemt, så den ligger normalt ret stille i lavkonjunkturer, mens den stiger i højkonjunkturer,« siger Flemming Ibsen.

En hovedårsag til den nuværende lavkonjunktur er, at danskerne sidder på pengepungen. Eller med en økonoms ord: privatforbruget er lavt.

»Hvis det lykkes at få mere gang i privatforbruget, vil det øge beskæftigelsen. Og det vil givetvis føre til større lønstigninger, når der om tre år skal forhandles overenskomster igen,« siger Flemming Ibsen.

I løbet af foråret ventes regeringen at fremlægge en vækstpakke, der skal skubbe gang i økonomien og det private forbrug.