Budskabet skal formidles bedre

Af Hans Jensen, formand for LO

Under 40 procent stemte om mæglingsforslaget til overenskomsterne. Det maner til eftertanke. Fagbevægelsen må styrke kontakten til medlemmerne på arbejdspladserne. Ellers er der kun en vej for stemmeprocenten, nemlig endnu længere ned.

EJERSKAB Spændingen er udløst. Medlemmerne har sagt deres mening. Mæglingsforslaget om de næste tre års overenskomster er stemt hjem. Jeg synes selv, det er et af de bedste mæglingsforslag, vi har leveret i mange år. Et resultat, der både forbedrer lønmodtagernes økonomi og deres mulighed for bedre at kombinere arbejdsliv og familieliv.

Først og fremmest fik vi en barselsfond. Den betyder, at virksomhederne ikke længere behøver fravælge yngre kvinder inden ansættelsessamtalen, fordi de koster penge, når de går på barsel. Fremover deler virksomhederne udgifterne, så den økonomiske belastning bliver ens.

Men der er også andre rigtig gode elementer i mæglingsforslaget. Nybagte forældre får 10 uger ekstra med løn under barsel. De fleste vil få udbetalt mere under barsel. Desuden udvides perioden med løn under sygdom med to uger. Mæglingsforslaget giver ret til indlæggelse under barns sygdom i op til en uge. Indbetalingerne til Arbejdsmarkedets Tillægspension stiger, pensionen forhøjes, og lærlingene får mere i løn. Dette er blot nogle af mæglingsforslagets gode elementer.

Bagsiden af medaljen er bestemmelsen om »forsømt tid«. Dén, som betyder, at lønmodtagere, der nedlægger arbejdet overenskomststridigt, ikke får overtidsbetaling, når den tabte tid skal indhentes. Den bestemmelse skal jeg være den første til at beklage.

Alligevel stemte 57,5 procent af medlemmerne ja til mæglingsforslaget. Det er jeg godt tilfreds med. Til gengæld synes jeg, det er ærgerligt, at stemmeprocenten i år nåede ned under 40 procent. Kun 37,2 procent af de stemmeberettigede valgte at stemme.

Her bliver vi nødt til i fagbevægelsens ledelse også at vende blikket indad. Vi har et medansvar for, at så få medlemmer stemmer. Det er vores opgave at fortælle dem, at de resultater, vi opnår, betyder noget for deres hverdag. Det nytter ikke at bruge flere måneder på at kæmpe sig frem til en fremragende mæglingskitse, hvis vi bagefter blot siger: »Det var så dét. Videre til næste sag«. Nej, vi skal sikre os, at yngste lærling på det mindste bageri i Vestjylland ikke er i tvivl om, at LO-fagbevægelsen har forbedret hans eller hendes hverdag. En sådan oplysningsindsats kræver knofedt og sammenhold.

Hvis vi forsømmer kontakten til medlemmerne ude på arbejdspladserne, og hvis vi undlader at lytte til dem, risikerer vi, at lønmodtagerne tror, overenskomsterne blot er noget, der bliver sendt automatisk ind ad brevsprækken. I så tilfælde er der kun en vej for stemmeprocenten – og det er endnu længere ned.

Derfor skal vi fortsætte de bestræbelser, der heldigvis allerede er i gang i mange forbund. At øge oplysningsindsatsen over for medlemmerne og over for offentligheden, herunder medierne. Det kræver det moderne informationsamfund – og det kræver medlemmerne.