Byrødder bliver valgt af naboer

Af

7 ud af 10 nye kommunalpolitikere får en plads i landets 98 byråd primært på stemmer fra naboer og bekendte fra nærområdet. Det viser nye tal, der giver en unik indsigt i de personlige stemmer ved kommunalvalget i 2009. Men tendensen er farlig, fordi kommunerne skal spare – lokalpolitikere kan få gevaldige skældud for at lukke børnehaver og skoler, advarer ekspert.

NEPO-KRATI Er du vennernes ven, med i dine børns skolebestyrelse, eller bare et kendt ansigt i dit lokalområde, har du en særdeles god chance for at blive valgt til byrådet i din kommune. På trods af nye storkommuner burde danske kommunevalg i virkeligheden omdøbes til danske lokalvalg eller – sat på spidsen – regulære nabovalg.

Det dokumenterer en undersøgelse af byrådspolitikeres personlige stemmetal ved kommunalvalget i november 2009. Undersøgelsen, der er foretaget af Kaas og Mulvad for Ugebrevet A4, viser, at blandt 921 nyvalgte byrådspolitikere fik 7 ud af 10 flest personlige stemmer på det afstemningssted, hvor de selv bor.

Godt hver tredje – 303 politikere – fik endda mere end halvdelen af alle personlige stemmer fra naboer, venner og bekendte i nærområdet.

En af landets førende valgeksperter, Kasper Møller Hansen, professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, ser tallene som udtryk for et velfungerende demokrati.

»Det er første gang, der er lavet en analyse af det her i en dansk sammenhæng, og det er vel udtryk for, at demokratiet fungerer, fordi lokalsamfundet mobiliserer og har mulighed for at få en stærk kandidat valgt ind,« vurderer han.

Politisk kommentator og ekstern lektor på Roskilde Universitet Rasmus Jønsson advarer dog om, at politikerne snart kan få vælgernes kærlighed at føle, netop fordi det er naboer, venner og kolleger, som udgør kernevælgerne. Kommunerne skal spare og lukke offentlige tilbud, og den slags gør ofte meget ondt i små samfund.

»Det er virkelig enkeltsager, der kan få følelserne i kog. Tonen bliver rigtig hård, både i medierne og i debatterne rundt omkring, så der er mange af de her kandidater, der snart får varme ører. Vi vil se underskriftsindsamlinger, Facebook-grupper imod lukning af børnehaver og skoler og hvad der ellers sker derude. Det bliver en hård tid at være kommunalpolitiker de kommende år, og det bliver selvfølgelig en udfordring, at du er valgt af dine naboer, fordi du skal diskutere politik lige så snart, du træder ud over dørtrinnet,« vurderer han.

Succes i fritidscenter

Frits S. Kristensen (V) fra Vorbasse stod på stemmesedlerne ved samtlige Billund Kommunes syv afstemningssteder, og han opnåede en plads i byrådet med i alt 346 personlige stemmer. Men hele 98 procent af alle Frits S. Kristensens personlige stemmer – 338 stemmer – blev indgivet på Vorbasse Fritidscenter, tæt på hvor Frits S. Kristensen selv bor.

Naboernes opbakning kan endda være så stærk, at kandidaten slet ikke behøver føre valgkamp.

Karina Petersen Bergenholtz blev valgt ind i byrådet i Solrød Kommune ved kommunalvalget. Hun repræsenterer Havdruplisten, hvilket sikrede hende 120 stemmer i alt. 115 af disse stemmer – eller 96 procent af alle hendes personlige stemmer – hentede Karina Petersen Bergenholtz i Havdruphallen, hvor hun og hendes familie selv stemte ved valget. Og paradokset synes åbenlyst, fordi Karina Petersen Bergenholtz erkender, at hun stort set ikke førte valgkamp for at komme i byrådet.

»Jeg har været til ét møde omkring børn og unge, og så var der nogle møder, som jeg ikke kunne komme til på grund af mit arbejde. Ellers har jeg stort set ikke gjort noget for at blive valgt,« siger hun.

»Men jeg har siddet i forældrebestyrelsen i mine børns institutioner og i bestyrelsen i idrætsforeningen, og man lærer jo rigtigt mange mennesker at kende på den måde, når der kun bor 5.000 mennesker i Havdrup,« fortsætter hun og fremhæver et andet trumfkort:

Hun er opvokset i lokalsamfundet, men selv efter at have været bortrejst i en række år, blev hendes tidligere netværk genetableret, da hun for fem år siden flyttede tilbage til sit barndomshjem i byen.

Gik efter forældre

Skolelærer Erling Rasmussen (V), der blev valgt ind i Kolding Byråd ved kommunalvalget, er ikke født i Almind, hvor han har boet siden 1974. Alligevel hentede han 94 procent af sine personlige stemmer blandt naboer, venner og kolleger i landsbyen. Af alle hans 320 personlige stemmer fik han således 301 stemmer i Alminde-Viuf-Hallen, hvor han også selv satte sit kryds. Men egentlig overrasker tallene ham ikke, for Erling Rasmussen planlagde sin valgkamps-strategi efter at ramme især forældre til børn, han underviser på den lokale skole.

»Jeg var kun i Kolding en enkelt gang, men det er ikke der, jeg får stemmerne fra. Derfor gjorde jeg noget ekstra ud af at snakke med folk i Alminde-Viuf. Det er der, de kender mig,« siger han og derfor brugte han tre eftermiddage foran Alminde Brugs på at kapre vælgere.

»Nu er jeg jo lærer, og det vil sige, at de forbindelser jeg har til forældre til børnene i skolen, kan jeg udnytte – uden at man selvfølgelig på den måde må lægge for meget pres på dem,« siger han.

Erling Rasmussen hentede dog også 19 personlige stemmer fra Koldings 14 andre valgsteder – altså i områder, hvor han ikke førte ’kampagne’. Hans eget bud på dette pudsige ’fænomen’ lyder fuldstændig enkel:

»Det kan være tidligere elever og kolleger, jeg kender.«

Tilsyneladende har Venstres lokale kandidater bedre tag i de lokale vælgere end det andet store kommunale parti – Socialdemokraterne.

247 nyvalgte politikere fra Venstre fik i snit 43 procent af deres personlige stemmer på det afstemningssted, hvor de bor. For Socialdemokraterne er det tilsvarende tal kun 34 procent.

Ikke overraskende er Enhedslisten, som et af de mindste kommunepartier i Danmark, ringest til at skaffe opbakning fra nærområdet. Partiets tre nyvalgte fik således kun seks procent af de personlige stemmer fra det afstemningssted, de selv tilhører.

Årsagen er formentlig, at Enhedslisten står stærkest i de store byer, og tallene afslører da også, at kandidaterne i Region Hovedstaden ligger i bund, når det drejer sig om at få ’hjemmebane-stemmer’. Hovedstadskandidater fik kun 23 procent af stemmerne fra naboerne, mens de tilsvarende tal i det jyske – Region Midtjylland og Region Syddanmark – er henholdsvis 37 og 36 procent.

Støvsugende Flauenskjold

Hjemmebane-mønsteret gør sig også gældende for Lone Birkmose Lex (V), som blev valgt ind i Brønderslev Byråd. Men Lone Birkmose Lex er tilsyneladende så populær blandt naboerne, at hun støvsugede valgstedet på det lokale vandrehjem i Flauenskjold for stemmer.

Godt halvdelen, 43 procent, af alle 683 godkendte krydser afgivet på vandrehjemmet blev sat ud for hendes navn, og de 296 stemmer udgjorde hele 92 procent af samtlige Lone Birkmose Lex’ personlige stemmer. Landsbyen var altså en helt afgørende årsag til, at hun i dag sidder i Brønderslev Byråd.

»Lige ved kommunalvalg tror jeg ikke, folk er så partifarvede. Det er nok vigtigere at få en lokal ind,« siger Lone Birkmose Lex, der har fire små børn, hvilket i hendes egne øjne gør hende særdeles synlig i Flauenskjold på grund af dagpleje, børnehave, skole og idrætsforening.

»Vi deltager i stort set alt, der er her i byen. Både min mand og jeg er meget aktive lokalt, og det er også et godt netværk, der via mund-til-mund har været med til at profilere mig lokalt. Så der ligger et stort benarbejde bag.«

Lone Birkmose Lex kan dog godt få problemer. Snart. Hun er valgt på en mærkesag om at bevare lokalområdet og landsbyen. Men kommunernes økonomi er som bekendt særdeles presset i disse tider, og derfor kan det blive penibelt at stå som landsbysamfundets beskytter.

Konkret forestiller hun sig, at byrådet på et tidspunkt eventuelt skal forholde sig til, om Flauenskjolds landsbyskole spares væk. Den slags beslutninger gør altid vælgerne sure.

»Hvis en skole lukker, er der mange, der mener, at så lukker man en hel landsby. Men hvis jeg er sagligt og fagligt klædt på til at forklare mig, tror jeg, de borgere, der har stemt på mig, forstår beslutningen. Det er ikke sikkert, de synes, det er fedt. Men jeg tror ikke, jeg bliver lynchet,« siger hun.

Professor Kasper Møller Hansen nedtoner også dilemmaet. Vælgerne ved allerede, at politikere – også medlemmer af Folketinget – plejer særinteresser der, hvor de er valgt. Valgloven understøtter sågar en stærk geografisk opbakning, fordi det til kommunalvalgene i 2005 og 2009 var tilladt at skrive, hvor kandidaten bor: Eksempelvis Erling Rasmussen, Venstre – Billund, Almind-Viuf. Fænomenet kan endda være med til at skærpe politikernes ansvarlighed overfor vælgerne.

»Jo større lokal opbakning, jo mere forsøger du at kæmpe for din sag. Det her viser jo faktisk, at det, på trods af nye kommunegrænser, kan lade sig gøre for lokalsamfund at få valgt lokalkandidater ind i byrådene,« vurderer Kasper Møller Hansen.

Er det opsigtsvækkende, at politikere i så høj grad henter stemmer fra naboerne, er det tankevækkende, når nogle politikere omvendt får så få stemmer fra naboerne.

Det gør Ali Ünsal (V), der sidder i Køge Byråd. Kun 9 af hans 613 personlige stemmer henter han hos naboerne i Herfølge. Forklaringen er dog enkel.

»Jeg er for nylig flyttet fra Køge midtby og har købt andelsbolig i Herfølge. Men mit gamle bagland stemmer fortsat på mig, selv om jeg er flyttet. Det vidste jeg godt, de ville. Over 50 procent af mine vælgere stammer fra mit tyrkiske bagland i Køge,« siger Ali Ünsal.