LØFT MED LOFT PÅ

Carsten Koch kan spænde ben for ny overenskomst

Af | @IHoumark

Eksperter under ledelse af Carsten Koch foreslår, at ledige skal vente mindst et halvt år, før de kan få et kursus. Det er i direkte modstrid med nye overenskomster, som giver fyrede lettere adgang til uddannelse. Fagbevægelsen protesterer højlydt.

Fyrede industriarbejdere har fået ret til at tage et kursus - for eksempel i at styre en kran. Men et nyt forslag fra Carsten Koch-udvalget kan spænde ben for muligheden. 

Fyrede industriarbejdere har fået ret til at tage et kursus - for eksempel i at styre en kran. Men et nyt forslag fra Carsten Koch-udvalget kan spænde ben for muligheden. 

Foto: Finn Frandsen

Med en ny overenskomst har 240.000 ansatte i industrien fået ret til at tage på kursus i op til fem uger, hvis de skulle blive sagt op. Men en anbefaling fra udvalget af eksperter under Carsten Koch spænder ben for fyredes opkvalificering. Og det vækker hovedrysten i fagbevægelsen.

Blandt ekspertudvalgets anbefalinger er forslaget om, at ledige på dagpenge fremover skal gå arbejdsløse i mindst et halvt år, før de kan komme på kursus. Det vil sige, at fyrede medarbejdere risikerer at begynde på et kursus, som de må afbryde, når de melder sig ledige på jobcentret. Det er helt uholdbart, mener formanden for LO-fagbevægelsen, Harald Børsting.

»Hvis man skal have mere uddannelse end det, man kan nå i opsigelsesperioden, skal man selvfølgelig kunne fortsætte sin uddannelse ovre i det offentlige regi. Det vil være åndssvagt at blokere for det,« siger Harald Børsting.

Det vil være ærgerligt og helt forkert, hvis opsagte bliver nødt til at afbryde deres kurser. Torben Poulsen, leder af Dansk Metals a-kasse

I Dansk Metal ryster lederen af a-kassen, Torben Poulsen, også på hovedet af, at arbejdsløse risikerer at få ødelagt kursusforløb.

»Vi har kæmpet hårdt for at få uddannelse i opsigelsesperioden ind i den nye overenskomst. Så vil det være ærgerligt og helt forkert, hvis opsagte bliver nødt til at afbryde deres kurser i samme øjeblik, de bliver arbejdsløse,« siger Torben Poulsen.

S ved det godt

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S). Men i Folketinget er Socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører, Leif Lahn Jensen, opmærksom på, at der med Koch-udvalgets udspil kan opstå et problem for dem, der er på kursus og går fra at være opsagt til at være ledig. Men indtil regeringen har fremlagt sit udspil til en ny beskæftigelsespolitik, kan Leif Lahn Jensen ikke svare konkret på, hvad regeringen vil gøre.

»Arbejdsmarkedets parter fortjener stor ros for, at de i de nye overenskomster har stor fokus på uddannelse. Det vil vi tænke meget, meget over, når vi kommer med vores udspil til beskæftigelsespolitik,« siger Leif Lahn Jensen.

Inden for få uger ventes Mette Frederiksen at fremlægge regeringens udspil til beskæftigelsespolitik.

Carsten Koch er formand for det ekspertudvalg, regeringen har nedsat. Han er nu opmærksom på, at der kan være et problem for opsagte lønmodtagere under uddannelse.

»Det er ikke et tema, som vi har berørt i udvalget, men jeg vil gøre ministeren opmærksom på, at der bør findes en måde at undgå, at folk må stoppe et ellers relevant uddannelsesforløb. Den præcise model for en fornuftig løsning, må regeringen komme op med,« siger Carsten Koch til Ugebrevet A4.

Det skal være op til jobcentret

Konservatives arbejdsmarkedsordfører Mai Mercado har en idé til en model. Hun mener, at det bør være op til sagsbehandlerne i kommunernes jobcentre, om nye ledige skal have lov til at gøre et påbegyndt kursus færdigt.

»Det virker mærkværdigt, hvis kommunerne skal overtage betalingen for kurser, som, man på jobcentret ikke kan se, bringer den ledige tættere på et job. Det bedste vil være, hvis jobcentret allerede i opsigelsesperioden, kan sige ja eller nej til et kursus, som så kan fortsætte ind i ledighedsperioden,« siger Mai Mercado.

Enhedslistens arbejdsmarkedsordfører Christian Juhl vender tommelfingeren nedad til Carsten Kochs forslag om, at ledige – undtagen ufaglærte – ikke kan få uddannelse før efter et halvt år.

»Man bør kunne starte med uddannelse direkte efter, man har fået en fyreseddel. Og selvfølgelig skal man kunne gøre kurset færdigt, når man bliver ledig. Hvis Mette Frederiksen mener noget med sin tale om uddannelsesløft, skal hun ikke gå videre med Kochs forslag i forhold til uddannelse,« siger Christian Juhl.

Tiden skal ikke spildes

Hovedorganisationerne LO og FTF mener, at ledige skal kunne komme på kursus allerede fra første dag, de er ledige.

»Det er problematisk og uklogt, at arbejdsløse først kan få uddannelse efter seks måneders ledighed. Man skal kunne sætte ind med uddannelse fra første ledighedsdag,« siger Harald Børsting fra LO og fortsætter:

»Det bliver jo helt vanvittigt, hvis folk inden for industri, transport og andre fagområder ikke kan få de korte kurser, der kan give dem certifikater, som der med stor sikkerhed er et job i halen på.«

Som det er nu, har forsikrede ledige ret til efter fire måneders arbejdsløshed at tage seks ugers selvvalgt uddannelse. Men Carsten Koch mener, at det er bedre at vente med uddannelse til efter et halvt års ledighed.

»Efter seks måneders ledighed er du tættere på at kunne se din dagpengeperiode løbe ud. Derfor vil du være mere opsat på at tage kurser, der bringer dig tættere på et job, siger Carsten Koch og fortsætter:

»Derudover skal man være opmærksom på, at en stor andel af de ledige finder arbejde inden for det første halve år, og det er vigtigt, at ledige koncentrerer sig om jobsøgning. Sætter man ind med uddannelse før, er der for stor en risiko for dødvægtstab,« siger Carsten Koch, der ud over at være forhenværende minister også er økonom.

Med ’dødvægtstab’ henvises i dette tilfælde til, at man risikerer at bruge penge på at få folk på kurser, der også ville have fået et job uden kursus. Ifølge jobindsats.dk får omkring hver anden forsikret arbejdsløs arbejde inden for det første halve år af ledigheden.

Forslag strider mod hinanden

Torben Poulsen fra Dansk Metal gør opmærksom på, at arbejdsløse ifølge Koch-udvalgets forslag får pligt til at deltage i virksomhedspraktik eller løntilskudsjob, når de har gået ledige i et halvt år. Og det skal arbejdsløse igennem, før de kan sætte sig på skolebænken. Med andre ord kan man nemt have været ledig i syv til ni måneder, før man kan komme på kursus.

»Koch-udvalget skal have ros for at foreslå en tidlig og individuel indsats til ledige. Men det hænger jo ikke sammen med, at udvalget samtidig vil have, at man skal vente et halvt år eller mere på relevant uddannelse. Forslagene stritter mod hinanden,« siger Torben Poulsen.

Ledige kan i dag tage kurser om vin eller andre ting, som ingen relevans har i forhold til at få job Mai Mercado, arbejdsmarkedsordfører (K)

Leif Lahn Jensen fra Socialdemokraterne kan ikke sige andet om det halve års ventetid på uddannelse end, at ’det er noget af det, som vi med garanti vil forholde os til, når regeringen kommer med sit udspil’.

Kommunernes jobcentre kan vælge at bevilge uddannelse, før det halve år er gået. Men det kommer kun til at ske i meget sjældne tilfælde, tror Søren Heisel, som er forbundssekretær i fagforbundet 3F.

»I dag går kun fem procent af kommunernes udgifter til aktivering til uddannelse af forsikrede ledige. Så jeg tror ikke, vi skal regne med, at kommunerne af sig selv vil give meget uddannelse,« siger Søren Heisel.

Ja tak til ’velvalgt’ uddannelse

I 2012 benyttede 33.962 forsikrede arbejdsløse sig af muligheden for at komme på et selvvalgt kursus. Det svarer til, at cirka hver tiende af de forsikrede ledige var på selvvalgt uddannelse i 2012, fremgår det af Koch-udvalgets rapport.

Står det til Carsten Koch-udvalget skal det fremover være slut med det selvvalgte. I stedet skal uddannelse være ’velvalgt’ på den måde, at kurserne skal være rettet mod konkrete job eller brancher med begyndende mangel på folk. Carsten Koch peger på, at der kun er videnskabeligt bevis for, at jobrettede kurser virker i forhold til at gøre det nemmere for ledige at få job.

Tankerne om mere målrettede kurser har bred opbakning både i Folketinget og i fagbevægelsen. Blandt andre fra Søren Heisel fra 3F.

»Hvis ledige får ret til uddannelse fra første dag, så er vi med på, at man laver en positivliste, hvor der kun er jobrettede kurser at vælge imellem. Det skal ikke være muligt at tage stramajsyning eller andre kurser, der slet ikke giver arbejde,« siger Søren Heisel.

Mai Mercado fra Konservative stiller direkte krav om målretning af kurser for ledige.

»Det er uhensigtsmæssigt, at ledige i dag kan tage kurser om vin eller andre ting, som ingen relevans har i forhold til at få job. Det er meget vigtigt, vi får kommunernes sagsbehandlere ind over til at vurdere, hvad der er behov for af uddannelse,« siger Mai Mercado.

Enhedslistens Christian Juhl er modstander af, at ledige kun skal kunne tage uddannelse ud fra en liste godkendt af myndighederne.

»Det er en dårlig idé at afskaffe det selvvalgte, for der er meget motivation for den enkelte ledige i at kunne vælge sin egen uddannelse. Og så siger min erfaring mig, at der kan være lige så meget vundet for et ungt menneske ved at komme på højskole som at svejse i noget jern,« siger Christian Juhl.

Leif Lahn Jensen fra Socialdemokraterne vil gerne bruge flere penge på uddannelse af ledige, hvis pengene vel at mærke bruges målrettet og til bestemte grupper.

»De ufaglærte og faglærte skal have mere mål- og jobrettet uddannelse. Det ligger regeringen meget på sinde,« siger Leif Lahn Jensen.