TAK FOR TILLIDEN

Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre

Af | @MichaelBraemer

Er det lighed, der er grunden til, at danskerne er et af verdens mest tillidsfulde folk, eller er det i virkeligheden omvendt? På baggrund af en europæisk undersøgelse konkluderer tænketanken Cevea, at ikke mindst de rigeste nyder godt af tilliden i det danske samfund og advarer mod at udhule vores velfærd. Sludder, lyder det fra liberal side: Vores tillid er kulturelt betinget – ligheden har vi kunnet skabe, fordi vi er tillidsfulde.

Vi er et af de mest tillidsfulde folkefærd i verden. Det skyldes vores lighed, mener Cevea. Nej, mener Cepos: Ligheden skyldes vores tillid til hinanden. 

Vi er et af de mest tillidsfulde folkefærd i verden. Det skyldes vores lighed, mener Cevea. Nej, mener Cepos: Ligheden skyldes vores tillid til hinanden. 

Foto: Kåre Viemose/Scanpix

’Et ord er et ord’. I hvert fald, hvis det er dansk.

Danmark topper listen i en undersøgelse, som tænketanken Cevea har foretaget af den gensidige tillid blandt borgere i 23 europæiske lande. I den tillidsfulde ende har vi selskab af andre nordiske og nordeuropæiske lande: Sverige, Norge, Finland, Island, Holland og Schweiz.

Landene i den anden ende af skalaen, hvor borgerne ikke bare tager et ord for et ord, men skal have detaljerne ned på skrift, før de indgår en aftale, er Bulgarien, Cypern, Portugal, Polen og Slovakiet. I mellemgruppen ligger blandt andre de store europæiske lande Tyskland, Storbritannien, Frankrig, Spanien og Italien.

Øget lighed fremmer tillidenSpørgsmål: Mener du, at de fleste mennesker i det store og hele er til at stole på, eller kan man ikke være for forsigtig? Vurdering på skala fra 0 til 10, hvor 0 betyder, at man ikke kan være for forsigtig, og 10 betyder, at de fleste mennesker er til at stole på. Andel i procent, der har angivet 6 og derover.
Kilde: Cevea på baggrund af European Social Survey 2012 og Eurostat. Note: Uligheden er udregnet efter en metode, som EU’s statistiske kontor, Eurostat, bruger. Den gennemsnitlige indkomst for den rigeste divideres med den gennemsnitlige indkomst for den fattigste femtedel. Efter den beregning placerer Spanien sig blandt landene med størst ulighed og Sverige blandt landene med lavest ulighed.

Tillidsskalaen går fra 0 til 10, hvor 10 er ’meget tillid’, og landenes placering spænder lige fra Bulgariens lidt over 3,5 i bunden til Danmarks næsten 7 i toppen. Placeringen er baseret på den gennemsnitlige besvarelse fra et repræsentativt udsnit i de respektive lande på tre spørgsmål: ’Er andre mennesker til at stole på?’, ’Prøver andre mennesker at være hjælpsomme?’ og ’Vil andre mennesker prøve at være reelle?’

Fællesskabet er afgørende

Alt det positive forventer vi i langt højere grad af vores medmennesker, hvis vi lever i et land med stor lighed, påviser Cevea i sin undersøgelse. Landene i den øverste del af tillidsskalaen er nemlig samtidig de lande, som topper en skala for social lighed, der er udregnet efter en metode, som EU’s statistiske kontor, Eurostat, bruger. Landene med lav tillid er tilsvarende i bund med hensyn til lighed.

I Danmark og andre lande med stor social lighed har vi generelt tillid til dem, vi møder, fordi vi har en forventning om, at de opfører sig ordentligt og i øvrigt er ligesom én selv. Frank Skov, analysechef, Cevea

Konklusionen fra analysechef i Cevea Frank Skov er klar:

»I Danmark og andre lande med stor social lighed har vi generelt tillid til dem, vi møder, fordi vi har en forventning om, at de opfører sig ordentligt og i øvrigt er ligesom én selv. Det har man jo kun, hvis man deler en eller anden form for fællesskab og referenceramme. Og det er der ikke i lande med stor ulighed,« siger han.

Derfor advarer Frank Skov mod politiske anslag mod de danske lighedsidealer. Blandt andet mod planerne om at skære i overførselsindkomsterne. Det vil forarme dem, det går ud over. Men nok så vigtigt vil det gå ud over vores gensidige tillid, mener han. Ikke mindst hos de rigeste, påpeger analysechefen.

Høj ulighed mindsker troen på andreSpørgsmål: Mener du, at andre mennesker for det meste prøver at være hjælpsomme, eller tænker de mest på sig selv? Vurdering på skala fra 0 til 10, hvor 0 betyder, at mennesker tænker mest på sig selv, og 10 betyder, at de mest prøver at være hjælpsomme. Andel i procent, der har angivet 6 og derover.
Kilde: Cevea på baggrund af European Social Survey 2012 og Eurostat. Note: Uligheden er udregnet efter en metode, som EU’s statistiske kontor, Eurostat, bruger. Den gennemsnitlige indkomst for den rigeste divideres med den gennemsnitlige indkomst for den fattigste femtedel. Efter den beregning placerer Spanien sig blandt landene med størst ulighed og Sverige blandt landene med lavest ulighed.

Ceveas analyse viser nemlig, at det især er blandt de rige, at tilliden vokser, når ligheden øges.

»Når de rige har betalt aflad i form af skat, behøver de ikke rende rundt og være bange. Når flere har mere at leve for, har vi mindre kriminalitet og færre voldelige forbrydelser. Vi har heller ikke på noget tidspunkt haft danskere, der har fået kidnappet koner, børn eller andre,« påpeger Frank Skov.

Tillid er en god forretningsmodel

Samtidig ser han tilliden som en afgørende faktor i de erhvervspolitiske succeser, som Cevea har beskrevet i en række notater på det seneste. Her har inddragelse af medarbejdere og innovation fra gulvet været kerneværdier i de danske virksomheder, som har oplevet vækst og fremgang på eksportmarkedet.

»Tillid og høj myndiggørelse af medarbejdere er det kit, der får en virksomhed til at fungere. Så den skal vi passe på. Lederne skal jo kunne stole på, at den faglærte og den ufaglærte gør lige præcis det, der er godt for virksomheden. Og det kan man i Danmark. Det er forskellen på os og amerikanere, tyskere og italienere, som ellers har nøjagtig de samme maskiner. De mangler den høje grad af tillid og fællesskab, som vi har på grund af lighed og tradition,« mener Frank Skov.

Vi har nogle konflikter, hvor der lige tages luft ud af kedlen, men gennemgående har vi ro på arbejdsmarkedet. Og det har vi, fordi parterne har tillid til hinanden og til, at aftaler overholdes. Bent Greve, samfundsforsker, Roskilde Universitet

Professor og arbejdsmarkedsforsker på Roskilde Universitet Bent Greve har forsket i lykke og tilfredshed, og han er ikke overrasket over, at lighed spiller lige så stor en rolle for riges tillid som for øvrige samfundsgrupper.

»Rige i Danmark og andre steder har jo gavn af tilliden. Den gør det nemt at handle med hinanden, og når man ansætter nogen, har man tillid til, at de arbejder, som de skal. Og så betyder tillid, at man føler sig mere tryg i hverdagen, hvilket jo har lige så stor betydning for velstillede. Generelt ser man en sammenhæng mellem lighed på den ene side og både tillid og lykke på den anden,« siger han.

Tillid skaber ro

Bent Greve finder det oplagt, at tilliden har en central betydning for den danske arbejdsmarkedsmodel og de vilkår, virksomhederne har for at drive forretning.

»Danmark er kendetegnet ved forholdsvis få konflikter. Vi har nogle konflikter, hvor der lige tages luft ud af kedlen, men gennemgående har vi ro på arbejdsmarkedet. Og det har vi, fordi parterne har tillid til hinanden og til, at aftaler overholdes. I forhold til leverandører og aftagere er det heller ikke nødvendigt at have nær så detaljerede kontrakter, som man har i andre lande. Man er ikke så bange for at blive snydt,« pointerer han.

Høj ulighed øger mistroen Spørgsmål: Tror du, at de fleste mennesker ville prøve at udnytte dig, hvis de havde mulighed for det, eller ville de prøve at være reelle? Vurdering på skala fra 0 til 10, hvor 0 betyder, at de fleste ville prøve at udnytte dig, og 10 betyder, at de fleste ville prøve at være reelle.
Note: Uligheden er udregnet efter en metode, som EU’s statistiske kontor, Eurostat, bruger. Den gennemsnitlige indkomst for den rigeste divideres med den gennemsnitlige indkomst for den fattigste femtedel. Efter den beregning placerer Spanien sig blandt landene med størst ulighed og Sverige blandt landene med lavest ulighed. Kilde: Cevea på baggrund af European Social Survey 2012 og Eurostat.

I den liberale tænketank CEPOS erklærer cheføkonom Mads Lundby Hansen sig fuldstændig enig i, at tillid er utrolig vigtig i forhold til den økonomiske udvikling i Danmark. Det gavner dansk økonomi, at der generelt er tillid mellem virksomheder og medarbejdere og mellem virksomheder indbyrdes, når der indgås kontrakter, mener han.

Jeg vil gerne stille et meget stort spørgsmålstegn ved, om reformer forringer tilliden i befolkningen, hvis de skaber større ulighed, men får flere i beskæftigelse. Jeg mener tværtimod, at det vil øge tilliden, fordi flere kommer ind på arbejdsholdet Mads Lundby Hansen, cheføkonom, Cevea

Men den tillid er ikke udfordret af, at han selv og borgerlige politikere gør sig til talsmænd for lavere overførselsindkomster og dermed større ulighed, påpeger han. I så fald har den nuværende Thorning-regering gjort sig skyldig i en udhuling af danskernes tillid med skatte- og andre reformer, som har øget den sociale ulighed i de seneste år, gør han opmærksom på.

»Jeg vil gerne stille et meget stort spørgsmålstegn ved, om reformer forringer tilliden i befolkningen, hvis de skaber større ulighed, men får flere i beskæftigelse. Jeg mener tværtimod, at det vil øge tilliden, fordi flere kommer ind på arbejdsholdet,« mener Mads Lundby Hansen.

Han anerkender sammenhængen mellem lighed og tillid, men ikke Ceveas antagelse af, at lighed kommer før og er grundlaget for tilliden.

»Årsagssammenhængen går den anden vej. Det er fordi, vi har tillid til hinanden, at vi har kunnet opbygge velfærdsstaten. Borgere, herunder også rige, vil være mere tilbøjelige til at acceptere høje skatter i lande, hvor der er en høj grad af tillid til hinanden, og hvor man har en tro på, at provenuet bliver brugt nogenlunde fornuftigt, at der ikke er korruption, og at medborgere ikke i udpræget grad snyder sig til offentlige ydelser,« mener CEPOS’ cheføkonom.

Dansk tillid i det vilde vesten

Samme udlægning har professor i nationaløkonomi ved Aarhus Universitet Christian Bjørnskov. Han har forsket i lykke og konkret i sammenhængen mellem lighed og tillid.

»Der har været en periode, hvor man troede, at når der var sammenhæng mellem tillid og lighed, så måtte det være ligheden, der skabte tilliden. Det har jeg testet sammen med en kollega, og vores konklusion er, at velfærdsstaten ikke kan have skabt tilliden. Det er tilliden, der skaber ligheden,« siger han.

I mangel på historiske data for danskernes tillid før velfærdsstatens opbygning målte de blandt andet tilliden hos amerikanere, der er efterkommere af danskere, som emigrerede for mindst tre generationer siden, samt for andre amerikanske indvandrergrupper.

»Efterkommerne af danskere har en tillid, der er meget tæt på vores, selv om vi er skilt af tre generationer og firs år. Dem, hvis forfædre udvandrede fra Skandinavien, er typisk de mest tillidsfulde i USA og efterkommere af sicilianere typisk de mindst tillidsfulde,« fortæller Christian Bjørnskov.

Man ved noget om, hvad der kan ødelægge tillid. Det har man gjort i nogle af de tidligere kommunistiske regimer. Blandt andre Rumænien, hvor 700.000 var på Securitates lønningsliste for at overvåge deres medborgere. Christian Bjørnskov, professor i nationaløkonomi, Aarhus Universitet

Hans bud på, hvad der så skaber danskernes tillid, er ikke 100 procent klart. ’Et dybere kulturtræk’ er det nærmeste, han vil komme det.

»Man ved noget om, hvad der kan ødelægge tillid. Det har man gjort i nogle af de tidligere kommunistiske regimer. Blandt andre Rumænien, hvor 700.000 var på Securitates lønningsliste for at overvåge deres medborgere. I forskningsmiljøet er der fokus på den slags ødelæggende begivenheder. Men her har dansk, norsk, hollandsk og til dels også svensk historie jo været utrolig fredelig uden interne opgør og stridigheder,« påpeger Christian Bjørnskov.

Der er en grænse

Under alle omstændigheder mener han ikke, at det vil have konsekvenser for danskernes tillid, hvis der skrues på omfordelingen i Danmark.

»Det har man gjort i New Zealand, hvor de reformerede deres meget store velfærdsstat, uden at der skete noget fald i tilliden. Det vil ændre vores syn på staten, men ikke på hinanden,« mener professoren.

Bent Greve køber imidlertid hverken CEPOS’s eller Christian Bjørnskovs argumenter.

»Hvis man går tilbage til Steinckes socialreform fra 1933, så var logikken den, at alle parter fik noget – arbejderen bedre social beskyttelse, mens arbejdsgiveren slap for sociale omkostninger. Der var enighed om fornuften i at opbygge et sådant system, som staten betalte, og som man var villig til at betale til over skatten. Det var ikke tilliden, der kom først,« pointerer han.

Og modsat CEPOS og Christian Bjørnskov mener Bent Greve, at der er en grænse for, hvor meget man nu kan justere på velfærdsydelser, før tilliden blandt danskerne brister.

»Selv om vi stadig har en høj grad af tillid sammenlignet med andre lande, har vi ikke på alle strækninger samme tillid som tidligere. Og der er en grænse for, hvor meget man kan pille ved den økonomiske og sociale tryghed, før nogle er så marginaliserede, at filmen knækker. Jeg kan bare ikke sige, hvor grænsen ligger,« siger Bent Greve.