Cand. polit'erne kommer

Af

En ny velfærdskommission kom i den forløbne uge til verden med to alvorlige handicap. Internt i regeringen er V og K uenige om kommissionens status. Og dens sammensætning af enstænkende økonomer gør den alt for nem at afvise. Fremtidens velfærd er for vigtig en sag at overlade til professorer og cand. polit’er.

Hvis det ikke var så alvorligt, så er det hold af eksperter, som økonomiminister Bendt Bendtsen har fået trommet sammen til sin velfærdskommission til at falde om af grin af. Ja undskyld, men hvis man vil vide, hvad de 10 herrer og damer mener, og har ment de seneste mange år, så er det nemmeste da at slå op i gamle aviser og økonomiske rapporter.

Her er der rigeligt med dokumentation for, hvordan den nye kommissions medlemmer – med et par enkelte undtagelser – ser velfærdssamfundets fremtid for sig. Resultatet af arkivsøgningen kan læses andetsteds i denne uges A4. 

Kommissionen har god tid. Den skal først levere sine anbefalinger med udgangen af 2005, men man går nok ikke helt galt i byen ved at gætte på følgende fire konklusioner:

  • Efterlønnen skal afskaffes eller kraftigt beskæres.
  • Dagpengesatserne skal ned, så det bedre kan betale sig at arbejde.
  • Den offentlige sektor skal beskæres.
  • Og så skal der et større element af forsikring ind i velfærdsordningerne: Sundhed, ledighed, pension.

Herom er der stort set enighed blandt økonomerne, inden det første møde overhovedet har været holdt. »Hovedlinjerne er tegnet«, sagde kommissionens formand Torben M. Andersen i den forløbne uge. Anbefalingerne kan læses i de stakkevis af rapporter, som medlemmerne selv har været med til at skrive – om det så er fra OECD, Det Økonomiske Råd, Århus Universitet eller Socialforskningsinstituttet.

Derfor kan man med god ret spørge, hvad vi skal med denne snævre klub af økonomiske eksperter til andet end at trække tiden ud til efter næste folketingsvalg. Eksperter – som regeringen tidligere kaldte »smagsdommere« – er gode til at analysere og undersøge omfanget af nogle konkrete problemstillinger. Men er det, hvad der er behov for lige nu? Næh, der er brug for holdninger, visioner og politiske anbefalinger på, hvordan det danske velfærdssamfund skal se ud i fremtiden. Og sagt ligeud så er den sag alt for vigtig til at overlade til cand. polit’er og økonomiske professorer. Reformer af velfærdssamfundet kræver offentlig debat og modige politiske beslutninger.

Politik handler om fordeling, om interesser og interessekamp, og at reducere diskussionen om fremtidens velfærdssamfund til økonomisk teori er at skyde ved siden af målet.

Og det ved de godt i det største regeringsparti, Venstre. Anders Fogh Rasmussen havde foretrukket en langt bredere kommission med repræsentation af flere interesser.

Men den konservative leder Bendt Bendtsen trak igen det længste strå, og fik sin snævre og temmelig forudsigelige ekspert-kommission. Økonomiministeren har således ikke været sen til at fastslå, at konklusionerne fra kommissionen »vil forpligte«. Der vil altså ifølge den konservative leder være tale om anbefalinger, som stort set er lige til at omsætte i dansk lovgivning. Anderledes og meget påfaldende tavshed har derimod præget regeringspartneren Venstre i forbindelse med kommissionens nedsættelse. End ikke en enkelt lille kommenterende pressemeddelelse er det blevet til.

Velfærdskommissionen, som blandt andet skal finde løsninger på de dilemmaer, som den offentlige sektor er sat i af globaliseringen og en aldrende befolkning, er altså fra start udstyret med to alvorlige handicap. Dens snævre sammensætning af enstænkende økonomiske eksperter gør dens bidrag alt for nemme at afvise som »akademiske indlæg«. Og den latente uenighed mellem Venstre og de konservative om status for kommissionens anbefalinger betyder, at resultaterne af kommissionens arbejde risikerer at forblive i kategorien »interessante debatindlæg«.

Trist at det endte sådan, for der står meget på spil.