Brugerbetaling bremser efteruddannelse

Af | @GitteRedder

Lønmodtagerne dropper i stigende grad efteruddannelse på grund af dyre gebyrer. LO og DA er bekymrede. Men undervisningsministeren sparer flere hundrede millioner kroner.

Antallet af lønmodtagere, der efteruddanner sig inden for blandt andet it, sprog og almene fag, er faldet dramatisk siden årsskiftet. Nye tal fra Rådet for Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse (REVE) viser, at der på en lang række erhvervsrettede efteruddannelser er 25 procent færre elever i første halvdel af 2003 sammenlignet med de foregående tre år.

Formand for REVE, professor Kjeld Møller Pedersen, kalder det et »forbavsende stort udsving« og mener, at både indførelsen af brugerbetaling på efteruddannelse og stor usikkerhed på skolerne som konsekvens af ny budgetstyring bærer skylden.

»Men der er ingen tvivl om, at hvis nedgangen i efteruddannelsesaktiviteterne fortsætter i flere år, vil det betyde et efterslæb på kompetencerne, og dermed kan det på sigt ødelægge den fleksibilitet på det danske arbejdsmarked, som er så utroligt vigtig,« siger han.

Den store nedgang i efterspørgslen på voksen- og efteruddannelse skyldes især, at VK-regeringen sidste år pålagde kurserne brugerbetaling. Selv om både Dansk Arbejdsgiverforening og LO kraftigt advarede regeringen mod brugerbetaling af frygt for et markant fald på efteruddannelserne, indførte undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) et gebyr på 450 eller 750 kroner per uge afhængigt af kurset.

LO-sekretær Harald Børsting, der er medlem af REVE, kalder det markante fald i efteruddannelserne en gal udvikling:

»Nu ser vi effekterne af brugerbetaling. Det er en bremseklods på hele efteruddannelsen af den danske arbejdsstyrke. Og det rammer skævt, for det er først og fremmest de svage på arbejdsmarkedet, der ikke kommer på kurser.«

Han peger på, at brugerbetaling betyder stadig større sortering af lønmodtagerne i a- og b-hold. De, der sidder løst i en ansættelse, kommer ikke på kurser og får stadig sværere ved at konkurrere på arbejdsmarkedet.

»Det er helt uforståeligt, at regeringen forfølger den gale strategi med at spare på uddannelserne. I finanslovsforslaget for næste år lægger de også op til massive besparelser på 120 millioner kroner på voksenuddannelserne,« siger Harald Børsting.

Også Dansk Arbejdsgiverforening følger området med stor bevågenhed.

»Vi er også bekymrede over nedgangen i efteruddannelserne, men den skyldes nok ikke alene brugerbetaling,« siger chefkonsulent Hans Glendrup.

Hvis efterspørgslen på voksen-og efteruddannelser ikke stiger voldsomt resten af året, vil flere hundrede millioner kroner på statsbudgettet øremærket til udannelsesformål stå ubrugte hen. De vil med stor sandsynlighed gå tilbage i statskassen i stedet for at komme lønmodtagernes efteruddannelse til gode. Også selv om undervisningsministeren i et brev til skolerne i sidste uge har meddelt en ændring af lofterne, så skolerne får større mulighed for at arbejde på tværs og udbyde kurser.