Brugerbetaling skal forhindre frit valg på uddannelse

Af
Gitte Skov

Regeringens mål er, at mange flere unge skal tage en uddannelse. Men hvis de gør det på en måde, der kræver ekstra kurser undervejs, så må det godt koste dem penge, lyder meldingen fra videnskabsministeren. Skidt plan, hvis man gerne vil sikre, at flere unge gennemfører en videregående uddannelse, siger regeringens egen ekspertgruppe.

ADFÆRDSREGULERING Flere og flere unge skal skynde sig at få en lang videregående uddannelse, lyder målet fra Christiansborg. Det er godt for erhvervslivet, væksten og økonomien i det hele taget. Men hvis de unge vil kombinere utraditionelle fag, så risikerer de at blive straffet med kontant afregning. Siden 2006 har universiteterne haft pligt til at tage betaling for obligatoriske suppleringskurser, og indtjeningen har været støt stigende.

Mens universiteterne i 2008 opkrævede 6,3 millioner kroner i brugerbetaling fra studerende, der tager ekstra fag for at få adgang til en kandidat-overbygning, var tallet steget til 8,6 millioner kroner i 2010.

Nu erkender videnskabsministeren, der har ansvaret for universiteterne, at hele formålet med brugerbetalingen netop er, at forhindre de studerende i at vælge så frit mellem overbygningsfagene, hvis valget medfører krav om suppleringskurser.

»Supplering mellem bachelor- og kandidatforløbet er studietidsforlængende og udgiftsdrivende. Derfor mener jeg, at denne supplering bør reduceres mest muligt, og deltagerbetalingen på disse forløb kan bidrage hertil,« skriver Charlotte Sahl-Madsen (K) i slutningen af juni i et skriftligt svar til folketingsmedlem fra Enhedslisten, Johanne Schmidt-Nielsen.

Mere end 800 studerende om året bliver ramt af brugerbetalingen. Den rammer særligt unge, der har taget en professionsbachelor som eksempelvis lærer, pædagog eller sygeplejerske, og som beslutter, at de gerne vil læse videre og tage en kandidatgrad i et fag, der kvalificerer dem yderligere til arbejdsmarkedet.

I medierne har flere studerende gennem årene fortalt om regninger på både 9.000, 20.000 og 30.000 kroner. Og samtidig med at de studerende skal betale for at læse et ekstra semester eller to, mister de også deres SU i den periode, de følger suppleringskurserne.

Ikke bare fagbevægelse, studerende og oppositionen har protesteret over brugerbetalingen. Også regeringens eget ekspertudvalg har advaret mod tendensen.

»Både det lille udbud af suppleringsforløb og omkostningerne herved kan medvirke til, at personer med professionsbacheloruddannelse ikke tager en kandidatuddannelse,« skrev ’Idégruppen for at bryde den sociale arv på universitetsuddannelser’ allerede tilbage i 2008 i et anbefalingspapir til regeringen.

I dag uddyber én af eksperterne i Idégruppen, Martin D. Munk, professor på Statskundskab ved Aalborg Universitet og centerleder for Center for Mobilitetsforskning:

»Hvis afsættet er et princip om åbne porte til uddannelse, så kan brugerbetaling på suppleringskurser virke som en lukket port, og dermed en begrænsning. Vi ved, at størrelsen af brugerbetalingen har en betydning for, hvor stor en barriere det udgør for de studerende. 1.000 kroner udgør ingen hindring for langt de fleste, men hvis man skal betale op mod 10.000 kroner eller mere per kursus, og man samtidig mister retten til SU, så er det en skidt cocktail,« siger Martin D. Munk og tilføjer:

»Der er en social slagside. Dem, der har en ressourcesvag baggrund, vil opleve det som en større barriere end de studerende, der kommer med ressourcestærk baggrund.«

Minister vil ikke ændre

Men videnskabsministeren sidder advarslen fra Idégruppen overhørig. På et samråd i maj i år måtte ministeren overfor Folketingets videnskabsudvalg forklare, hvorfor brugerbetaling på suppleringskurser ikke kan fjernes, som oppositionen ønsker det.

»Jeg vil godt understrege, at det i Danmark er muligt at tage en videregående uddannelse helt gratis. Hvis de studerende vælger at skifte spor undervejs eller at tage en kandidatuddannelse, der kræver supplering, så skal der betales lidt for det. Det har jeg ingen planer om at ændre på,« slog videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K) fast på samrådet.

At brugerbetalingen reelt udgør en begrænsning for de studerendes frie valg er sådan set meningen, forklarede ministeren på samrådet. Meningen er nemlig at regulere adfærden hos de studerende, så de vælger rigtigt fra starten eller tager en overbygning, der ligger i direkte forlængelse af bacheloren, så der ikke skal tages ekstra kurser.

»I stedet for at vælge én overbygning på en bachelorgrad, sidder de studerende og bygger blokke på af forskellige kurser, sådan lidt efter fritvalgsprincippet. Det betyder dels at de studerende overskrider studietiden, og dels, at vi får nogle studieforløb, hvor det er fuldstændig uoverskueligt for universiteterne at tilrettelægge sådan at man kan flytte fra universitet til universitet,« sagde Charlotte Sahl-Madsen på samrådet.

Hun understregede at det ikke var for at spare universiteterne for udgiften på de 8,6 millioner kroner, at hun holder fast i brugerbetalingen.

»Det er af respekt for uddannelsessystemet. Når de studerende vælger at afvige fra det spor, de har valgt, så er det helt ok, at de betaler lidt for det,« sagde ministeren.

Men de, der betaler for ekstra supplering, er i høj grad unge, der har taget en professionsbachelor, der ikke umiddelbart er adgangsgivende til en kandidatgrad, og derfor kræver supplerende kurser.

Danske Studerendes Fællesråd har foretaget en rundspørge blandt lokale repræsentanter på Roskilde Universitet (RUC), som er det universitet, der oftest kræver suppleringskurser af bachelorer fra andre uddannelsesinstitutioner. Rundspørgen viser, at de fleste studerende, der rammes af brugerbetalingen kommer fra professionsbacheloruddannelserne, som
lærere, pædagoger og sygeplejersker, end bachelorer fra universiteterne. 

Ifølge regeringens eget ekspertudvalg skal man netop styrke denne gruppes adgang til en overbygning på universiteterne, hvis man vil øge chancen for at flere gennemfører en videregående uddannelse og mindske den skæve rekruttering til universitetsuddannelserne. Det er vigtigt at se på, hvordan man kan motivere de sociale grupper, der måske ikke som udgangspunkt havde til hensigt at tage en universitetsuddannelse, som eksempelvis professionsbachelorerne, skriver Idégruppen: »Idégruppen finder det vigtigt, at uddannelsessystemet opbygges således, at den enkelte undgår uddannelsesmæssige blindgyder med henblik på at for eksempel professionsbacheloruddannede kan opnå en kandidatuddannelse.«

Én af de blindgyder er netop betaling for suppleringskurser, der giver lærere, pædagoger og sygeplejersker adgang til at læse en toårig overbygning og dermed få en kandidatgrad ved et af landets universiteter, mener Danske Studerendes Fællesråd, der kalder brugerbetalingen dybt forkastelig.

»Ministerens argument er, at studerende forlænger deres tid på studierne, men det er ikke tilfældet. Vi er overbeviste om, at langt de fleste af de her studerende på de supplerende kurser har færdiggjort en professionsbachelor. De tager kurserne for at starte på en helt ny uddannelse og er altså ikke ved at skifte studie. Det er ikke studietidsforlængelse, det er mere uddannelse helt i tråd med regeringens egen målsætning. For universitetsbachelorerne er brugerbetalingen en hæmsko for at skifte til en område, der ligger tættere på deres styrker og evner,« siger Magnus Pedersen, formand for Danske Studerendes Fællesråd, der understreger, at de unge, der vælger en professionsuddannelse, er garanteret en ret til at læse videre på universiteterne.

Hos Dansk Industri (DI), der repræsenterer en stor del af det private erhvervsliv, som aftager kandidaterne efter endt uddannelse, er man mere på linje med videnskabsministeren i spørgsmålet.

»Som samfund bruger vi rigtig mange penge på uddannelse og de penge skal bruges fornuftigt. Dem, der har fået uddannelse ind til bachelorniveau, de har fået gratis uddannelse indtil da. Hvis de gerne vil have yderligere uddannelses og gå en mere snørklet vej gennem uddannelsessystemet, er det ikke urimeligt, at der er brugerbetaling,« siger chefkonsulent i DI, Sarah Gade Hansen, og tilføjer:

»De ekstra udgifter, der er ved, at den studerende bruger ekstra tid, den studerende bruger på at komme igennem, skal jo betales af nogen. Der synes vi, det er rimeligt, hvis brugerbetaling også er med til at få den enkelte til at tænke over om de kan bruge den ekstra uddanelse.«

Gammeldags tilgang

Langt de fleste af de godt 100.000 unge, der studerer på ét af landets otte universiteter, gennemfører uddannelsen til alt fra læge, landskabsarkitekt og designer til ingeniør, embedsmand eller tandlæge uden at betale en krone for undervisningen. Men starter en ung med eksempelvis at læse til sygeplejerske, lærer, pædagog eller en anden professionsbachelor, kan ønsket om at læse videre altså koste den studerende mange penge.

Folketingsmedlem fra Enhedslisten, Johanne Schmidt-Nielsen, der gennem flere år har spurgt skiftende ministre om rimeligheden i brugerbetaling på suppleringskurserne, frygter, at brugerbetalingen i værste fald fører til større frafald.

»Ministeren siger rent ud på samrådet, at det her handler om at forhindre folk i at supplere. Det synes jeg er i strid med vores samfundsambition om ikke alene at få flere i uddannelse men også at uddanne sig gennem hele livet,« siger hun.

Men ifølge ministeren er et af problemerne, at endnu flere unge vil skifte uddannelse eller vælge opbygninger, der kræver supplerende fag, hvis ikke der var brugerbetaling. Og det vil koste skatteborgerne i stedet. Derfor synes ministeren, at man hellere skulle oprette regulære kandidatuddannelser, som er nemmere at tilrettelægge og forklare for universiteter, studievejledere og det erhvervsliv, som de nyudklækkede kandidater skal søge arbejde hos.

»Jeg tror, det er bedre, at man går tilbage og får designet de rene, nye uddannelser, som eksempelvis Fysioterapi på SDU. Ellers vil jeg være rigtig bange for, at vi får en uoverskuelig skov af suppleringskurser op og stå. Det bliver uoverskueligt for de studerende og svært for aftagerne at forstå,« sagde Charlotte Sahl-Madsen.

Og så bør informationen forud for studievalget være meget klarere, så man undgår behovet for at skifte undervejs i sine studier. Men den tilgang til uddannelsesvalg har ikke meget med de unges virkelighed at gøre, mener Johanne Schmidt-Nielsen.

»Jeg synes, at ministeren har en meget gammeldags tilgang til uddannelse. Der er nogen, der bliver klogere undervejs i et studieforløb, og de skal have lov at skifte. Hvis ikke de har den mulighed, så risikerer vi, at folk helt falder fra en uddannelse, for vi ved jo godt, at alle synes, det er nemmere og sjovere at læse noget, som man brænder for,« siger hun.

Professor Martin D. Munk kan godt forstå ministerens pointe om, at hvis alle porte i uddannelsessystemet er åbne, vil det koste samfundet mere. Han siger derfor, at det politisk er en afvejning af økonomi over for åbenhed.

»Det, der taler for åbenhed, er, at det er med til at øge den sociale mobilitet, der i dag er presset. Set over de sidste 100 år har der været stor mobilitet i samfundet, men lukker man porte, vil vi opleve en mindre mobilitet. Omvendt så tvinger man nu de unge til at tænke over, at et valg også indebærer et fravalg. Hvis man bare kan skifte hver gang, man får nye erkendelser eller impulser, så risikerer man også, at den unge slet ikke gennemfører en uddannelse. Så det bedste er, at man fra starten tuner sig ind på, hvad man vil med sin uddannelse,« siger Martin D. Munk.