Bundrekord i efteruddannelse

Af | @GitteRedder
| @JanBirkemose

Hver tredje private virksomhed efteruddannede ikke deres medarbejdere sidste år, og virksomhederne har sparet hver femte krone på uddannelsesbudgettet. Ny undersøgelse får eksperter til at anklage erhvervslivet for kortsigtet tankegang.

Videnssamfund? Mens globaliseringen dagligt presser erhvervslivet og de danske arbejdspladser, sætter virksomhederne i den private sektor bundrekord i omfanget af efteruddannelse af medarbejderne. Hver tredje private virksomhed uddannede slet ingen medarbejdere sidste år, og det er det dårligste resultat siden 1989. Samtidig faldt udgifterne til efteruddannelse med næsten en femtedel. I 2002 brugte private virksomheder 4,9 milliarder kroner på at sende medarbejdere på kurser. Sidste år var tallet fire milliarder.

Den faldende uddannelsesaktivitet fremgår af en ny undersøgelse fra Institut for Konjunktur-Analyse, IFKA. På baggrund af interview med uddannelsesansvarlige i 600 private og 400 offentlige virksomheder udfører IFKA hvert år en omfattende kortlægning af uddannelsesaktiviteten på de danske arbejdspladser.

  • Både offentlige og private arbejdspladser brugte sidste år færre penge på uddannelse end tidligere. Den største tilbagegang på 900 millioner kroner ses på det private område, mens de offentlige arbejdspladser har sparet 200 millioner kroner.
  • Hver tredje private virksomhed har slet ikke uddannet deres medarbejdere i 2003. Året før var det kun hver femte. I den offentlige sektor har stor set alle arbejdspladser efteruddannelse.
  • Kun seks ud af ti virksomheder vurderer, at de har løftet deres samlede kompetence. Tidligere har det tal været væsentligt højere.
  • Kun 48 procent af samtlige personer i arbejdsstyrken er blevet efteruddannet i 2003. Bedst placeret er de offentligt ansatte, mens færre end hver tredje arbejdsløs er blevet opkvalificeret.

Forsker på Ålborg Universitet, John Houman Sørensen, kalder det »kedeligt og kortsigtet«, at virksomhederne forsømmer uddannelse af medarbejderne.

»I øjeblikket slider virksomhederne på medarbejdernes viden, og bare for at fastholde det nuværende niveau skal der punges ud med flere penge. Nogle virksomheder kører på frihjul og efteruddanner slet ikke, mens andre kun efteruddanner kernearbejdskraften og ikke randarbejdskraften. Ud fra et samfundssynspunkt er det ærgerligt, for det er netop dem, der ryger ud og ind af arbejdsmarkedet, der har allermest brug for løbende efteruddannelse,« fastslår han.

»I 1999 havde Danmark en international førerposition på videre- og efteruddannelse, men nu sakker vi agterud, og derfor må politikerne skabe nogle rammer for efteruddannelse, der retter op på tingene,« siger John Houmann Sørensen og kalder det bydende nødvendigt at genopruste arbejdsmarkedsuddannelserne, ligesom retten til mindst to ugers selvvalgt efteruddannelse.

Forskningsleder Knud Illeris på Institut for uddannelsesforskning ved Roskilde Universi-tetscenter ser den nye undersøgelse som en bekræftelse på en flerårig tendens:

»Erhvervslivet bruger ressourcer på kompetenceuddannelse i samme omfang, som de umiddelbart oplever, det kan betale sig. Derfor er der nok en tendens til, at områder som uddannelse, der ikke umiddelbart giver resultater på næste årsregnskab, nedprioriteres.

Tilbageholdenheden findes nok især blandt små og mellemstore virksomheder, som der jo er flest af.«

I Dansk Industri modtages undersøgelsen uden bekymrede miner. Ganske vist er industriens organisation enig i, at viden og kompetence skal være erhvervslivets våben i den stigende globalisering. Men selv om antallet af virksomheder, der mener, at de har løftet deres samlede kompetence, er faldende, ser erhvervsuddannelseschef Flemming Larsen det ikke som et krisetegn.

»I dag er der en tendens til, at virksomhederne opnår kompetenceløftet på andre måder end ved kurser og uddannelser,« siger Flemming Larsen og nævner, at det blandt andet kan ske ved interne kurser og udfordringer til medarbejdere, der får nye opgaver.

Ifølge undersøgelsen vil uddannelsesaktiviteten i år fortsætte på et beskedent niveau i den private sektor.