Brug de europæiske samarbejdsudvalg

Af Mogens B. Bjerregård, formand for Dansk Journalistforbund

Grænseoverskridende samarbejdsudvalg skal styrke samarbejdet og fællesskabet i de stadig større internationale koncerner. Dansk Journalistforbund er i gang, og en lang række andre faglige organisationer er for længst i gang med at udnytte mulighederne i EU-direktivet om europæiske samarbejdsudvalg. Men vi skal være endnu bedre. Vi skal lære at bruge de eu-ropæiske samarbejdsudvalg som en af nøglerne til et langt stærkere fagligt sammenhold.

Direktivet, der blev gennemført allerede sidst i 90’erne giver lønmodtagere i internationale koncerner af en vis størrelse ret til et særligt europæisk samarbejdsudvalg, der blandt andet stiller krav til information om virksomhedens udvikling og information i hele koncernen, når der varsles nedskæringer og fyringer.

Umiddelbart synes direktivet ikke at give lønmodtagerne mange nye rettigheder, og derfor er direktivet heller ikke udnyttet optimalt. Derimod giver oprettelsen af europæiske samarbejdsudvalg en fantastisk mulighed for, at kolleger på tværs af grænserne mødes, udveksler erfaringer og finder sammen i udviklingen af deres arbejdsforhold og deres arbejdsplads i det hele taget.

På traditionelt konservative arbejdspladser vil konsekvensen som minimum være, at den faglige styrke øges, mens det på progressive arbejdspladser, hvor der er et samspil mellem ledelse og medarbejdere, vil betyde, at vi som organisationer får et helt nyt værktøj til at forbedre forhold og vilkår for vores medlemmer.

Dansk Journalistforbund har været med til at sikre europæiske samarbejdsudvalg i skandinaviske mediekoncerner som Allerkoncernen og i svenske Bonnier. Vi tror på, at også andre virksomheder kan se drivkraften i sådan et samarbejdsudvalg. Sammen med tyskerne og hollænderne vil det eksempelvis være oplagt at bede Sky Radio oprette et samarbejdsudvalg, og flere vil givetvis komme til. Modern Times Group er endnu et eksempel. Heldigvis findes der også virksomheder, der af egen kraft har gjort det, eksempelvis har Orkla i Norge for længst oprettet grænseoverskridende samarbejdsorganer – til gavn for eksempelvis Orklas polske medarbejdere.

Jeg opfordrer til, at vi på tværs af faglige organisationer finder sammen for at bruge vores erfaringer til at stille krav til forbedringer af EU- reglerne, så de faglige organisationer er offensive og politikskabende, når det gælder europæisk arbejdsmarkedspolitik frem for blot at skulle følge op på direktiver og regler fra Bruxelles.