Byrødder: Christiansborg truer nærdemokratiet

Af

Få dage før kommunalvalget kritiserer lokalpolitikerne, at politikerne på Christiansborg blander sig for meget med regler, krav og cirkulærer på flere områder. Især på beskæftigelsesområdet og skoleområdet er det slemt. Folketingsmedlemmer står ved, at de går for langt.

Foto: Foto: Colourbox

’UT AF MIN KIOSK’ »Der er lagt så mange rammer ned over byrådene, at det kommunale selvstyre ikke længere eksisterer.«

Med mindre end en uge til kommunalvalget sætter Lars Abel, konservativ kandidat til byrådet i Gladsaxe, ord på den frustration, mange lokalpolitikere føler lige nu.

I en ny undersøgelse, Ugebrevet A4 har gennemført blandt kommunalpolitikere, som genopstiller ved kommunalvalget, angiver mere end halvdelen, at landspolitikerne blander sig for meget i det lokalpolitiske.

På beskæftigelsesområdet, skole og daginstitutionsområdet, socialpolitikken og på sundhedspolitikken er det mere end halvdelen af de 700 kandidater, som har deltaget i undersøgelsen, der mener, at indblandingen ’i høj grad’ eller i ’meget høj grad’ er for meget.

Størst indblanding oplever byrødderne på beskæftigelsesområdet. Her mener to ud af tre lokalpolitikere, at indblandingen fra landspolitikerne er alt for meget.

Man mister modet

En af landets mest erfarne politikere, Johs. Poulsen (R), som har været regionalpolitiker, medlem af Folketinget og nu sidder i Herning Byråd, er vred og irriteret.

Snævre regler i beskæftigelsespolitikken kvæler initiativ og lyst til at gøre en forskel for de ledige, mener han.

»Når man omgærdes af så voldsomt et regelrytteri, mister man til sidst modet. Uanset om man er klient, sagsbehandler eller en beslutningstager. Man giver op og siger: Det må køre af sig selv,« lyder det fra Johs. Poulsen, der sad i Folketinget frem til 2011.

De mange regler gør ifølge Johs. Poulsen, at medarbejderne i kommunens jobcentre bliver mere optagede af ikke at bryde reglerne – end at få folk i job.

»Medarbejderne risikerer at komme i en situation, hvor de ikke overholder formalia. Og det er næsten mere ’kriminelt’ end ikke at få lavet en ordentlig jobindsats. Det er uheldigt,« siger Johs. Poulsen.

Spild af penge

Jesper Frost Rasmussen, V, der genopstiller til byrådet i Esbjerg, er også frustreret. Han mener, at folketingspolitikerne udstikker alt for konkrete mål, som lokalpolitikerne skal overholde i Esbjerg.

»Det er noget med at bekæmpe ungdomsarbejdsløsheden, og hvor mange ledige, vi skal have. Uanset om målene kommer eller ej, skal vi forholde os til det, og det er derfor fuldstændig spild af ressourcer. Vi er nok bedst til at vurdere arbejdsmarkedet i Esbjerg,« siger han.

Selv om hans eget parti, Venstre, har siddet i regeringskontorerne i ti år, gør partifarve ingen forskel på indblandingen fra Christiansborg, mener Jesper Frost Rasmussen. Når det kommer til indblanding eller mislykkede forsøg på at rydde op i regeljunglen, mener han, at den tidligere beskæftigelsesminister, Inger Støjberg, fra Venstre og den nuværende socialdemokratiske Mette Frederiksen er lige slemme.

»Inger Støjberg forsøgte at afbureaukratisere, Mette Frederiksen har forsøgt, men der sker ikke rigtigt noget. Jeg håber, der kommer til at ske noget i forbindelse med den kommende beskæftigelsesreform,« siger Jesper Frost Rasmussen.

Dummebøder til Hjørring

Formanden for arbejdsmarkedsudvalget i Hjørring Kommune, Ivan Leth (S), er også så træt af de mange regler, som styrer beskæftigelsespolitikken, at han nærmest praler af, at kommunen bryder dem.

»Vi skal hele tiden gøre nogle bestemte ting på bestemte tidspunkter, ellers bliver vi trukket i refusion. Men der er nogle ting, vi synes giver mere mening på andre tidspunkter. Så vi gør en del ting, jeg kalder civil ulydighed. Vi lever med, at vi bliver ramt økonomisk bagefter – at vi får dummebøder,« siger Ivan Leth.

Han fremhæver, at Hjørring Kommune på et tidspunkt flyttede langtidsledige fra matchgruppe tre op til matchgruppe to, fordi den ledige dermed fik krav på en indsats fra kommunens side.

»Men i matchgruppe to får vi sanktioner, hvis vi ikke aktiverer ledige inden for et vist stykke tid. Vi mener bare ikke, at den klogeste vej til beskæftigelse altid er den hurtigste. Så vi bliver egentlig straffet for at gøre det fornuftige,« siger Ivan Leth, der også fortæller, at kommunens jobcenter har hyret en medarbejder til at formidle job til ledige i Norge.

»Det er ikke jobcentrets opgave, jobcentret skal kvalificere ledige til at komme i job. Men vi går ind og nærmest formidler job, og det er civil ulydighed,« siger Ivan Leth, som igen og igen pointerer, at han er stolt af Hjørring Kommunes beskæftigelsesindsats.

Vi var i gang

Næst efter beskæftigelsesområdet peger lokalpolitikerne på, at skole- og daginstitutionsområdet bliver for stramt styret fra Christiansborg.

57 procent af de lokale kandidater mener, at der er for meget indblanding på dette felt.

Især den kommende skolereform, som blev besluttet før sommerferien, er et voldsomt indgreb i det kommunale selvstyre, vurderer flere. I Høje-Taastrup Kommune forstyrrer reformen dybest set det arbejde, kommunen allerede var i gang med, oplyser Conny Trøjborg Krogh (SF).

»Vi var faktisk i gang med noget, vi kalder ’Morgendagens skole’, som handler om at øge fagligheden, efteruddanne lærerne og skabe bedre ledelse. Derfor synes jeg, landspolitikerne blander sig,« siger Conny Trøjborg Krogh.

Hun fremhæver, at skolereformen oven i købet ender med at koste kommunen en masse penge.

»Vi har fået 4-5 millioner kroner fra staten, men vi skal mindst ud og finde det dobbelte selv – og det er ikke engang nok. Folkeskolereformen betyder, at lærerne skal blive på skolen hele dagen, men vi har hverken forberedelseslokaler eller faciliteter til, at de og  børnene skal være hele dagen på skolen,« siger hun og slår fast:

»Det er simpelthen ikke i orden.«

Noget rod

I Hillerød fremhæver Rikke Macholm, SF, også folkeskolereformen som et eksempel på politisk styring fra Christiansborg, som er gået for vidt.

»Der er mange gode elementer i den reform, men den bliver gennemført meget klodset. Det er svært at nå at gennemføre en så stor reform til august 2014, og det gør det ikke mindre kompliceret, at lektielæsning og faglig fordybelse er valgfrit indtil efter et folketingsvalg. Det er noget rod,« siger hun med henvisning til, at Konservative fik skubbet dele af folkeskolereformen til efter næste valg, fordi det ellers ville være forligsbrud.

Rikke Macholm fremhæver også de stramme budgetregler, som kommunerne i dag er underlagt, som ødelæggende for muligheden for selv at bestemme lokalt.

»Vi ville gerne have øget åbningstiderne i daginstitutionerne, det var der stor politisk vilje til, men det var der ikke plads til indenfor driftsrammerne. Det måtte vi droppe. Og generelt må man sige, at den grænse, der ligger i loftet på driftsudgifter, er begrænsende på alle områder, siger Rikke Macholm.

Dansk mester i regler

I 2011 besluttede den daværende VK-regering at etablere det såkaldte ’frikommune’-forsøg, hvor ni kommuner fik lov at undslå sig regler og paragraffer, hvis de stadig kunne levere en offentlig service, som er tilfredsstillende. Bagmanden bag opgøret med regel-tsunamien var Venstres Bertel Haarder, der dengang var indenrigsminister – samtidig er han en af de politikere, som har været minister i allerflest år i Danmark.

Trods frikommune-forsøget må Bertel Haarder dermed også kandidere til posten som en af de landspolitikere, der har hældt flest regler ud over landets byråd gennem tiden.

Men paradoksalt nok mener Bertel Haarder faktisk også selv, at der i dag er for mange regler, love og paragraffer i Danmark.

»Det sker i den bedste mening, men alt i alt er resultatet utåleligt efter min mening. Der er alt for mange regler,« siger han.

Han karakteriserer en anekdote om en ny folkeskolelov, som »den mest deprimerende oplevelse«, han har haft i forhold til at rydde op.

»I 2005 ville jeg starte et projekt om folkeskolen med en stærkt forenklet lov. En række regler var fjernet, i stedet var sat en række stærke ledelsesprincipper. Det fremgik, hvem der havde ansvaret for hvad,« fortæller Bertel Haarder.

»Men alle forenklingerne blev kulet ned. Først af de faglige foreninger, de forskellige lederforeninger synes, det var en dårlig idé, hvis der blev frihed til at have færre ledere,« siger han og fortsætter:

»Sådan var det hele vejen igennem, fordi folketingets partier lyttede til organisationerne, til lederforeningerne og til interessegrupperne. Så bed de sig hver især fast i en regel, og så viste det sig umuligt at fjerne noget som helst,« siger Bertel Haarder.

Vi må hoppe i takt

Socialdemokraternes kommunalordfører, Simon Kollerup, er enig i, at landspolitikernes styring af byrådene er gået for vidt.

Han fremhæver derfor, at der i Økonomi- og Indenrigsministeriet lige nu arbejdes på at forenkle og afbureaukratisere på flere fronter. Derudover efterlyser han eftertænksomhed blandt medlemmerne af Folketinget:

»Det kan ikke nytte noget, at hver gang, der er en enkeltsag i en kommune, kommer vi rendende, og kræver ny lovgivning og cirkulærer. Der er vi nødt til at placere ansvaret ude i den enkelte kommune,« siger Simon Kollerup, der har et bud på, hvordan tendensen kan stoppes:

»I den konkurrence, som politik også er, kræver det, at alle 179 medlemmer af Folketinget bliver enige om, at vi vil ’hoppe’ på samme tid. At vi siger: Nu stopper vi med at gøre enkelte sager i enkelte kommuner til store statslige problemer, som skal løses med lovgivning og statslige indgreb. Og som en fra den nye generation, vil jeg da gerne gå forrest for det på Christiansborg,« siger Simon Kollerup.

Det bliver bedre

Bertel Haarder konstaterer, at »det er med regler som med udgifter. Når først man har dem, er der altid nogen, som har en interesse i at bevare dem. Og så er de næsten umulige at slippe af med igen«.

»Ingen nævnt, ingen glemt«, som han siger og skåner dermed hverken sig selv eller de borgerlige regeringer, som har haft magten i årenes løb.

Alligevel har Bertel Haarder den optimistiske kasket på.

Han mener også, det er en god idé, hvis folketingsmedlemmer lader byrådene stå mere på mål for enkeltsager i stedet for at promovere deres egne MF-egoer.

Desuden skal kommunerne så også mande sig op, stå frem og forklare sig – også i møgsager. Det har borgerne krav på. Og alternativet er jo, at Christiansborg-politikerne kommer og blander sig, vurderer han.

Men derudover mener Bertel Haarder, at der i tiden generelt er en vis træthed med den omfattende regel-jungle, en træthed, som gør, at der med tiden vil ske en forenkling.

Bertel Haarder sammenligner det med, at han for bare få år siden ikke havde troet, at det ville være muligt at få kommunerne til at bruge færre penge. Men det skete, fordi tilpas mange – mener Bertel Haarder – kunne se, at der blev brugt for mange penge i kommunerne.

»Sådan en periode er vi i nu. Og det samme gælder regler. Når folk bliver trætte af regeltyranniet, kan man afskaffe nogle,« vurderer Bertel Haarder.