Bunden er nået

Af Erik Andersson, formand for Dansk El-forbund

At udsulte de erhvervsskoler, som er en vigtig ingrediens i den samfundskage, vi alle skal nyde godt af, svarer billedligt talt til at slagte den gås, som lægger guldæggene.

Som formand for et uddannelsesforbund og som bestyrelsesformand for en af landets største tekniske skoler er jeg naturligvis meget optaget af statens investeringer i grund- og efteruddannelser. Det er uddannelsesområder, som fremhæves som afgørende indsatsområder, hvis Danmark skal bevare og udvikle velfærdsstaten. Ved enhver given lejlighed fremhæver politikerne, at vort bedste og nærmest eneste råstof er den viden, vi har mellem ørerne. Så erhvervsskolernes økonomiske situation burde afspejle den politiske velvilje, som ved festlige lejligheder udtrykkes bredt på Christiansborg.

Men virkelighedens verden ser desværre helt anderledes ud. År efter år har skiftende regeringer skåret i den økonomi, som skulle sikre kvaliteten i gode og fremadrettede erhvervsuddannelser, og den borgerlige regering fortsatte nedskæringerne i den allerede utilstrækkelige økonomi. Øvelsen gentages i finanslovsforslaget for 2003, idet man tilbageholder pris- og lønreguleringer på 2,6 procent.

Godt nok lægger man de tilbageholdte beløb i to puljer, som man har afsat til at gennemføre regeringens handleplan »Bedre uddannelse«, men da man forlods har tilgodeset handelsskolerne med halvdelen af den ene pulje, samtidig med at hele uddannelsessystemet – altså også for eksempel folkeskolen og gymnasieskolen – skal kunne søge den anden, ja, så er der god grund til at antage, at de tekniske skoler ikke får dækning for deres indskud i puljerne. For at gøre billedet fuldkomment, forudsætter det nye finanslovsforslag, at nedskæringerne fortsætter. I 2006 vil den samlede nedskæring være på 10,6 procent i forhold til det nuværende niveau.

fagligt illuFor de tekniske skoler betyder det et tab på 570 millioner kroner. Det svarer til, at hver sjette ansatte skal afskediges. Eller et andet billede: Nedskæringen er større end de samlede udgifter til vedligeholdelse af bygninger og udstyr på landets 50 tekniske skoler.

Jeg er naturligvis opmærksom på, at der stilles krav om øgede bevillinger bredt i den offentlige sektor, samtidig med at regeringen har indført skattestop. Men lad mig i al beskedenhed pege på, at pengene nu engang skal tjenes, før vi kan dele dem ud. At udsulte de skoler, som er en vigtig ingrediens i den samfundskage, vi alle skal nyde af, svarer billedligt talt til at slagte den gås, som lægger guldæggene. Det er vel nærmest landsskadelig virksomhed.

Det er helt urealistisk at tro, at der kan skabes sammenhæng mellem regeringens handlingsplan »Bedre uddannelse« og et stadigt ringere økonomisk grundlag for de tekniske skoler. I stedet for de mange skåltaler har vi brug for klare, realistiske svar fra politikerne på, hvilken opgave skolerne med en stadig ringere økonomi skal løse.