Bryd den larmende tavshed til venstre for midten

Af

Hvad sker der på venstrefløjen, som har været i opposition i årevis? Intet! Tavsheden er larmende, siger den unge redaktør og socialdemokrat Jens Jonatan Steen, som opfordrer intellektuelle, fagbevægelsen og især sin egen generation til at få fingeren ud og få sat gang i en idédebat.

OPSANG »De borgerlige har medier som Liberator, Libertas, 180 grader og nu tænketanken Cepos. Og mange borgerlige politikere tager den idépolitiske opgave seriøst. Men hvad sker der på venstrefløjen, som har været i opposition i årevis? Intet! Her er der larmende tavshed. Hvor er de intellektuelle? De unge politiske talenter, der skriver inspirerende debatbøger og kronikker? Forfatterne? Centrum-venstre-tænketankene? De frække ideer? De er der ikke, der er helt, helt stille.«

Opsangen kommer fra den unge frustrerede socialdemokrat Jens Jonatan Steen, der tørster efter nye fængende ideer til venstre for midten. Midt i frustrationen tog han for nogle år siden sagen i egen hånd. Sammen med en gruppe meningsfæller fra socialdemokratiske ungdomsorganisation DSU og den socialdemokratiske studenterorganisation Frit Forum dannede han et centrum-venstre-tidsskrift. Vision. Som siden har insisteret på at kickstarte idépolitikken til venstre for midten gennem interview og analyser.

I sit seneste nummer bringer Vision en meningsmåling, der viser, at danskerne hungrer efter idépolitik, idealisme og visioner. Og for få måneder siden tog bladet Vision initiativ til at få det socialdemokratiske folketingsmedlem Mette Frederiksen til at udforme 10 socialdemokratiske teser om lighed, pligter og andre ideologiske emner, som skabte stor debat i medierne og det politiske liv.

»Gimmicken med Mette Frederiksens 10 teser beviser bare, at både medier og danskere tørster efter, at der er politikere, som tør dét der med at tænke i de store linjer: Hvor skal vi egentlig hen? Mette Frederiksen har rejst hele landet rundt med teserne og debatteret med politisk interesserede,« siger Jens Jonatan Steen, der er cand.scient.adm. fra Roskilde Universitetscenter.

Han håber, at succesen med teserne kan være til inspiration for andre. Og kan give dem lyst til at turde tale om ideologi og store ideer. Ikke mindst i hans egen generation, som »storsvigter«:

»Det er da mine jævnaldrende, der gør det allersvagest, ikke? Der har blandt unge bredt sig den der Generation Fucked Up-syge, at man ikke skal engagere sig i politik – og at det hele er ligegyldigt. Øv! Unge med hjertet til venstre har da en forbandet pligt til at skrive bøger, kronikker og tage teten i den offentlige debat om samfundets fremtid. Nøjagtig som dengang den unge socialdemokrat Henrik Sass Larsen midt i 1990’erne udfordrede sin partiledelse og skrev en bog, der for mig at se var et af de bedste eksempler på en gentænkning af velfærdsstaten.«

Nu roser du Henrik Sass Larsen for at være visionær, men han sidder jo i spidsen for dit parti i dag?

»Ja, men mange af de unge socialdemokrater, som tænkte visionært dengang, og som er i 40’erne i dag, er jo røget af vognen og er blevet dag-til-dag-politikere, der har gjort det til en dyd at lægge afstand til de store visioner og idépolitiske diskussioner. Det er ærgerligt.«

Modig ung mand

Konfliktsky er det sidste ord, man kan sætte på Jens Jonatan Steen. Her er en mand, der ikke er bange for at kritisere sit eget parti. Ved flere lejligheder har han skoset den socialdemokratiske partiledelse for ikke at formulere en stor vision for fremtiden. Blandt andet for rullende kamera på Socialdemokraternes kongres i 2007, hvor han fik svar på tiltale.

Har din partiledelse ikke en pointe? Er tiden ikke løbet fra den store forkromede fortælling, mens der er mere perspektiv i at tage afsæt i danskernes hverdagsproblemer?

»Nej, det er en katastrofal fejlslutning. Hvis politikerne på forhånd afskriver sig en klar vision eller et politisk projekt, gør de sig selv overflødige. Politikere uden retningssans er en selvmodsigelse. For hvis man på forhånd dropper ambitionen om, at man gerne vil et bestemt sted hen, hvad skal det hele så gøre godt for? Så kan politikere jo bare erstattes af administratorer.«

Men overser du ikke, at »socialdemokratismen« har storsejret i idékampen, og at de borgerlige har kapituleret? Danmark har en statsminister, som kysser og krammer velfærdsstaten i fuld offentlighed? Du har vundet, Jens Jonatan!

»Har jeg vundet? Sådan oplever jeg det ikke. Velfærdsstaten er da ikke et mål i sig selv, men er blevet en sovepude for centrum-venstre i den forstand, at man tror, man har løst det hele, og at vi nu bare skal gøre det lidt bedre ved at finjustere nogle skruer hist og her. Nej, vi skal da ikke gøre det lidt bedre – vi skal gøre det meget bedre. Og vi skal tage udgangspunkt i de drømme, som nu engang er drivkraften i politik.«

Hvilke drømme? Hvad er din centrum-venstre-vision? Giv nogle eksempler!

»Min ambition er ikke at formulere en stor fortælling eller et forkromet projekt, men at understøtte en proces, der kan sætte ideer i gang. Når det er sagt, står udfordringerne da i kø: Der er den nye ulighed. Dernæst er der udfordringen med få integreret indvandrerne, som mildest talt sejler. Vi skal også have en ny, frisættende familiepolitik, der kan gøre Danmark til verdens bedste sted at være børnefamilie. Og endelig skal der gøres op med det forhold, at danskerne er vildt optaget af deres rettigheder – men glemmer pligterne.«

Det sidste punkt har ligget Jens Jonatan Steen så stærkt på sinde, at han for nylig var med til at skrive en kontroversiel kronik i Politiken, der fremlagde 29 velfærdspligter som modspil til Socialdemokraternes valgoplæg om 29 velfærdsrettigheder.

Lad os få den motorvej

Jens Jonatan Steen så gerne, at den idépolitiske debat kulminerede med en håndfuld ideologiske socialdemokratiske pejlemærker.

»Tænk engang, hvis danskerne en gang ude i fremtiden kan blive vækket om natten og sige de fem socialdemokratiske pejlemærker? Så har du sgu’ et projekt!«

Men ifølge den unge redaktør er endemålet – Projektet – ikke det væsentlige. Det er derimod processen hen imod det. Og her handler det om at få kickstartet en langsigtet værdipolitisk diskussion til venstre for midten, mener han:

»Lad os nu få en skabt en otte-sporet idépolitisk motorvej, som bliver stående. Det handler ikke bare om at få skrevet en eller to bøger eller kronikker eller at få skabt en hjemmeside og et debatarrangement. Målet er at få kickstartet en hel ny levende debatkultur på centrum-venstre-fløjen, hvor folk – herunder ikke mindst unge – hele tiden skriver bøger, kronikker, lave hjemmesider, debatarrangementer og tager initiativer med ideologisk sigte. Det er det, vi mangler.«

Hvad med en tænketank?

»Jamen det er én af mine kæpheste. Men det er dyrt. Derfor ville det være befriende, hvis fagbevægelsen turde sætte penge af til en tænketank, der kunne være venstrefløjens visionære svar på Cepos og lave fængende analyser, oplæg og skabe debat. Eller i samme boldgade: Hvis Danmark fik en centrum-venstre-pendant til den liberalistiske hjemmeside 180 grader.«

»Og så skal vi ikke glemme musikscenen. Noget af det stærkeste, man har haft til venstre i nyere tid, er den afdøde sangerinde Natasja. Hun ramte noget. Og selv om jeg ikke tilhører hendes del af venstrefløjen, skabte hun enorm begejstring. Tænk hvis et af de store navne – for eksempel Nephew – trådte klart frem og markerede sig med et fuldtonet politisk album? Idédebat handler ikke kun om støvede oplæg. Men nu skal centrum-venstre altså i gang.«

Debatkulturen

Centrum-venstre skal i gang, siger Jens Jonatan Steen altså. Men er hans eget parti, Socialdemokraterne, ikke allerede i gang? Har partiet ikke inden for meget kort tid kastet sig ud i flere idépolitiske debatter, end andre store partier har taget i mange år? Vi nævner i flæng: Den røde Skole, Mette Frederiksens 10 teser, Christine Antorinis debatbog om behovet for mere partidebat og senest selvransagende kronikker fra partiformanden i dagbladet Politiken.

Jens Jonatan Steen svarer:

»Partiledelsen med Helle Thorning i spidsen har håndteret det flot på det seneste. Den røde skole, Frederiksens teser, Antorinis bog og Thornings egne kronikker er en lovende start. Men kun en start. For centrum-venstre står altså over for en gennemgribende kulturrevolution, hvor partiet skal vise, at det kan komme op at flyve. Det handler ikke bare om enkelte bøger og debatmøder, men om at skabe en hel kultur for bøger og debatmøder.«

Er det partiledelsens ansvar at skabe den nye kultur?

»Det er også partiledelsens ansvar. Når en regering har siddet i mange år, så er oppositionen nødt til at opruste på idésiden. Det er i opposition, man har momentum til at kunne tænke nyt og tanke op. Derfor bør man have mod til at komme med flere forslag, prøveballoner og frækkere udspil, end vi har set indtil nu – for når man først kommer ind og sidder på magten, så vil man sandsynligvis endnu mindre.«

Lære af de borgerlige

Men det er ikke kun partiledelsens ansvar at kickstarte den nye kultur?

»Nej. Bestemt ikke. Min pointe er netop, at hovedansvaret for at få sat fut i en sprudlende, levende idédebat ligger et helt andet sted: Hos min egen generation, hos intellektuelle, hos medlemmer og hos fagbevægelsen. Der sker simpelthen ikke nok. Der er for stille. Det er hele centrum-venstre-miljøet, der er nødlidende. Her kan man lære af de borgerlige, som har været mere ideologisk vakse.«

Lære af de borgerlige? Glemmer du ikke, at den borgerlige regering har kapituleret over for velfærdsmodellen? Og at det er denne kapitulation, der har skabt Cepos og liberalistiske debattører, der holder den ideologiske fane højt?

»Nej. Den analyse, som I lægger frem dér, er en stor og meget udbredt misforståelse. På en lang række områder har regeringen faktisk formået at flytte debatten: Se bare på skattestoppet. På frit valg-tanken. På sygeforsikringerne. Og på det forhold, at regeringen nu for alvor lancerer udliciteringer. Hvis det ikke er ideologiske milepæle, der er flyttet, hvad er det så? På mange måder er det centrum-venstre, der har kapituleret idépolitisk. Derfor skal man kaste sig ind i kampen om ideerne. Nu! Den tager lang tid at vinde, men hvis vi ikke gør noget nu, så har vi tabt på forhånd.«