Budgetlov rammer plet

Af

Hvis kommunerne fortsætter med at styre økonomien så dårligt, som de har gjort hidtil, bliver næsten alle straffet efter den nye budgetlov. 96 ud af landets 98 kommuner overskred budgetterne for deres serviceudgifter i et eller flere af årene fra 2007 til 2010, viser gennemgang. Budgetloven vil få kommunerne til at spare mere, vurderer ekspert.

Foto: Foto: Morten Rasmussen, Scanpix.

I SNOR Kommunerne gør klogt i at lægge tidligere års løsslupne økonomi bag sig, efter at et bredt flertal af Folketingets partier i går blev enige om en ny budgetlov. Langt over halvdelen af kommunerne har nemlig i de senere år sprængt budgetterne. Hvis den nye budgetlov havde hersket i årene 2007 til 2010, ville staten have været tvunget til at hive den helt store bødeblok frem.

Det står klart, efter Ugebrevet A4 - på baggrund af tal fra KREVI (Det Kommunale og Regionale Evalueringsinstitut) - har analyseret samtlige kommuners budgetdisciplin.

Faktisk overskred 54 kommuner budgetterne for kommunal service hvert eneste år fra 2007 til 2010. Og yderligere 33 kommuner gjorde det i tre ud af de fire år. Kun Greve og Solrød var dukse og holdt udgifterne til blandt andre skoler og ældrecentre i ro.

Venstres finansordfører Peter Christensen tøver ikke med at kalde overskridelserne for »VK regeringens største udfordring i de ti år ved magten«. Den nye budgetlov skulle gerne sikre, at kommunerne ikke giver SRSF-regeringen lige så stor hovedpine.  

Tre milliarder kroner af kommunernes bloktilskud bliver fremover betinget af, at kommunerne overholder de aftalte serviceudgifter. Skrider kommunernes budgetter, straffes kommunerne kollektivt, men de løsslupne kommuner kommer til at betale ekstra. Som noget nyt kan økonomi- og indenrigsministeren trække en kommune direkte i tilskud, hvis den ikke overholder budgettet. 

»Historisk har vi desværre erfaret, at det er svært at overholde budgetterne. Budgetloven skal sikre, at man ikke kører af sporet. Vi får sikkerhed for, at når man har lagt et budget, så er det også udtryk for, hvad der faktisk sker. Kommunerne kan så frit lægge røde eller blå planer, men har man lagt en ramme, så holder man sig til det,« siger finansminister Bjarne Corydon(S).

Festen blev for vild

SF’s finansordfører Jonas Dahl mener, det er nødvendigt at gennemtvinge mere økonomisk ansvarlighed for kommuner, regioner og staten.

»Danmark kan ikke have løbende underskud, så kører landet i sænk. Vi er nødt til at gøre, hvad der skal til for at genoprette økonomien efter mange års forbrugsfest, som blev lidt for festlig,« mener Jonas Dahl.

Ud over regeringspartierne bakker Venstre, Konservative og Liberal Alliance op om budgetloven, som de mener ligger i tråd med den borgerlige politik. I 2011 indførte VK-regeringen selv sanktioner for at stoppe overforbrug i kommunerne.

»Budgetloven er stort set identisk med VK-loven ud over, at der rent teknisk er små forskelle. Sanktioner over for kommunerne har den ønskede effekt, så det eneste rigtige er at gøre sanktionerne permanente,« siger Peter Christensen (V).

’Vi har ikke brug for pisk’

Mange kommuner mener dog, at budgetloven er fuldstændig unødvendig. De peger på, at en prognose fra Kommunernes Landsforening viser, at kommunerne har spændt livremmen ind, og i 2011 brugte fem milliarder kroner mindre på service end planlagt. Tallene er foreløbige, og først i maj kan man se, hvor mange kommuner der har brugt for lidt eller for meget i 2011. 

Programchef i Anvendt Kommunal Forskning, Kurt Houlberg, er overrasket over at kommunerne ifølge deres egne foreløbige tal har fået styr på økonomien.

»Det er aldrig set før, at kommunerne har brugt så meget mindre end budgetteret. Der tegner sig en helt ny historisk situation. Forklaringen er blandt andet den økonomiske krise. Skatteindtægterne svigter, så kommunerne har ikke råd til at afholde de samme udgifter til kommunal service. Samtidig har sanktionerne i 2011 virket disciplinerende over for kommunerne, så de har holdt budgetterne,« forklarer Kurt Houlberg.

Formanden for Foreningen af Kommunale Økonomidirektører, Flemming Storgaard, forventer heller ikke masse-afstraffelse af kommuner på grund af den nye lov.

»Jeg tror ikke, at budgetloven bliver så frygtelig. Kommunerne har lært meget om at lægge budgetter på den hårde måde. I dag er der større overensstemmelse mellem forventninger og realiteter,« siger Flemming Storgaard.

Kommunerne Samsø og Vallensbæk overskred serviceudgifterne hvert eneste år fra 2007 til 2010. Årligt brugte Samsø 10,7 millioner kroner i gennemsnit ekstra på service end planlagt, og Vallensbæk havde et gennemsnitlig overforbrug på 24,2 millioner kroner. I 2011 sørgede kommunerne dog for at overholde budgetterne til punkt og prikke, så de to kommuner er ikke bange for den nye budgetlov.

»Vi klarer selv økonomistyringen og har ikke behov for nogen til at svinge pisken,« mener kommunaldirektør på Samsø, Anders Johan Jørgensen.

Den hårde læretid slutter

Der er mange årsager til, at kommunerne har haft svært ved at styre økonomien. I 2007 og 2008 døjede kommunerne med efterdønningerne fra kommunalreformen, hvor kommunerne smeltede sammen, forklarer Bo Panduro, specialkonsulent i evaluerings-instituttet KREVI.

»Efter kommunalreformen havde mange kommuner sat et budget, som var langt fra virkeligheden. Det specialiserede socialområde og handicapområdet gav især budgetoverskridelser. I dag har kommunerne lært trin ét i økonomistyring, der drejer sig om at lægge et realistisk budget og overholde det. Nu gælder det den næste udfordring, som er, at kommunerne skal levere en god kvalitet for pengene og være veldrevne. Vi ved faktisk ikke, om kommunerne har skåret for meget på kvaliteten for at overholde budgetterne,« konstaterer Bo Panduro.

Finanskrisen kom også bag på kommunerne, som pludseligt ikke kunne sælge grunde og mistede skatteindtægter. Det gjorde det i begyndelsen svært at lægge budget, men krisen er efterhånden velkendt og til at regne med.

Bo Panduro peger på, at den nye budgetlov sender et klart signal til byrådspolitikerne om at holde igen med udgifterne. Når byråd ikke har ført en fast økonomisk politik, er budgetterne er skredet, viser en undersøgelse fra KREVI.

I Vallensbæk forventer økonomidirektør Anette J. Laustsen, at embedsmændene får lettere ved at styre forbrugerlystne byrødder.

»På mange måder betyder budgetloven, at det politiske træder ud af kraft. Budgettet bliver et argument, som er svært at hamle op med. Det er interessant for en økonomidirektør, men nok ikke en fordel for så mange andre,« konkluderer Anette J. Laustsen.

Økonomisk forsigtighed vinder frem

Truslen om sanktioner vil sandsynligvis få kommunerne til at være ekstra påpasselige, når de lægger budgetter, vurderer programchef Kurt Houlberg fra AKF.

»Kommunerne vil formodentlig indlægge en buffer i deres budgetter, så de kan overskride det en smule uden at støde hovedet mod sanktionsloftet. Det betyder, at nogle kommuner indlægger flere besparelser i budgetterne, end de ellers ville have gjort,« siger Kurt Houlberg.

Vallensbæk har allerede afsat en buffer på fem millioner kroner til uforudsete udgifter i år. Kommunen føler dog, at budgetkravene har taget overhånd. Vallensbæk vokser og får flere indbyggere, men må ikke bruge flere penge på service.

»Det paradoksale er, at vi gerne må bygge en skole. Men når den er bygget, må vi ikke bruge de penge, det koster at drive den – også selvom vi har dem,« fortæller økonomidirektør Anette J. Laustsen fra Vallensbæk.

Dansk Folkeparti har valgt at takke nej til budgetloven. Blandt andet fordi båndene bliver for snærende, fortæller partiets kommunalordfører Morten Marinus.

»Der er ikke behov for yderligere stramninger over for kommunerne. Man går alt for langt i den nye budgetlov. Når en kommune bliver trukket i et bloktilskud året efter en overskridelse, så kan serviceniveauet i en kommune blive meget forskellig fra år til år. Kommuner risikerer virkeligt et slag over fingrene,« siger Morten Marinus.

Færre ubehageligheder i sigte

Flere politiske partier forventer, at budgetaftalen vil stabilisere økonomien. Sandsynligheden for hovsa-underskud i kommuner, regioner og staten bliver mindre.

»Budgetloven skulle gerne betyde færre ubehagelige overraskelser i årene frem. Det økonomiske billede, som tegner sig nu, kan vi regne med,« siger finansminister Bjarne Corydon (S).

Venstre forventer, at budgetloven kan gøre kommende reformer overflødige. Der er knap så meget behov for spareøvelser, når de økonomiske rammer bliver overholdt.

»Budgetloven vil tage presset for reformer væk. Presset bliver konstant bygget op, når de aftaler, som en regering har for økonomien, ikke bliver fulgt,« mener Peter Christensen.

Skatteordfører Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance er gået med i forliget. Men han takker dog kun ja til tre fjerdedele af loven. Han ville gerne have haft med, at man ikke må styre med underskud.

»Det burde være et princip, at man ikke kan bruge flere penge, end man får ind i statskassen. For øjeblikket forgælder nutiden fremtidens vælgere,« siger Ole Birk Olesen.