Bygherrer aner intet om østarbejderes vilkår

Af Anne Marie Boesen
Iver Houmark Andersen

Hver anden danske husejer, der indenfor det seneste år har hyret udenlandske håndværkere, aner ikke om de ansatte har ordnede forhold i form af en overenskomst. Det fremgår af en rundspørge blandt bygherrer, der har anvendt udenlandsk arbejdskraft. Udlændingene slår, ifølge bygherrerne, især deres danske konkurrenter på prisen.

Foto: Illustration: Christian Als, Scanpix

UVIDENHED Mere end otte års massiv medieomtale af østeuropæiske arbejdere, der knokler for en minimal løn og bor under kummerlige forhold, er tilsyneladende gledet helt ubemærket hen over hovedet på danske bygherrer, der hyrer udenlandske håndværkerfirmaer.

Det billede tegner sig i den første rundspørge nogensinde blandt ejere af privatboliger eller erhvervsejendomme, der har fået udført byggearbejde af udenlandske firmaer. 193 bygherrer har deltaget i rundspørgen udført af Ugebrevet A4 i juni 2012.

I rundspørgen oplyser over halvdelen af bygherrerne, at de ikke ved, om de udenlandske håndværkere var dækket af en overenskomst og dermed havde krav på bestemte løn- og arbejdsvilkår.

Uvidenheden om overenskomster vækker højlydt undren hos sekretariatsleder Gunde Odgaard fra Bygge-Anlægs- og Trækartellet (BAT).

»Når man tænker på, hvor meget skriveri der har været om social dumping og udenlandske platugler, undrer det mig, at der ikke ringer en lille alarmklokke hos flere bygherrer,« siger Gunde Odgaard.

Han mener, at professionelle bygherrer som boligforeninger og ejendomsselskaber bør have styr på, om udenlandske håndværkere på et byggeri er dækket af en overenskomst. Det samme krav vil han dog ikke stille til en almindelig husejer, der er uvant med at være bygherre.

»Man kan ikke forlange af hr. og fru Danmark, at de skal have styr på, om håndværkerne er dækket af en overenskomst. Men det undrer mig, at husejere overhovedet tør binde an med ukendte, udenlandske firmaer, som ikke er med i nogen byggegaranti-ordning,« siger Gunde Odgaard.

For at være omfattet af en byggegaranti-ordning skal et firma nemlig være med i en arbejdsgiver-organisation. Dermed er firmaet også omfattet af en overenskomst. Det gælder blandt andre de 6.000 virksomheder under Dansk Byggeri.

I Dansk Byggeri hæfter direktør Michael Henning Nielsen sig ved, at der ikke er noget juridisk krav til bygherrer om at have styr på overenskomster.

»Bygherrer skal ikke bekymre sig om, hvorvidt håndværkere er dækket af en overenskomst. Det er ikke noget lovkrav. Derimod skal bygherrer have styr på, om udenlandske virksomheder er registreret hos RUT (Register for Udenlandske Tjenesteydere, red.), og om arbejdsmiljøet er i orden,« siger Michael H. Nielsen.

Lav pris betyder meget

Bygherrernes uvidenhed i forhold til overenskomster står i kontrast til deres svar på et andet spørgsmål i undersøgelsen. Her siger så mange som 85 procent af bygherrerne, at de i ’høj grad’ eller i ’nogen grad’ er optaget af arbejdsforholdene for de ansatte, når de som ejere skal vælge det firma, der skal arbejde på deres ejendom.

Gunde Odgaard tvivler på, hvor dybt bekymringen for håndværkernes ve og vel stikker.

»Vores indtryk er, at for rigtigt mange bygherrer er prisen på byggeriet det altoverskyggende tema, når de vælger entreprenør. Og når prisen betyder så meget, så glider andre ting som løn- og arbejdsvilkår hurtigt i baggrunden,« siger Gunde Odgaard.

I undersøgelsen har 99 ejere svaret på et spørgsmål om årsagen til, hvorfor de har hyret en håndværker eller et firma fra udlandet. Statistisk set er det så få svar, at svarene ikke er repræsentative for bygherrer med udenlandsk arbejdskraft. Svarene er derfor alene et udtryk for holdningen blandt de deltagende i undersøgelsen.

Her oplyser hver anden, at den væsentligste årsag til at de hyrer udenlandske håndværkere er, at udlændingene er billigere end danske håndværkere. Eksempelvis skriver en begejstret bygherre om de udenlandske håndværkere:

»De arbejder 16 timer i døgnet for 75 kroner i timen og sætter ikke spørgsmålstegn ved sikkerhed og arbejdsopgaver.  De forlanger heller ikke tillæg for at arbejde over eller arbejde på søn- og helligdage.«

Murer, tømrer og maler på samme tid

Det er dog ikke kun, fordi polakkerne, letterne og de andre udlændinge sælger sig selv billigt, de får job i Danmark. Hver anden bygherre anfører andre grunde end prisen til, at valget faldt på et udenlandsk firma. Blandt andet peger flere bygherrer på udlændingenes fleksibilitet, som ofte også kommer til udtryk ved, at de udenlandske arbejdere ikke har samme fagafgrænsede uddannelser, som danske håndværkere, og derfor ofte svinger både murerske, hammer og pensel i løbet af en arbejdsdag.

En af de bygherrer, der har været tilfreds med det, er Erik Skov fra Haslev på Midtsjælland. Han fik i fjor bygget et parcelhus og en garage af et sjak håndværkere fra Litauen, der ifølge Erik Skov arbejdede under overenskomst.

»Sjakket fra Litauen gik ikke så meget op i faggrænser. Eksempelvis lavede tømrerne meget andet end lige at slå søm i. De tog gerne en skovl og gravede eller gik i gang med at male. Arbejdet foregik meget mere glidende, end hvad jeg har set med danske håndværkere,« siger Erik Skov, som oplyser, at han tidligere har haft danske håndværkere til at bygge hus for sig og forestå ombygninger.

Udlændingenes fleksibilitet på fag bør sætte gang i nogle tanker i danske byggevirksomheder, som føler sig truet på levebrødet af udlændingene. Det mener Jens Arnholtz, som forsker i brugen af udenlandske byggefirmaer og er ph.d.-stipendiat ved Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og organisationsstudier, FAOS, under Københavns Universitet.

»Det er rigtigt svært for en dansk håndværker, som gerne vil holde fri i weekenden og være sammen med sine børn, at konkurrere på fleksibilitet med en tilrejsende polak, der er her uden familien og gerne knokler for at tjene penge så hurtigt som muligt.  Men en af de ting, som danske håndværkere måske kunne gøre for at klare sig i konkurrencen, er at bryde faggrænser mere ned,« siger Jens Arnholtz.

Han nævner, at faggrænser ofte bidrager til spildtid i byggerier, fordi den ene faggruppe af håndværkere skal vente på den næste.  En undersøgelse, som Ugebrevet A4 tidligere har gennemført, viste, at knap hver fjerde håndværker oplever en spildtid på mellem 11 og 20 procent af arbejdsdagen. Undersøgelsen gav dog ikke svar på om spildtiden i byggeriet skyldtes de adskilte fag.

Dansk Byggeri og BAT Kartellet arbejder i fællesskab på at effektivisere byggearbejdet i Danmark og mener, at der er store gevinster at hente ved bedre byggeledelse. Faggrænser derimod anses ikke som en alvorlig hæmsko for danske firmaer i konkurrencen med de udenlandske.

»Jeg oplever ikke faggrænserne som et problem i dag. De er snarere et udtryk for, at danske firmaer – i modsætning til nogle udenlandske – går op i, at det er uddannede mennesker, der udfører arbejdet,« fastslår direktør Michael H. Nielsen fra Dansk Byggeri.

Alvorlig konkurrence

Selvom de udenlandske håndværkere generelt ikke har samme uddannelsesniveau og faglighed som danske håndværkere, er bygherrerne i undersøgelsen godt tilfredse med det arbejde, som de har fået udført. 51 procent siger, at de er ’meget tilfredse’, og 36 procent siger, de er ’tilfredse’.

Men selvom arbejdet i undersøgelsen er mindre end et år gammelt og eventuelt byggesjusk og fejl derfor ikke nødvendigvis har vist sig endnu, får bygherrernes tilfredshed Jens Arnholtz fra FAOS til at konstatere, at de danske håndværkere har fået en alvorlig konkurrent – ikke mindst i de egne af landet, hvor der allerede er mange, der har gjort erfaringer med østarbejdere.

En tidligere analyse udført af Ugebrevet A4 viste, at det især er i Nordsjælland, at husejere bruger udenlandske håndværkere.

»Jeg vil tro, at det bliver sværere og sværere for håndværksmestre i Nordsjælland at klare sig i konkurrencen, fordi der tilsyneladende er mange husejere i området, der har positive erfaringer med udenlandske håndværkere. De danske mestre må vise, at de kan noget særligt med kvalitet eller andre ting,« siger Jens Arnholtz.

Michael H. Nielsen fra Dansk Byggeri er dog ikke bange for den konkurrence, som de danske byggefirmaer er oppe imod.

»Der er krise og kamp om kunderne. Men så længe de danske firmaer er skarpe på pris, kvalitet, service og styring, skal de nok klare sig i konkurrencen. Udfordringen for de danske firmaer er det illegale arbejde, hvor udenlandske firmaer snyder med blandt andet moms og skat,« mener Michael H. Nielsen.

Han hæfter sig ved, at langt de fleste kunder er godt tilfredse med det arbejde, som danske håndværkere udfører. En undersøgelse udført af TNS Gallup for Bolius i efteråret 2011 viste, at 79 procent af boligejerne har gode erfaringer med håndværkere, mens kun seks procent har dårlige erfaringer.

Gunde Odgaard fra BAT Kartellet mener også, at de danske tømrere, murere og malere har gode muligheder i kampen om job.

»Der findes udmærkede udenlandske håndværkere, men generelt er de danske håndværkere bedre, og derfor bør de kunne klare sig i konkurrencen.  Danske håndværkere er gode til selv at planlægge deres arbejde og få noget fra hånden,« fremhæver Gunde Odgaard.

Der ligger dog en klar udfordring for danske byggefirmaer i at blive mere effektive.

»Regeringens produktivitetskommission har meget kig på byggeriet. Og der er givetvis et potentiale for forbedringer, når det gælder om for eksempel at få de rigtige tegninger lavet fra starten af, få materialer frem i rette tid og uddelegering af ansvar til håndværkerne,« siger Gunde Odgaard.

Mindstesatser udfordrer

I den nye undersøgelse oplyser hver tredje bygherre, at de udenlandske håndværkere arbejdede under en overenskomst. I BAT Kartellet har man nogenlunde samme indtryk af, hvor meget de udenlandske håndværkere er dækket af overenskomster.

BAT Kartellet anslår, at kun omkring 400 udenlandske firmaer ud af cirka 1.600 i registeret RUT er dækket af en overenskomst. Det vil sige cirka en fjerdedel. Fagbevægelsen skal altså løfte en kæmpe opgave, hvis alle de udenlandske virksomheder skal dækkes af en overenskomst.

Men selv de udenlandske firmaer, der er dækket af overenskomster, er en stor udfordring for fagbevægelsen. Det mener forsker Jens Arnholtz.

Han påpeger, at der inden for byggeriet er et stort spænd mellem overenskomsternes mindstesats og gennemsnitslønnen for danske håndværkere. Det giver hård konkurrence, når en udenlandsk mester kan nøjes med den aftalte mindsteløn på eksempelvis 130 kroner i timen, mens de danske mestre - på grund af lokale aftaler - må give eksempelvis 180 kroner i timen.

»Det kan være svært at forklare politikere, dommere ved EU-Domstolen og den brede befolkning, hvorfor de mindstesatser, fagforeningerne selv har skrevet under på, ikke altid er høje nok til at modvirke lønkonkurrence,« siger Jens Arnholtz og fortsætter:

»Jeg tror, at man i de kommende år vil opleve et stigende pres fra byggearbejdere for at få sat mindstesatsen op for at mindske konkurrencen på løn med de udenlandske håndværkere inden for overenskomstens rammer.«

Presset på de danske lønninger hænger sammen med indvandringen af østarbejdere, der vil gå til lav løn. Ifølge den seneste fremskrivning fra Danmarks Statistik vil antallet af personer fra Østeuropa i Danmark være steget med 28.000 personer om otte år.

Overenskomster brydes ofte  

Selv om både boligejere og fagbevægelse sikrer sig, at udenlandske håndværkere på et byggeri er dækket af en overenskomst, har de ikke altid garanti for anstændige forhold, eller for at overenskomsten overholdes. Det pointerer Gunde Odgaard og henviser til BAT Kartellets statistik for de såkaldte ’48-timersmøder’. Det er møder vedrørende udenlandske firmaer inden for byggeriet, som fagbevægelsen kan forlange afholdt inden for 48 timer.

Ifølge BAT Kartellet har der i løbet af de seneste to år været over 100 48-timersmøder, der har drejet sig om brud på overenskomsterne. Med andre ord overholder udenlandske virksomheder langt fra altid sine aftaler med fagforeningerne.